Kløften mellem humanitære behov og donationer fortsætter med at stige

gettyimages-1231324112
Oversvømmelser i byen Sumbereja i Indonesien
Foto: Jefri Tarigan/Barcroft Media via Getty Images
Thomas Jazrawi

18. marts 2021

Borgerkrige, orkaner, tørke, pandemier – alle katastrofer kræver hurtig og tilstrækkelig indsats for at redde menneskeliv.

Der bliver imidlertid slet ikke givet nok støtte til de humanitære indsatser globalt. Det viser de seneste tal fra FN.

Den store kløft mellem behovet og donationerne er steget dramatisk i de sidste år. I 2020 var der behov for 37 milliarder dollars i humanitær støtte, men kun omkring halvdelen blev dækket. I 2019 var der behov for knap 30 milliarder dollars, og her blev der doneret omkring 16 milliarder. De seneste år har vist et mønster, hvor behovet for nødhjælp er steget markant, mens donationerne kun er steget ganske lidt.

Det ønsker verdens største humanitære donor, EU, at lave om på. I hvert fald hvis man skal fæste lid til ordene fra EU-spidserne, da en ny strategi for den humanitære støtte blev præsenteret af EU-kommissionen i sidste uge.

”I dag varer den gennemsnitlige humanitære krise mere end ni år, nogle endnu længere. Der er mange af dem, der risikerer at blive glemt, som Yemen eller Syrien. EU glemmer ikke. Humanitær bistand er et af de mest håndgribelige eksempler på EU’s eksterne aktiviteter og bevis på vores solidaritet,” lyder det fra den spanske kommissær for udenrigspolitikken, Josep Borrell.

Flere lande skal bidrage
EU-kommissionen er ifølge FN’s tal verdens største humanitære donor. Den leverer 33 procent af de globale midler til de humanitære indsatser. Tyskland leverer næstmest med 17,2 procent, mens USA er den tredjestørste humanitære donor med en andel på 15,7 procent.

”Dette udspil kommer desværre, mens behovet stiger til et historisk højdepunkt, mens den globale donorbase fortsætter med at være foruroligende snæver,” siger EU-kommissær for humanitær nødhjælp, Janez Lenarčič, i pressemeddelelsen.

I et interview med The New Humanitarian uddyber han.

“Hvis du ser på det globalt, er det i bund og grund USA, Tyskland og EU-kommissionen der leverer 60 procent. Vi ønsker, at andre byder ind. Der er donorer, som kunne gøre meget mere,” forklarer han.

Den beklagelse går igen i den nye EU-strategi for nødhjælp. Og det gælder ikke blot eksternt: I EU er der ligeledes for få bidragsydere, hvilket, med udspillets ord, ikke er bæredygtigt.

Danmark har som den ottende største internationale donor næppe grund til at føle sig ramt. Tre procent af den samlede pulje af humanitær bistand bliver leveret fra det danske udenrigsministerie.

Mere fokus på lokal indsats
Titlen på EU’s nye udspil er ”Nye udfordringer, samme principper”. Den bygger videre på EU’s overordnede strategi ”Konsensus om humanitær bistand”, der blandt andet rummer principper om, at nødhjælpen ikke må blandes sammen med politiske, militære eller økonomiske interesser, at den ikke må gøre skade på befolkninger eller miljø, samt at 15 procent skal gå til såkaldt glemte kriser.

Ligeledes er principper for den internationale aftale om humanitær bistand, The Grand Bargain, der blev vedtaget i Tyrkiet i 2016, medtænkt i EU-kommissionens plan. Det gælder eksempelvis den direkte støtte til lokale aktører, for den første og hurtigste reaktion på en katastrofe kommer lokalt, og her er der ligeledes et særligt kendskab til forholdene, lyder det i EU’s udspil.

Læs også: Topmøde: Grand Bargain skal sikre mere effektiv humanitær hjælp

Desværre kan bureaukrati nogle gange være en hæmsko for direkte støtte på det lokale niveau. Det gælder særligt i konfliktzoner, hvor pengestrømme kan være svære at dokumentere.

Læs også: Verdens største nødhjælpsdonorer underskrev en aftale, de ikke kunne holde

Samtidigt kan EU kun levere bistand til partnere i Europa, men det forhindrer ikke nødhjælpen i at komme ud lokalt, mener Janez Lenarčič:

“Vi tager vores forpligtelser under The Grand Bargain alvorligt, og der er måder hvorpå vi kan støtte lokale aktører. For det første har en lang række af vores humanitære partnere – særligt internationale ngo’er – lokale kontorer, så der er ikke et problem med lokalisering. For det andet, hvis det ikke er tilfældet, kan vi bruge landebaserede fonde, som normalt bliver håndteret af FN.” 

Sidstnævnte er en af de ting, som kommissionen mener skal styrke den humanitære indsats på det lokale plan. Derudover foreslår EU-agenturet, at der skal investeres i at styrke lokale kapaciteter og gives forrang til miljøvenlige og lokale leverandører. 

Vil minimere det grønne fodaftryk
Den humanitære indsats er ikke blandt de områder, der er underlagt et EU-mål om at integrere klimaindsatsen i flere sektorer og områder, men alligevel ønsker kommissionen, at der kommer et større fokus på klima og miljø i nødhjælpen. 

“Klimaforandringer forstærker ikke blot naturkatastrofer, de forværrer også truslerne, hvilket komplicerer og forlænger konfliktsituationer, og dermed øger de behovet for humanitær støtte. Det er derfor vigtigt at sikre, at klima- og miljømæssige overvejelser tages i betragtning i den humanitære indsats,” lyder det i udspillet. 

Konkret er der planer om styrke modstandsdygtighed og klimatilpasning i skrøbelige lande og lokalsamfund. Samtidigt skal EU arbejde for at reducere belastning af klima og miljø i den humanitære indsats. Det skal ske ved at udarbejde retningslinjer og levere træning til EU’s partnere.