Kendt indisk forfatter og kulturperson gæster Danmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Namita Gokhale er lige dele kulturentreprenør og kunstner. Hun har organiseret nogle af Indiens mest spændende litteraturfestivaler – blandt andet Jaipur Literature Festival.

Namita Gokhale brød igennem med romanen´Paro: Dreams of Passion’ i 1984 og har senere publiceret 5 romaner, noveller, essays m.v. Namita Gokhale er en levende formidler og meget engageret i indiske og internationale spørgsmål vedrørende litteratur, sprog, kultur og politik.

I 2002 stod Namita Gokhale bag den berømte internationale festival for indisk Litteratur, Neemrana 2002, og fire år senere var hun med til at grundlægge litteraturfestivalen i Jaipur der på få år er blevet en institution på den indiske litteraturscene. Hun er desuden festivalrådgiver for litteraturfestivalen Mountain Echoes i Bhutan og Kathmandu Literary Jatra i Nepal.

Namita Gokhale er desuden formand for Indian Literature Abroad, som står for oversættelse og promovering af indisk litteratur i udlandet.

I april gæster hun Danmark, hvor hun bl.a. skal besøge Københavns Universitet og en række litterære institutioner. Det skriver Det Danske Kulturinstitut.

Det giver en sjælden mulighed for at møde en af subkontinentets vigtige kulturpersonligheder.

Hvis man vil høre Namita Gokhale fortælle om sit forfatterskab, sit virke som leder af Jaipur-festivalen samt om litteratur, sprog og kultur i Indiens relationer til resten af verden, optræder hun ved Politiken Plus’ arrangement den 16. april kl. 17, Politiken Plus, Rådhuspladsen 37, 1785 København V.