Ifølge Biblen var Tigris og Eufrat blandt de fire floder, der strømmede ind i Paradisets Have. I dag strømmer de ind i Irak, men floderne har bestemt set bedre tider.
Irak lider af vandmangel, og ved FN’s generalforsamling i sidste uge nævnte landets premierminister, Mustafa Al-Kadhimi, at en af årsagerne er de mange dæmninger, der bliver bygget ved flodernes udspring.
”Det er ingen hemmelighed, at Irak oplever vanskelige klimaforhold på grund af knapheden på vandressourcer. Det skyldes ændringer i løbet på de floder, som Irak deler med nabolande, samt oprettelsen af dæmningprojekter uden at tage hensyn til effekten på vandkvoter og den retfærdige anvendelse af vandet blandt flodstaterne,” sagde han.
Premierministeren nævnte ingen navne, men det er svært ikke at opfatte udfaldet som rettet mod Tyrkiet.
Eufrat og Tigris kan tørre ud i 2040
Ifølge magasinet Climate Diplomacy kontrollerer Tyrkiet 40 procent af den vand, som flyder ned gennem Tigris, og 90 procent af de dråber, som ender i Eufrat. Der er blevet bygget dæmninger i årtier i den sydøstlige del af Tyrkiet i et projekt, som tyrkerne kalder Det Sydøstlige Anatolske Projekt. Senest begyndte den gigantiske dæmning Ilisu operationerne i 2020. Den har oversvømmet den historiske, kurdiske by Hasankeyf, og reducerer vandmængderne i Tigrisfloden betydeligt.
Den gigantiske dæmning har en kapacitet til at lagre 10,4 milliarder kubikmeter vand. Til sammenligning brugte danske husholdninger i alt 249 millioner kubikmeter vand i 2020, ifølge Danmarks Statistik.
Det er altså enorme vandmængder, der kan blive afledt af den tyrkiske dæmning, og det kommer oven i et fald i mængden af nedbør i Irak. Denne sommer advarede en embedsmand i det irakiske ministerium for vandressourcer om, at vandressourcerne i Irak er halveret i forhold til sidste sommer. Tidligere har myndighederne vurderet, at Eufrat og Tigris kan tørre ud allerede i 2040, og at Irak dermed kan stå tilbage uden sine berømte floder.
Irakiske myndigheder har selv nævnt, at de tyrkiske dæmninger har reduceret vandforsyningen til Irak med 80 procent, men Tyrkiet mener, at Irak selv har et ansvar. Den tyrkiske ambassadør i Irak, Ali Riza Güney, har tidligere i en debat på Twitter forsvaret dæmningerne og skrevet, at irakerne bør gøre en større indsats for at spare på vandet.
”De gode gamle dage med en overflod af vand er ovre. Effektiv brug af vandet er nødvendigt for nedstrømslande,” skrev ambassadøren sidste år på Twitter.
FN har da også peget på ineffektive landbrugsmetoder, som en del af udfordringen med vand i Irak, i et opråb om klimaforandringernes konsekvenser i landet denne sommer. Dertil kommer befolkningsvækst og ødelagt infrastruktur fra årtiers konflikt.
Aftale mellem Pakistan og Indien kan være inspiration
Irak kæmper imidlertid for at få en aftale med Tyrkiet om en bedre deling af vandressourcerne. Premierminister Mustafa Al-Kadhimi talte om hårde konsekvenserne for Iraks berømte marskland.
“Udtørring af Iraks marskland har skadet levevilkår for hundredvis af familier, der lever der. Marsklandet er et beskyttet område, og er på Unescos liste over verdensarv. Forholdene har ført til en stigning i graden af ørkendannelse og intern fordrivelse. Irak opfordrer til, at alle regionens lande deltager i en dialog, der kan løse udfordringerne med vand i overensstemmelse med international lov,” sagde han fra FN’s talerstol.
Iraks håb kunne være en aftale som Industraktaten mellem Indien og Pakistan, deler vandressourcer fra det omstridte Kashmir-område. Traktaten har overlevet siden 1960, selvom de to nabolande absolut ikke er på god fod med hinanden og har været i krig flere gange i perioden.
Læs også: Indien kan få Pakistan i knæ uden at løsne et skud