Oman, et sultandømme i Mellemøsten med en befolkning på størrelse med den danske, blev i sidste uge ramt af den tropiske cyklon Shaheen.
Mindst 11 personer mistede livet, da cyklonen gik i land med kraftig vind, og hvad der svarer til fem års regn på blot to dage. Orkanen er, ifølge Stig Jensen, der er lektor på Afrikastudier på Københavns Universitet og har rejst en del i Oman i forbindelse med sin forskning i klimaforandringer i det globale syd, blot starten på de ændringer i klimaet, som landet står over for i fremtiden.
”Oman er en af de vildeste økonomiske succeshistorier i verden,” siger Stig Jensen, som fortæller, hvordan den tidligere sultan Qaboo bin Said Al Said har udnyttet Omans oliereserver til at udvikle og etablere en moderne stat og skabe en stærk middelklasse i Oman.
En af Qaboos målsætninger var at diversificere landets økonomi for at gøre den mindre afhængig af landets oliereserver. Han satsede blandt andet på at udvikle landbruget gennem massive investeringer, og derfor befinder mange omanere sig på middelklasseniveau, men den levestandard trues nu af klimaforandringer og coronapandemien.
”På den korte bane er klimaforandringerne problematiske for Oman, fordi de betyder, at områder oversvømmes og ødelægges, men på den lange baner har det betydning for de lommer i Oman, hvor der kan dyrkes landbrug,” siger Stig Jensen.
En udviklingssucces under pres
Oman har, ifølge Verdensbanken, gennem de sidste år oplevet kraftig nedbør og tropiske cykloner, som fører oversvømmelser med sig, der ødelægger infrastruktur i de påvirkede byer. Landet har også været ramt af voldsomme sandstorme og jordskred, som har ført til tørke-tilstande forskellige steder i landet.
Og det tyder på, at det bare er begyndelsen.
”Det vi ser nu med oversvømmelser og tyfoner, ville man før i tiden sige, var 100 års begivenheder, men det kommer til at ske oftere og oftere på grund af klimaforandringer, og det gør livsbetingelserne for folk meget værre,” siger Stig Jensen.
Cyklonen Shaheen er bare ét eksempel på, hvad Oman kan stå over for i fremtiden, men hvis man skal forstå årsagerne bag cykloner som Shaheen og de konsekvenser, de bærer med sig, må man dykke lidt dybere.
Stig Jensen forklarer, hvordan den stigende mængde nedbør skyldes højere temperaturer i luften. Når temperaturen i luften stiger, kan skyerne holde på mere vand, indtil de på et tidspunkt kaster vandet fra sig, som bliver til gigantiske mængder regn over land.
”Katastrofen bliver så stor, fordi lange tørkeperioder i den sydlige Dhofar-region gør, at jorden er som beton, og når vandet så falder ned på for eksempel bjergområder, glider det bare ned ad siden og kan få rigtig meget fart på og skyller alt op,” siger Stig Jensen.
Cykloner som Shaheen er altså farlige, fordi de skaber oversvømmelser og jordskred. Fire personer døde under cyklonen, fordi de druknede eller blev dræbt af jordskred, skriver BBC.
Corona har været en udfordring
Ikke nok med at Oman kæmper mod konsekvenserne af klimaforandringer, så har landet også været hårdt ramt af Covid-19 og er først begyndt at åbne op igen i midten af september. Ifølge Worldometer er flere end 4.000 mennesker døde af sygdommen, og der har været mere end 303.000 tilfælde.
Pandemien har haft betydning for en af landets store indtægtskilder: turister fra golflandene. De plejer at strømme til Dhofar-regionen mellem juli og september, hvor der er regntid i området, hvilket betyder lavere temperaturer på omkring 20-25 grader og en masse grønt. Det betyder lavere temperaturer på omkring 20-25 grader og en masse grønt.
Corona har været en stopklods for denne turisme både i 2020 og nu også i 2021, hvor landet først har kunnet åbne igen, efter højsæsonen var slut.
Læs også: Nej Danmark, corona er langt fra slut
Visioner om grønnere energi
Corona har også sat landets olie-baserede økonomi under pres, da olieindtægterne under pandemien har været lavere end sædvanligt, skriver Climate Change News. For at være mindre afhængig af olieindtægter har sultandømmet tidligere besluttet at diversificere Omans økonomi inden 2040, så den ikke står og falder med olie, og derudover begynde at inkludere mere grøn energi i landets egen energiforsyning.
Visionen er at reducere olieindtægternes betydning for landets bruttonationalprodukt (BNP) inden 2040. I 2017 stod olieindtægter for 39 procent af Omans BNP, og målet er at nå ned på 8,4 procent i 2040.
Når det kommer til den grønne energi er der plads til forbedring. I 2015 blev lige nøjagtig nul procent af Omans elektricitet produceret af vedvarende energikilder – ambitionen er, at dette tal skal op på 20 procent om blot ni år og 35-39 procent i 2040. Energien skal blandt andet komme fra sol og vind.
På trods af at Oman er et af de lande, der allerede nu mærker konsekvenserne af ændringer i klimaet, har styret indsendt en knap så ambitiøs klimaplan til FN’s generalforsamling i september.
Her har Oman forpligtet sig på at reducere landets CO2-emissioner med syv procent fra ’business-as-usual’ inden 2030. Fire af de syv procent skal komme ved hjælp af sultanstyrets egne midler, mens de resterende tre procents reduktioner skal findes gennem international støtte som ”bevillinger og andre former for finansiering og assistance” til kapacitetsopbygning, styrkelse af institutioner og adgang til den nødvendige teknologi, står der i klimaplanen.
Da sultandømmet indsendte sin første klimaplan til FN i 2015, var ambitionen blot at reducere CO2-udledningerne med to procent inden 2030, så der er sket en lille forbedring, men da Omans økonomi – der skal betale for den grønne omlægning – er afhængig af landets oliereserver, kan det se sort ud for yderligere reduktioner.
