Jo færre penge desto større hjerte

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Når der er landsindsamling og TV-show til fordel for ofrene på Afrikas Horn lørdag den 27. august, vil der formentlig komme flest penge ind fra folk, som ellers ikke har så meget at rutte med, skriver gratisavisen metroXpress torsdag.

Det viser en opgørelse fra Dansk Røde Kors om sidste års landsindsamling, der fandt sted kort efter jordskælvskatastrofen i den caribiske ø-nation, Haiti.

Heraf fremgår det, at borgerne på Ærø – som har landets laveste gennemsnitsindkomst pr. husstand – giver 16,8 procent mere pr. husstand end borgerne i Gentofte Kommune, der har den højeste ditto – næsten dobbelt så høj som Ærø.

– Man er villig til at give en større del af sine penge, når man ikke har så mange, fordi man automatisk er mere bevidst om, hvad man bruger sine penge på, og derfor godt kan finde steder at skære i budgettet, siger livs-stilsekspert Henrik Byager til avisen.

Han tilføjer, at mange, der har en stor indkomst, mener, at enhver er ansvarlig for sit eget liv.