Kenya-samarbejde om klima, miljø, handel og piratbekæmpelse

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

“Samarbejdet med Kenya bevæger sig ind i en ny fase med øget fokus på nye emner som klima og energi, sikkerhed og bekæmpelse af pirater – og ikke mindst på handel og investeringer, hvor danske virksomheder nu også engagerer sig”

Sådan siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i en presse-meddelelse lørdag efter at have afsluttet besøg i Kenya og Somalia. Det skete med et møde med Kenyas premierminister Raila Amolo Odinga.

”Kenya er et af de ældste samarbejdslande for Danmark, og det er glædeligt at se, at landet nu oplever både stor vækst og et stadigt stærkere demokrati”, siger ministeren.

Om mødet med Odinga siger Friis Bach videre:

“Vi havde en god samtale om, hvor afgørende det er, at det kenyanske valg i år bliver både fredeligt, frit og retfærdigt – og om behovet for at styrke indsatsen mod korruption”.

“Om Somalia aftalte vi at styrke indsatsen for at skabe bedre sikkerhed, udvikling og mere demokrati. Og vi drøftede mulighederne for at finde en samlet løsning, når det gælder tilbageholdte pirater”.

Friis Bach understregede, at det er helt afgørende for den danske regering, at menneskerettighederne overholdes med henvisning til forlydender om at både politi og den kenyanske kystvagt har begået overgreb mod civile. Han sagde også, at Danmark forventer, at disse sager undersøges grundigt, og at der følges op på anklager.

I Kenya havde ministeren møder med repræsentanter for de mange kommissioner, der er nedsat til at følge op på forfatningen, herunder Valgkommissionen, menneskerettighedsorganisationer og religiøse ledere. Han har derudover besøgt en sundhedsklinik og to erhvervsvirksomheder, som modtager støtte fra Danmark.

Premierministeren og udviklingsministeren aftalte at sætte fælles mål for bæredygtig udvikling som resultat af årets Rio+20 konference.

Under besøget i Kenya mødtes Friis Bach herudover både med ministeren for intern sikkerhed og udenrigsministeren.