Kan mindre danske NGOer gøre en forskel i dagens Afrika?

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Hvilken rolle skal de mindre danske u-landsorganisationer spille i udviklingen af landene i Afrika? Det spørgsmål vil Holger Bernt Hansen og Knud Vilby torsdag forsøge at give svar på ved et debatarrangement i København.

Der findes en frodig underskov af mindre danske organisationer, som på den ene eller anden måde arbejder med udvikling i Afrika og andre steder i verden. Men hvordan kan disse organisationer bidrage til udviklingen på det enorme kontinent?

Det spørgsmål – og flere andre – vil blive behandlet når professor emeritus Holger Bernt Hansen og journalist, forfatter og debattør Knud Vilby stiller op til debat hos Seniorer uden Grænser torsdag eftermiddag.

Holger Bernt Hansen har blandt andet været leder af Center for Afrikstudier og formand for U-landstyrelsen og U-landsrådet og er fortsat en meget brugt kilde i forhold til Afrika-relaterede spørgsmål i både trykte og elektroniske medier.

Knud Vilby har skrevet flere bøger og utallige artikler om forhold i den fattige del af verden. Han har desuden blandt andet været redaktør for dagbladet Information og formand for Mellemfolkeligt Samvirke.

I indbydelsen til arrangementet står der blandt andet:

Afrika er fredeligere end nogensinde. Kontinentet er i rivende udvikling, og afrikanerne står over for en fremtid, der langt hen af vejen minder om den hverdag, vi har i Europa.

Allerede nu bor halvdelen af befolkningen i storbyer, hvor middelklasseproblemer, mobiltelefoner, ældreomsorg og lignende udfordringer presser sig på.

  • Er de afrikanske samfund klædt på til disse udfordringer?  
  • Kan mindre, danske NGO’er bidrage i denne udvikling? 
  • Hvis ja, hvor skal vi så placere os i forhold til regeringerne og større NGO’er?

Det giver professor emeritus og udviklingsekspert Holger Bernt Hansen et bud på og forfatter og journalist Knud Vilby styrer debatten.

Arrangementet finder sted torsdag kl. 15 på Cafe Globen, Turesensgade 2B i København.

Læs mere om arrangementet i Kalenderen