Lars Bo Bertram har siden juni været direktør for den selvejende statslige fond Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der tilbyder lån, investeringer og rådgivning til virksomheder, som arbejder i udviklingslande. I SVM-regeringens nye Afrika-strategi bliver IFU tildelt 100 millioner kroner til yderligere investeringer i afrikanske lande og danske virksomheders projekter på kontinentet.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“IFU blev sidste år reformeret, hvilket betyder, at vi får en kapitaltilførsel, så vi går fra at forvalte 15,6 milliarder kroner op til potentielt 35 milliarder kroner i 2030. Det er en stor udfordring og en krævende proces at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter det. Og så er vi også ude at søge private investorer til arbejdet med vores Verdensmålsfond II, nu hvor den første verdensmålsfond er fuldt investeret. Her kommer vi med nogle af pengene, og så kommer institutionelle investorer og familiefonde og så videre med nogle penge til resten. Der skal vi gerne have first close, som det hedder i vores sprog, i midten af november, og det er altid en kæmpe opgave at få sådan nogle ting på plads.”
“Den nye Afrika-strategi fylder selvfølgelig også meget inde hos os. Vi har fået 100 millioner, og det er selvfølgelig et stort beløb, men det fylder næsten endnu mere det her nye fokus, som den indvarsler. At man nu vil møde dem i øjenhøjde og lave forretninger sammen, hvor de har nogle penge på spil, og vi har nogle penge på spil. Så det er en ny og spændende relation til kontinentet i forhold til, hvordan vi har gjort tidligere. Jeg synes, det er et rigtigt, rigtigt fint og fornuftigt stykke papir. Det svære og det spændende bliver, hvordan det kommer i fødderne, når der skal rykkes på det.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
“Kombinationen af Dan Jørgensen og Lars Løkkes fokus har været god, synes jeg. Og selve det, at regeringen laver en Afrika-strategi, giver håb. Ministrene har både været gode til at tage til Afrika og tale med folk dernede og melde ud herhjemme, at man gerne vil investere mere i det store kontinent og rent faktisk give penge til det. Det tegner godt for en ny tilgang til det her område fremadrettet, som kan gøre mere godt.”
Læs også: Så kom Afrika-strategien endelig: Ét centralt ord glimrer ved sit fravær
“Afrika-strategien taler også meget ind i den måde, som IFU arbejder på. Vi er mindretalsaktionærer, når vi investerer i afrikanske virksomheder. Vi forsøger at sidde med i bestyrelserne og påvirke virksomhederne, men vi er på ingen måde i flertal. Så på den måde er vi nødt til altid at være i øjenhøjde. Den nye Afrika-strategi minder på sin vis om vores forretningsmodel, og vi kan da kun bifalde, at man også vil gøre sådan på andre områder.”
Når man går rundt i flere afrikanske lande, ser man kinesiske højhastighedstog, hvor alting nærmest stadig er skrevet på kinesisk. Herhjemme kan vi jo dårligt få et IC4-tog til at køre, så det gør mig lidt nervøs for vores omdømme dernede
“At man begynder at tænke handel og investeringer mere ind i udviklingsopgaver, er også positivt. Når IFU kommer med én krone til et projekt i Afrika eller andre udviklingslande, bliver det til fem kroner, fordi der også kommer privat kapital. Der er jo ingen offentlige myndigheder, der alene kan løfte den opgave med udvikling, som ligger i det Globale Syd. Så det gør mig glad og optimistisk, at man begynder at tænke mere på den måde. Når man går rundt i flere afrikanske lande, ser man kinesiske højhastighedstog, hvor alting nærmest stadig er skrevet på kinesisk. Herhjemme kan vi jo dårligt få et IC4-tog til at køre, så det gør mig lidt nervøs for vores omdømme dernede.”
“På bagkant af den nye strategi er diskussionen om, hvad udviklingsbistand egentlig er og skal gøre, også blusset op igen. Skal den gå til udviklingsbistand eller investeringer? Der er der nogle ngo’er, som synes, vi skal give pengene væk. Men i min verden lever de to ting altså rigtig fint sammen. Vi kan selvfølgelig ikke investere i en naturkatastrofe, så der har vi brug for humanitær hjælp og bistand. Men når der skal opbygges et erhvervsliv i et land, tror jeg, at investeringer er langt bedre end udviklingsbistand. For mig er det to forskellige værktøjer, som lever hånd i hånd. Et både-og, ikke et enten-eller.”
Hvad irriterer dig mest ved din branche?
“Nu skal jeg jo passe på, for jeg har kun været her i 2,5 måneder. Men jeg kommer fra det private erhvervsliv, og der er jeg vant til, at tingene går lidt hurtigere. Der skal udfyldes mange papirer og holdes mange møder, før der bliver truffet nogle beslutninger i det offentlige. Der er jeg mere vant til, at man beslutter noget, og hvis det så ikke virker, så laver man det om.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“Jeg har måske, også i mit tidligere erhverv, været lidt overrasket over, hvor meget klima fylder. Det kan godt blive lidt ensidigt, for der er også en lang række andre udfordringer på vores planet, som vi måske ikke helt giver samme opmærksomhed. Og nu skal det ikke forstås som, at jeg ikke synes, det er vigtigt at passe på klimaet, for det synes jeg helt bestemt. Og de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, er typisk også de mest sårbare i forvejen, så det giver helt sikkert mening. Men der er også andre store udfordringer med sult og krige lige nu. Det er som om, vi bliver lidt immune over for det.”
“En af de ting, der lidt er røget på autopilot, er arbejdet med at få løftet Afrikas velstand. Og det undrer mig, særligt i den geopolitiske situation vi står i lige nu. Nu sidder jeg og kigger på et verdenskort, og der kan man sige, at vi har to muligheder, heroppe ved os. Enten kan vi bygge en kæmpe mur, det bliver nok en vandmur, for at sikre os, at de ikke kommer herop. Men den anden mulighed er, at vi kan forsøge at bringe deres samfund et sted hen, hvor de bliver glade for at være der. Hvor det bliver attraktivt at stifte familie og få børn dér. Jeg mener naturligvis, at den sidste model er den rigtige, ligesom der også bliver lagt op til i Afrika-strategien. Jeg er stor fortaler for, at vi får Afrika til at blive nogen, vi gerne vil handle med. Både fordi vi skylder dem det menneskeligt, men også fordi vi ikke er interesseret i, at de alle flytter herop.”
Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tip?
“Jeg læste for nyligt bogen En halv gul sol af Chimamanda Ngozi Adichie. Den er i bund og grund en gennemgang af Biafra-borgerkrigen i Nigeria. Jeg er gammel nok til at kunne huske, da vi hørte historier om ‘Biafra-børn’, og jeg synes, jeg blev klogere af at læse den her bog. Den er fed, fordi den udspiller sig på det her historiske bagtæppe og giver et nyt perspektiv.”
Har du et bud på, hvem vi skal tale med til næste udgave af Min Verden, så skriv på [email protected]
