Taiwans venner
De er tilbage
15 lande anerkender Taiwan på bekostning af Kina.
Latinamerika og Caribien:
Belize, Guatemala, Haiti, Honduras, Nicaragua, Paraguay, Saint Kitts & Nevis, Saint Lucia og Saint Vincent & Grenadinerne.
Stillehavet:
Marshal-øerne, Nauru, Palau, Tuvalu.
Afrika:
Swaziland
Europa:
Vatikanet
De har sagt farvel siden 2000
Latinamerika og Caribien:
Dominikanske Republik (2018), El Salvador (2018), Panama (2017), Costa Rica (2007), Grenada (2005) og Dominica (2004).
Stillehavet:
Salomon-øerne (2019) og Kiribati (2019).
Afrika:
Burkina Faso (2018), Sao Tome & Principe (2016), Malawi (2008), Tchad (2006).
Mens befolkningen og det officielle Kina tirsdag fejrede 70-året for oprettelsen af folkerepublikken, og demonstranterne i Hong Kong stødte sammen med politiet i det, som DR’s korrespondent betegnede som de mest kaotiske scener i byen i mange år, så ømmer Taiwan sig over tabet af to diplomatiske forbindelser.
Stillehavsnationerne Salomon-øerne og Kiribati meddelte i den forløbne uge, at de har droppet deres formelle diplomatiske forbindelser med Taiwan og i stedet anerkender Folkerepublikken Kina – det Kina, som ledes af det kommunistiske parti.
Det betyder, at Taiwan nu kun har fulde diplomatiske forbindelser med 15 lande, hvoraf de fleste er småstater i Mellemamerika, Caribien og Stillehavet.
Siden årtusindskiftet har 12 lande droppet Taiwan til fordel for Kina. Og udviklingen accelererer: Alene siden 2016 har syv lande taget springet – fem af dem i løbet af 2019 og 2018.
I maj 2018 skrev Globalnyt for eksempel om Den Dominikanske Republik i Caribien, der droppede Taiwan til fordel for Kina.
Kina: Vi sætter ikke gældsfælder
Salomon-øerne er en ø-stat, der ligger nordøst for Australien. Landet består af seks større og mere end 900 mindre øer og har omkring 611.000 indbyggere.
Landet er fattigt, og økonomien er meget afhængig af indtægterne fra salg af tømmer. Det har resulteret i stort pres på landets skove. Tre fjerdedele af befolkningen er afhængige af subsistenslandbrug eller fiskeri, og ifølge de seneste tal – de er fra 2013 – fra Den asiatiske udviklingsbank lever 12,7 procent af befolkningen under landets egen fattigdomsgrænse. I 2016 havde lige under halvdelen af befolkningen adgang til elektricitet.
Både Taiwan og USA har beskyldt Kina for at skubbe flere af de små Stillehavsnationer i en gældsfælde. Det skulle angiveligt ske ved, at Kina giver store lån til infrastruktur, som ofte udføres af kinesiske entreprenører. Det er lån, som landene har svært ved at betale tilbage. Det benægter Kina dog, og i foråret såede et studie fra det New York-baserede forskningsinstitut Rhodium Group tvivl om de amerikanske påstande om Kinas såkaldte gældsfældediplomati.
Læs mere om det her: Nyt studie sår tvivl om USA’s gældsfælde-anklager mod Kina
Valget mellem diplomatiske forbindelser med Taiwan og Kina er ikke et nyt spørgsmål i Salomon-øerne. Da den nuværende premierminister, Manasseh Sogavare, kom til magten i april, lovede han at tage landets udenrigspolitik, herunder forholdene til Kina og Taiwan, op til overvejelse.
Taiwan sagde nej til at betale fly – Kina sagde ja
Kiribati har blot 116.000 indbyggere. Ø-staten, der ligger midt i Stillehavet, består af godt 30 øer. Tidligere havde øerne forekomster af fosfat, men det er for længst udvundet og eksportere. I dag bygger økonomien for størstedelens vedkommende på fiskeri og copra, som udvindes af kokosnødder.
Ifølge Taiwans udenrigsministerium har Kiribatis regering bedt Taiwan om økonomisk bistand til at anskaffe passagerfly. Det afviste Taiwan, fordi regeringen ikke mente, at det ville komme befolkningen til gode. Taiwan foreslog i stedet et lån, hvilket blev afvist. Ifølge pressemeddelelsen skulle kinesiske løfter om at finansiere indkøb af nye fly samt færger have været en slags madding for at lokke Kiribati til at droppe forholdet til Taiwan til fordel for Kina.
Men Kiribatis regering har urealistisk forventninger til hvad den kan få ud af at åbne diplomatiske forbindelser med Kina, lyder det fra Taiwans udenrigsministerium.
Taiwans præsident Tsai Ing-wen sagde ifølge Newsweek, at Kiribati har forladt en ven for at blive en brik i Kinas magtspil.
Taiwan: ”Det passer jo ikke”
Specielt Salomon-øernes beslutning – og ikke mindst grundlaget for den – har skabt vrede i Taiwan.
En tværpolitisk arbejdsgruppe afleverede tidligere i september en rapport til Solomon-øernes regering, hvori det blev anbefalet, at landet flyttede sin diplomatiske anerkendelse fra Taiwan til Kina for at opnå økonomiske fordele. Gruppen havde været på en rundrejse i regionen og blandt andet besøgt andre af regionens småstater for at undersøge, hvad det vil betyde økonomisk.
Gruppen har også besøgt Kina og Taiwan – eller det påstod den i hvert fald. Taiwans udenrigsministerium benægter dog, at gruppen overhovedet har besøgt landet. Medlemmer af gruppen har godt nok været i Taiwan, skriver landets udenrigsministerium i en pressemeddelelse, men det var som deltagere i et møde for parlamentarikere fra regionen og derfor talte de ikke med repræsentanter for det taiwanesiske udenrigsministerium.
Salomon-øernes regering meddelte så 16. september, at den havde besluttet at kappe de officielle forbindelser med Taiwan for at åbne forbindelser med Kina. Det fik samme dag Taiwans udenrigsministerium til at udsende en erklæring, der fordømte beslutningen. Udtalelsen fordømte også Kinas fremgangsmåde i regionen, som blev betegnet som dollar-diplomati: At købe politikere med løfter om masser af udviklingsbistand for at få dem til at droppe Taiwan til fordel for Kina. Alt sammen i et forsøg på at kvæle Taiwan.
”Taiwans regering opfordrer det internationale samfund til at notere sig Kinas utrættelige indsats for at udbrede sin autoritarisme, sætte gældsfælder for andre lande og opfylde sine strategiske mål og vinde indflydelse i Stillehavs-regionen gennem en bred vifte af agressive handlinger. Frie og demokratiske lande har ikke andre alternativer end at stå sammen for at fastholde en fri, åben, stabil og fremgangsrig Stillehavs-region og sammen forsvare demokrati og menneskerettigheder,” skriver udenrigsministeriet blandt andet i sin meddelelse.
Ifølge australske ABC har Kina lovet 730 millioner australske dollars – knap 3,5 milliarder kroner – i bistand til Salomon-øerne.
Derfor skal man vælge mellem Taiwan og Kina
Folkerepublikken Kina anser Taiwan – som officielt hedder Republikken Kina – for at være en kinesisk provins, der blot er i en oprørsk fase. Folkerepublikken nægter derfor at have diplomatiske forbindelser med lande, som officielt anerkender Taiwan som en selvstændig nation.
For at forstå rivaliseringen mellem de to Kinaer skal vi 70 år tilbage – til dagen, som tirsdag blev fejret med blandt andet balloner, duer og interkontinentale missiler i Beijing.
Da Anden Verdenskrig sluttede, udbrød der borgerkrig i Kina. Da den sluttede i 1949, stod kommunistpartiet tilbage med magten i det meste af landet. Resterne af det gamle styre trak sig tilbage til Taiwan. Den 1. oktober blev Folkerepublikken officielt etableret.
I to årtier eksisterede det kommunistiske Kina i en diplomatisk skyggetilværelse, hvor regeringen i Taiwan sad på Kinas pladser i FN-sammenhænge. Det ændrede sig i 1971, hvor USA opgav sin modstand, og verdensorganisationen anerkendte folkerepublikken Kina som det “rigtige” Kina. Det tog USA otte år yderligere selv at anerkende Folkerepublikken Kina på bekostning af Taiwan. USA holdt dog fast i sine tætte forbindelser – herunder militære – til Taiwan.
Allerede før FN-anerkendelsen og USA anerkendelse var der flere lande, der anerkendte Folkerepublikken Kina som det ”rigtige” Kina. Siden da er det kun gået én vej, og i takt med at Folkerepublikkens økonomiske og politiske muskler er vokset, er trafikken begyndt at gå hurtigere.
Kina og Taiwan er enige om en ting: At Kinas plukken venner fra Taiwan handler om det kinesiske ”et land – to systemer”-tilgang til Taiwan. Altså at Taiwan skal underlægge sig Kina men kan få lov til i et eller andet omfang at fungere, som det gør nu. For Taiwans perspektiv handler det om retten til suverænitet, mens det fra det kinesiske perspektiv handler om, at Taiwan skal rette ind og opgive tankerne om at være sit eget land.
