Af Christian Sørensen
Da jeg første gang kom til Afrika i 1972, var det Nairobis lufthavn jeg landede i, og det var Kenya som blev mit første møde med det kontinent.
En af de bøger, jeg havde læst før dette første besøg til Kenya, var en antropologisk beretning om ’Mau Mau from within’. Det var levnedsbeskrivelser om især et af medlemmerne af dét, de selv kaldte ’Kenyas Jord og Frihedshær’.
Bogen beskriver medlemmernes bevæggrunde for at have tilsluttet sig, hvad grundlæggende var et bondeoprør mod den britiske kolonialisme, deres oplevelser under oprøret, deres tanker og drømme om fremtiden efter selvstændigheden, som kom i 1963.
Bogen mindede mig meget om bøger om befrielseskampen i Danmark under anden verdenskrig – såsom BOPA Sabotage og Churchill-klubben. Og den var en god indføring i forståelsen af de befrielseskampe, som dengang stadig foregik i det sydlige Afrika og Portugals kolonier.
Oplevelser, der gjorde indtryk
To oplevelser fra den tur til Kenya gjorde specielt indtryk på mig.
Den første var da jeg rent faktisk så præsident Jomo Kenyatta blive kørt rundt i en åben bil på et stadium, som var pakket med mennesker, der hyldede ham.
Det var på Kenyatta Day – den 20. oktober, som stadig fejres i Kenya. I mængden var der en lille gruppe gråsprængte mænd med fuldskæg og langt busket hår – det var nogle af de vilde Mau Mau-kæmpere, som tydeligvis var utroligt populære.
Den anden oplevelse var et besøg på Nairobis nationalmuseum, hvor jeg havde forventet at finde en afdeling om denne kamp.
Men den var der ikke – ikke så meget som en montre med hjemmelavede våben eller lignende, som vi har i på Frihedsmuseet i København. Det var den koloniale version, som blev vist.
Jo, der var billeder af tilfangetagne Mau Mau oprørere, men betegnelsen ’koncentrationslejr’ blev ikke brugt, selv om England senere har givet en officiel undskyldning til Kenya, for den hårdhændede behandling, de havde brugt under nedkæmpelsen af det oprør, inklusive masse-internering i lejre.
Senere er nationalmuseet blevet renoveret og viser nu flere minder om landets væbnede befrielseskamp.
Deltog ikke selv i kampen
Den 20. oktober er stadig kenyansk festdag.
Den kaldes nu ikke længere Kenyatta-dag, men ’Heroes Day’ til minde om ’frihedskæmperne’, som Mau Mau-medlemmerne i dag officielt betegnes.
Mit fokus her er imidlertid ikke på briternes, men mere på Kenyattas forhold til denne kamp.
Han blev i 1953 fængslet i otte år for deltagelse i kampen. Da han blev frigivet i 1961, var den allerede nedkæmpet.
Hans løsladelse og modtagelsen bagefter, da han ankom til sin hjemby, Gatundu, nord for Nairobi, var et sandt triumftog. Han var blevet valgt in absentia som leder af det nydannede parti KANU året før. Han blev modtaget som lederen, der skulle bringe frihed til Kenya.
Selvstændigheden blev formelt givet den 12. december 1963. Kenyatta blev landets første premierminister, året efter præsident og dets landsfader.
Der er noget Mandela-lignende over det. Også han var i fængsel beskyldt og dømt for at have deltaget i et væbnet oprør, også han blev efter sin frigivelse sit lands første sorte præsident, også han var som ingen andre sit lands ubetingede landsfader.
Men så holder ligheden op
Kenyatta forblev ved magten indtil sin død, han trak sig ikke tilbage, men nærmere befæstede sin egen magt som præsident og gjorde Kenya til et de facto et-partistyre.
Politiske modstandere døde i besynderlige færdselsuheld eller blev sat i fængsel. Landet blev ikke samlet, men splittet under hans styre. Han lagde grunden til et politisk system, hvor de politiske partier var snævert stammebaserede.
Den væbnede kamp, som han blev beskyldt for at have deltaget i, gav han ikke megen støtte.
I en tale i Nyeri i 1952, før han var blevet dømt i retssagen mod ham for at være oprørets leder, tog han stærk afstand fra brugen af vold og latterliggjorde Mau Mau oprørerne.
Han ville ikke slås i hartkorn med kriminelle og drukkenbolte, og ‘det er hvad de såkaldte Mau Mau’er er’. Han sagde: ’En kriminel vil ikke have frihed og jord, blot penge i lommen. Lad os kræve vores ret på retslig vis’.
Og med det mente han, at man skulle vente på, at en ’Kongelig kommission’ ville komme til Kenya og se på jordspørgsmålet. ’Lad os vise denne kommission at vi er gode fredselskende folk, ikke tyve og røvere’.
“Mau Mau var en sygdom”
Kenyatta var en snu politisk ræv, og han kan have sine grunde til at tage afstand fra den væbnede kamp i en offentlig tale på det tidspunkt, selv om hans ordvalg har kunnet støde de mange, som faktisk sympatiserede med ’Mau Mau’.
I modsætning hertil vedkendte Mandela sig nødvendigheden af brugen af vold i en tilsvarende forsvarstale 12 år senere, da han stod anklaget for væbnet opstand.
Da Mau Mau oprøret var slået ned og Kenya havde fået sin selvstændighed, ændrede Kenyatta ikke tone.
I en tale i 1963 sagde han: ‘Vi er fast besluttede på, at vi ønsker selvstændighed i fred, og at vi ikke skal tillade bøller at lede Kenya. Vi må ikke nære had til hinanden. Mau Mau var en sygdom, som er blevet udryddet, og som aldrig må blive husket mere’.
Fik symbolsk erstatning – af briterne
I dag, 50 år efter selvstændigheden og 35 år efter Kenyattas død i 1978, er det endelig – efter flere langtrukne retssager – lykkedes for de nu gamle Mau Mau-krigere, at få lidt anerkendelse og kompensation for deres lidelser – af Storbritannien.
Det skete faktisk i juli i år.
Udover en undskyldning fra den britiske regering for den overlast de led under kolonimagtens undertrykkelse af oprøret, fik de overlevende medlemmer af Mau Mau en symbolsk erstatning.
Den var på omregnet ca. 30.000 kr. til hver.
Christian Sørensen har arbejdet med NGOer og som agro-business rådgiver for Danida i Afrika i 40 år, en del af tiden med base på kontinentet. Han er programkoordinator i ADRA Danmark og i disse uger på rejse i Sudan.
Mere om ham i telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/erfaren-bistandsmand-til-adra-danmark
Se også om Danmarks holdning til briternes kolonipolitik på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/22-06-12/veterandiplomat-danmark-tav-om-britisk-koloniunder
Mere om Jomo Kenyatta på
http://en.wikipedia.org/wiki/Jomo_Kenyatta
Og om Mau Mau på
http://en.wikipedia.org/wiki/Mau_Mau_Uprising
