Efter et katastrofalt 2023 var dommen fra den haitiansk-amerikanske professor emeritus Robert Fatton utvetydig.
“Det har været det værste år i Haiti siden begyndelsen af 1960’erne, da Francois Duvalier, Papa Doc, kom til magten,” fortalte han til Globalnyt i starten af 2024.
“Men i år var endnu hårdere,” konstaterer han tørt, her ved slutningen af året.
Ikke alene har de bander, der holder den caribiske ønation i et jerngreb, fået kontrol over endnu mere af landet, de er også blevet voldsommere, mens befolkningen bliver fattigere og mere udsultet. Og selvom en FN-støttet mission under kenyansk ledelse efter alvorlige startproblemer er nået frem til Haiti, har det ikke hjulpet synderligt på sikkerhedssituationen.
Tværtimod er volden så allestedsnærværende, at Læger uden Grænser for nyligt blev nødt til at suspendere sit arbejde i hovedstaden Port-au-Prince
“Det er gået fra slemt til værre,” lyder det fra Robert Fatton, der i tre årtier har forsket i demokratisering, religion og civilsamfund i lande som Senegal og Haiti.
Han har dog ikke meget håb på sit forladte hjemlands vegne, hvor adskillige af hans familiemedlemmer stadig opholder sig.
I hovedstaden er livet et helvede
Det er særligt hovedstaden Port-au-Prince, der er under de voldelige gadebanders belejring. De seneste rapporter anslår, at omkring 85 procent af hovedstaden er under de rivaliserende banders kontrol.
De regerer med AK-47’er, kræver blind loyalitet fra indbyggerne og bruger systematisk seksuel vold til straf, skræk og advarsel. I år er flere end 4.500 civile blevet slået ihjel, mens omkring 2.000 er blevet sårede, viser tal fra FN’s Højkommissær for menneskerettigheder, OHCHR.
10 konflikter vi holdt øje med i 2024
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med i det nye år. Så det gør vi på Globalnyt.
Hen over årsskiftet tager vi en statusrapport og samler op på, hvordan det rent faktisk gik i de 10 brændpunkter.
“Livet er et helvede for de almindelige haitianere lige nu,” fortæller Robert Fatton.
Han har ikke selv været tilbage i Haiti siden 2019, først på grund af covid-19 og siden den livsfarlige vold, som eskalerede efter snigmordet på daværende præsident Jovenel Moïse i juli 2021.
“Jeg forstår ærligt talt ikke, hvordan min familie kan holde det ud. Men de siger bare, de vænner sig til det, når jeg spørger dem. Så spiser de ikke så tit, og så går de ikke længere ud. Det er at spille terninger med sit liv, hver gang man går på gaden i Port-au-Prince lige nu,” fortæller Robert Fatton over en WhatsApp-forbindelse fra Charlottesville i USA.
Banderne har også flere gange angrebet lufthavnen i Port-au-Prince, ligesom de har blokeret adgang til hovedstadens havn. Det gør det både svært for desperate haitianere at komme ud af landet, ligesom det gør den økonomiske krise, som landet også befinder sig i, endnu dybere, fordi varer ikke kan komme ind.
Ifølge Verdensfødevareprogrammet, WFP, har næsten 5,5 millioner haitianere – næsten halvdelen af befolkningen – allerede ekstremt svært ved at få mad nok på bordet.
Nye politiske vinde gav håb, men ikke længe
På det seneste er banderne blevet endnu mere aggressive og har i koordinerede angreb slået til mod Port-au-Princes rigere forstæder. Her blev de dog flere steder slået tilbage af de såkaldte bwa kale, civile selvtægtsgrupper, der beskytter deres nabolag.
Og græsrodsbevægelsen er ifølge Robert Fatton ét af få lyspunkter i Haitis afgrundsdybe krise. Selvom de er væsentligt dårligere bevæbnet, kan de nemlig slå igen mod banderne og måske skabe noget sikkerhed, fordi de kan mobilisere så mange mennesker, fortæller professoren.
“Hvis de her grupper, der oftest er lokale vagtværn af selvtægtsmænd i et nabolag, kan organisere sig ordentligt, kan de måske lægge pres nok på banderne til at skabe en form for fred. Det ville måske give mening for det internationale samfund at støtte de her grupper, men så er der problemet med, at de multilaterale organisationer ikke er glade for at støtte bevæbnede grupper eller at sende våben,” påpeger Robert Fatton.
Foto: Amanda Maglione/University of Virginia (UVA)
Og bwa kale-grupperne er voldelige, understreger han, ligesom det er våben, de har brug for. Ved flere lejligheder har selvtægtsgrupperne henrettet bandemedlemmer uden retssag, når de har tilbageholdt dem efter angreb.
Den garvede professor er dog ikke i tvivl om, at en løsning på Haitis krise skal komme enten fra græsrodsbevægelser i landet eller en intervention fra udlandet. Landets politiske system har været lammet siden mordet på Jovenel Moïse.
I februar blev Ariel Henry, der siden 2021 havde fungeret som midlertidig premierminister, også sat fra bestillingen. Han var i Kenya for at underskrive en aftale om at sende kenyanske politibetjente til Haiti, men da han fløj tilbage, angreb banderne lufthavnen og truede ham mod at vende tilbage.
“I virkeligheden skyldtes det nok lige så meget, at amerikanerne havde mistet tålmodigheden med ham, og at han var stærkt upopulær i befolkningen,” fortæller Robert Fatton.
Efterfølgende blev et præsidentielt overgangsråd stiftet, hvor syv repræsentanter fra Haitis politiske koalitioner og partier skiftes til at være fungerende præsident, ligesom rådet har beføjelser til at udpege premierministeren. Med i rådet sidder også to observatører uden stemmeret fra en interreligiøs sammenslutning og civilsamfundet.
Da Henry gik af, og det præsidentielle råd blev oprettet, var der ifølge Robert Fatton håb om, at nybruddet kunne genoprette det politiske systems handlekraft og legitimitet. Men det døde hurtigt i medlemmernes indbyrdes mundhuggeri, og siden er tre af dem blevet anklaget for at modtage bestikkelser.
“Det er alment kendt, at banderne har stærke forbindelser til de traditionelle politiske partier. Og det er naivt at tro, at de her folk, der sad med i tidligere administrationer, som ikke fik løst nogle af de grundlæggende problemer med fattigdom og arbejdsløshed, som bandevolden udspringer fra, kan løse dem nu,” påpeger Robert Fatton.
Skal FN overtage Kenyas undervældende mission?
Meget bedre ser det ikke ud med de kenyanske politimænd, der i sommers ankom til Haiti efter længere tids juridisk tovtrækning i hjemlandet. Lige nu råder missionen kun over omkring 380 kenyanske betjente samt tilsammen 30 soldater fra Bahamas, Belize og Jamaica, selvom der egentlig burde være mindst 1.000 udsendte og optimalt op mod 2.500.
Missionen mangler penge til at transportere flere politibetjente, lyder det fra kenyanerne. Det har fået USA, der indtil videre har betalt for halvdelen af missionens udgifter, til at argumentere i FN’s Sikkerhedsråd for, at den bør konverteres til en egentlig fredsbevarende mission på FN-mandat. Men det vil Kina og Rusland ikke gå med til, for, som de angiveligt skulle have sagt, er der ikke megen fred i Haiti at bevare lige nu.
“Da han var senator, sagde Biden engang, at hvis Haiti forsvandt ned i havet, ville det ikke gøre nogen forskel. Så den indstilling kan nok dårligt blive værre, selv ikke med Trump.
Robert Fatton
Robert Fatton er dog også skeptisk over for endnu en FN-mission i Haiti. Der har været adskillige internationale interventioner i Haiti over de seneste fire årtier, påpeger han. Og særligt den sidste FN-lede af slagsen var en katastrofe med anklager om magtmisbrug, seksuelle overgreb og et udslip af kolera-bakterien, der startede en epidemi, som slog 10.000 haitianere ihjel.
“Jeg tror, det er mere sandsynligt, at USA går udenom det multilaterale samarbejde og laver en intervention unilateralt,” siger Fatton.
“Særligt hvis situationen bliver ved med at forværres, og folk forsøger at flygte til USA. Lige nu er omkring 700.000 internt fordrevne, og selvom det er svært at komme ud af Haiti, skal de nok komme væk, hvis der ikke er andre muligheder. Så bliver det i gummibåde, og det vil en amerikansk regering nødigt have, og slet ikke den nye Trump-administration efter januar,” påpeger han.
Og en amerikansk intervention vil måske ikke være så skidt endda, medgiver Robert Fatton. For lige nu er det eneste, der tæller, at få genoprettet sikkerheden for civilbefolkningen.
Han mener ikke, at regeringsskiftet i USA vil få meget betydning for Haiti. Selvom Trump er isolationistisk og helst vil bruge amerikanernes penge på amerikanerne, var Bidens syn på Haiti nok ikke meget bedre, lyder det fra Robert Fatton.
“Da han var senator, sagde Biden engang, at hvis Haiti forsvandt ned i havet, ville det ikke gøre nogen forskel. Så den indstilling kan nok dårligt blive værre, selv ikke med Trump,” vurderer Fatton.
