”I de sidste to måneder har vi siddet på vores værelse. Vores arbejdsgiver har givet os lidt løn, men nu siger de, at de ikke længere kan betale os, og at vi skal købe en billet for at rejse hjem. Men hvor skal vi købe en billet?”
Sådan siger 44-årige Manjit Singh til CNN. Han har i 17 år arbejdet i De Forenede Arabiske Emirater (UAE) for at forsørge sin familie hjemme i Indien. CNN møder ham på det lille værelse, han deler med fem andre indere – for to måneder siden blev de fyret og har siden overlevet af en drypvis kompensation, som altså nu stopper helt.
Hjem kan de ikke komme, da Indien er under lockdown, og UAE har standset flytrafik.
Kun begrænset kompensation
Det samme billede gør sig gældende på tværs af Golfstaterne. Her sidder hundredtusindvis af migranter, der i nogle lande udgør op mod 95 procent af arbejdsstyrken, fanget i limbo, uden hverken arbejde eller mulighed for at rejse til deres hjemlande.
Mens nogle af oliestaterne går ind og dækker tab i deres egne statsborgeres lønninger, er migrantarbejdere stort set blevet overset. Deutsche Welle skriver, at en lovændring i UAE har givet virksomheder mulighed for at bryde og omskrive kontrakter med udlændinge for at reducere lønnen og presse arbejdere til at tage orlov uden løn.
Som det eneste land skiller Kuwait sig ud. Her har regeringen tilbudt amnesti for arbejdere, der har overskredet deres visa og reelt befinder sig illegalt i landet, og tilbudt at betale for at de rejser hjem. Men langt de fleste er, ligesom Manjit Singh og hans værelseskammerater, fanget.
Særlig udsatte
Det skaber en anden problematik. I en artikel på The Guardian fra midten af april fremgår det, at officielle smittetal fra Kuwait, UAE og Bahrain afslører, at næsten alle coronatilfælde har været blandt udlændinge, hvoraf mange bor i migrantlejre.
Her er migrantarbejdere typisk indkvarteret både spartansk og primitivt, uden adgang til rindende vand og sanitet og bor meget tæt med mange på samme værelse. Det giver corona gunstige vilkår for at sprede sig, konkluderer organisationen Business & Human Rights Ressource Centre, i en briefing.
Organisationen, der arbejder for at fremme menneskerettigheder og nedbringe misbrug inden for det private forretningsliv, har kigget specifikt på Covid-19s konsekvenser for de migrantarbejdere, der er involveret i byggeri i forbindelse med Verdensmesterskaberne i herrefodbold i Qatar og verdensudstillingen Expo 2020 i Dubai, UAE.
”Mens nogen intreprenørvirksomheder tager velkomne skridt for at beskytte arbejderes helbred og sikkerhed under krisen, er der mange andre, der ikke gør, eller som ikke er åbne om de skridt, de faktisk tager, hvilket betyder, at arbejderne mangler information og er nervøse og dårlige forberedt [på at håndtere corona],” siger Marti Flacks, vicedirektør for Business & Human Rights Ressource Centre.
Dominoeffekt i migranters hjemlande
Langt hovedparten af migrantarbejderne kommer fra sydasiatiske lande som Nepal, Bangladesh og Indien, som Manjit Singh og hans værelseskammerater.
Den umulige situation, arbejderne sidder i, rammer ikke blot dem selv, men også deres familier, der i mange tilfælde er afhængige af de penge, også kaldt remitter, arbejderne sender hjem.
Pakistanske Tanveer Abbas, der arbejder som elektriker i UAE, er lige nu sendt på tvungen orlov uden løn; beskeden fra hans chef er, at han bare skal vente, men hjemme i Pakistan er situationen svær, og hans familie ”har ikke råd til noget”, siger han til Deutsche Welle.
I april forudså Verdensbanken, at globale remitter falder med 20 procent i 2020 som følge af coronakrisen. Banken tilskriver størstedelen af faldet, som er det største i nyere tid, den decimerede indtægt for migrantarbejdere.
”Remitter er en afgørende indtægtskilde for udviklingslande. Den økonomiske krise skabt af Covid-19 har kraftigt begrænset muligheden for at sende penge hjem,” lyder det fra David Malpass, præsident i World Bank Group.
Selvom remitniveauet falder, vurderer banken alligevel, at remitter bliver endnu vigtigere for lav- og mellemindkomst lande i fremtiden, fordi man forventer, at den direkte investering fra udlandet vil falde med hele 35 procent.
