Kina dykker dybt i jordens indre. Rigtig dybt.
I starten af sidste uge brød landets største olieproducent, China National Petroleum Corporation, igennem jorden på, hvad der skal blive Kinas hidtil dybeste borehul.
Borehullet er placeret midt ude i Taklamakan-ørkenen i den ressourcerige Xinjiang-region i det nordvestlige Kina. Det skal føre landets rækkevidde mere end 10.000 meter ind i jordens indre – og ind til det såkaldte Tarim-bassin, som ifølge det kinesiske statsmedie Xinhua indeholder nogle af landets største og dybeste oliefelter.
Hullet vil blive det dybeste i Asien og sågar blandt de dybeste i hele verden. Verdens dybeste hul er det såkaldte Kola Superdeep-borehul, som når 12.262 meter ned under jordens overflade i det nordvestlige Rusland. Det tog russerne 20 år at nå der til.
Men så lang tid har kineserne ikke tænkt sig at vente.
Olieselskabet Sinopec, der også er involveret i projektet, har udtalt, at de satser på at nå i mål med borehullet – kaldet Project Deep Earth 1-Yuejin 3-3XC Well – på rekordtid. Det er ifølge Bloomberg 457 dage.
Xinhua skriver, at bunden af hullet vil nå klipper dannet i kridtperioden for mellem 66 og 145 millioner år siden.
Professor Quanyou Liu ved Peking Universitet i Kina, som følger projektet, forklarer dog til det amerikanske videnskabsmedie New Scientist, at boringen vil nå de endnu ældre kambriske lag, som blev dannet for mere end 500 millioner år siden, og som nogle geologer mener er kilden til forekomsterne af olie og gas i Tarim-bassinet.
En del af Kinas sikkerhedsstrategi
Som så mange andre lande hungrer Kina efter naturressourcer. Det gælder både mineraler og olie, som der er store forekomster af i Xinjiang-regionen, der ellers er mest kendt for den kinesiske stats undertrykkelse af det muslimske mindretal uighurerne.
I januar fremhævede Kinas minister for naturressourcer, Wang Guanghua, vigtigheden af at skaffe råvarer og energi på eget territorium for at blive mindre afhængig af udenlandsk import.
“Når den internationale situation en dag ændrer sig, vil det uundgåeligt påvirke mit lands økonomiske sikkerhed og endda nationale sikkerhed,” sagde han ifølge Quartz i et interview med det kinesiske dagblad People’s Daily.
Den underjordiske udforskning er blot et af fire strategiske områder, som Kina har blikket rettet mod. I 2021 holdt præsident Xi Jinping en tale til landets videnskabelige samfund. Her skitserede han fire områder, som han opfordrede dem til fokusere indsatsen omkring. En opremsning der lyder bedst på engelsk: deep earth, deep sea, deep blue (henviser til informationsteknologi) og deep space.
Som Grand Canyon
Men der kan også være andre hensigter end olie og mineraler i Kinas ønske om at bore dybt ind i jordens indre.
10.000 meter under jordens overflade kan der nemlig også ligge viden begravet. En viden der kan udstyre Kina med en bedre forståelse af seismisk aktivitet og risiko for naturkatastrofer.
Hvis boreprojektet omfatter kerneprøver og udførelse af geofysiske målinger, mener Edward Sobel, PhD ved universitetet i Potsdam i Tyskland, at det kan give forskere indsigt i Tarim-bassinets unikke geologi.
Ifølge Sobel er Tarim-bassinet i sig selv mere end en milliard år gammelt, med stabile grundfjeld overlejret af hundreder af millioner af års sediment.
“Der er en temmelig uafbrudt samling af sediment fra den kambriske [periode] og frem”, der kan sammenlignes med de lag, der er synlige i Grand Canyon, siger han til New Scientist.
Sobel mener dog, at alt tyder på, at det videnskabelige aspekt af boringen kommer i anden række.
“Det ligner meget et industrielt olieboreprojekt i modsætning til et videnskabeligt boreprojekt,” siger han og understreger, at man med forskningsbrønde normalt vil gøre sig meget umage for ikke at ramme oliefelter.
