Ibis og Invalideorganisationer i nyt samarbejde om bistand

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

At mennesker kan tale deres egen sag er grundlaget for at udvikle et retfærdigt samfund med plads til alle. Det er baggrunden for, at Ibis og De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) nu indleder et samarbejde i det vestafrikanske land, Ghana, fremgår det af en pressemeddelelse torsdag.

Ibis og DSI har i Ghana indgået en samarbejdsaftale, der skal fremme rettighederne for mennesker med handicap. Formålet er, at stimulere udviklingen af et aktivt civilsamfund i Ghana.

Parterne vil sammen sætte fokus på ”empowerment” og fortalervirksomhed for fattige, med en særlig vinkel på mennesker med handicap, for at denne målgruppe kan indtage en aktiv rolle i landets demokratiske proces.

Dertil kommer, at Ibis vil inddrage – mainstreame – handicapaspektet i sine eksisterende udviklingsprogrammer  i Ghana.

Parterne ser frem til via samarbejdet at styrke Ibis-programmet og DSIs projekter, samt partnerorganisationer i Ghana. Ud over paraplyorganisationen DSI, vil 3 af DSIs medlemsorganisationer få glæde af samarbejdsaftalen. Det er Dansk Handicap Forbund, Dansk Blindesamfund samt Landsforeningen Autisme, der alle er aktive med bistandsarbejde i Ghana.

Parterne vil i Ghana ikke kun støtte hinandens aktiviteter, men også helt konkret samarbejde om fælles kontorfaciliteter. 

Det forventes, at samarbejdet med tiden kan udvides til også at dække andre aktiviteter og lande end Ghana.

Flere oplysninger hos:
Karen Reiff, DSI, tlf. 36 75 17 77
Birgitte Holst-Jensen, Ibis, 35 35 87 88.