Afrika er på vej til at blive et kontinent med 2 milliarder mennesker. Byerne vokser kraftigt, og både nye og eksisterende byer behøver enorme ressourcer til planlægning og udvikling.
Tyskland har udgivet et debat-dokument, som påpeger, at 20 million nye afrikanske jobs skal skaffes hvert år, for at undgå enorme problemer i Afrika.
Men det tyske papir omtaler kun landbrugs-job, og omgår interessant nok det faktum, at størstedelen af alle nye afrikanske (måske endda næsten alle), skal etableres i byerne – dvs. at Afrika behøver konkurrencedygtig fremstillingsvirksomhed og services. Vi skal undgå ustyrlige, fattigdomsramte afrikanske mega-byer, sådan som vi har set det andre steder på kloden. Dét kræver bred og vedholdende indsats med et nyt fokus.
Det faktum, at Afrika skal fokusere på by jobs kræver et fundamental brud med hvordan afrikansk udvikling og bistand plejede at blive gennemført. I stedet for spredte landbrugs-projekter, med brønde og små skoler i landsbyer, så skal det fremtidige tyngdepunktfor afrikansk udvikling placeres på at accellere konkurrencedygtige fremstillings-virksomheder, og i stedet for hovedvægt på råvarer og uforarbejdede landbrugsprodukter, så skal Afrika udvikle en kæmpe eksport af udviklede produkter, der kan betale for high-tech import, viden og services. Turisme i alle former skal også udvikles stort.
Urbanisering i Afrika
Afrikas totale befolkning er af FN beregnet til at forøges fra 1.166 millioner i 2015 til 1.812 millioner i 2035 – en samlet stigning på 645 millioner mennesker på 20 år – se figur 1. Når man ser på tal fra FNs World Urbanization Project står det klart, at 65% (to-tredjedele) af Afrikas befolknings-stigning vil ske i byerne.
Det skyldes den naturlige vandring af mennesker fra land til by. Mens Afrikas totale befolkning “kun” går op med noget over en halv gang (55%), så går fordobles næsten den samlede by-befolkning i Afrika (forøgelse med 89%).
I et bånd tværs over Afrika, som omfatter Vestafrika, Midtafrika og Østafrika, øges by-befolkningerne allerede frem til 2035 med hele 100%-126% (fig.1).
Dette er imidlertid kun gennemsnittet: By-befolkningen i feks. Niger vil blive mere end tre-doblet. Niger illustrerer problematikken, både for Afrika og for Danmark og Europa: Niger er meget fattigt og svært regerligt land, og Niger belastes kraftigt fordi det er centrum for store strømme af mennesker, der vandrer fra Afrika til EU, Tyrkiet og Mellemøsten.
Afrikas aktive befolkning fordobles i byer
Afrikas by-udvikling er endnu mere udfordret end figur 1 viser. Ikke kun vokser Afrikas totale befolkning – procentdelen af Afrikas erhvervs-aktive aldersgrupper (15-64 år) vokser også. Disse aldersgrupper er ikke kun de mest erhvervsaktive – de er også mest mobile (der kan vandre til Europa eller overrende nabo-lande), og de bedst egnede til krig, røveri eller terror, hvis de ikke har noget andet at leve af. Den kombinerede effekt af en samlet befolkningsvækst plus en kraftig forøgelse i den aktive og mest mobile andel af befolkningen, samt vandringen til byerne, medfører et enormt samlet pres på Afrikas byer.
Ifølge et arbejdspapir fra den Internationale Valutafond IMF (Working Paper WP14/143, August 2014, figur 1), forventes Afrikas aktive aldersgrupper at forøges fra ca. 55% omkring 59% over de næste 20 år. Disse procent-tal er omtrentlige, og varierer kraftigt for de enkelte lande, men de angiver en retning. For at illustrere den kraftige effekt fra kombinationen af befolknings-vækst, urbanisering og vækst i den aktive andel af befolkningen, viser jeg en simplificeret model-beregning i figur2:
Selvom Afrikas samlede befolkning som nævnt “kun” stiger med 55% (hvilket for nogle måske ikke virker alt for alarmerende…), så mere end fordobles befolkningen i de aktive aldersklasser i Afrikas byer med en forøgelse på 103% i model-beregningen fig. 2. Og geografisk vil hoved-effekt af dette vil ske i ”mellembåndet” omtrentligt fra Senegal til Eritrea/Somalia og ned til Centralafrika.
Den samlede forøgelse af Afrikas aktive befolkning har jeg beregnet til omkring 427 million over 20 år (fig.2). Fordelt over 20 år, svarer de 427 millioner til i snit 21,4 millioner flere aktive afrikanere per år, som alle behøver enten et job eller en uddannelsesplads. Mine beregninger svarer derved til Tysklands angivelse af ”20 millioner nye afrikanske job per år”.
Men mine tal viser dét, som Tyskland (påfaldende) går udenom, nemlig at ud af den samlede stigning på 427 millioner afrikanere i den erhvervsaktive alder, så vil det store flertal på 268 million (63%, to-tredjedele) behøve beskæftigelse behøve beskæftigelse i byer. Eller sagt mere tydeligt: Ud af den nødvendige skabelse af mindst 20 millioner nye afrikanske jobs (eller uddannelsespladser) per år, så skal ligeledes mindst to-tredjedele, altså 14 millioner årlige nye jobs (eller uddannelsespladser) hvert år skabes i Afrikas byer.
Vi lever i det 21 århundrede, det er ikke nok, som for 100 år siden, bare at give mænd en skovl, for at de har et arbejde. Afrika skal være konkurrencedygtig, ellers overlever deres by-job ikke. Det kræver penge, store investeringer, at etablere moderne by-arbejdspladser.
I Danmark koster det som tommelfinger-regel over 1 million kroner i investering at etablere bare én arbejdsplads. I Afrika naturligvis knap så meget, men stadigvæk rigtig mage penge, og for den mest moderne del af Afrikas nye voksende moderne industri, vil tallet 1 millioner kroner i investering for én arbejdsplads snart være fuldt-ud realistisk.
Gang de 14 millioner nye jobs per år med investeringen per by-job, og man kommer straks til et meget, meget højt milliard-beløb i kroner/dollars/whatever, som Afrika behøver i investerings-tilføring fra nye investorer hvert eneste år. Og vi skal huske de mange milliarder, som Afrika behøver på uddannelser hele vejen op til Ph.D-niveau, som alle skal være på globalt niveau.
Sikkerhedsrisiko for Danmark – hvis der gøres for lidt i Afrika
En stigning i Afrikas aktive by-befolkning til knap én milliard betyder en kæmpe samling af mennesker, som kan organisere sig om at vandre og slås, hvis de ikke ser andre muligheder. Sikkerhedskonferencen i München 2017 dokumenterede, at flygtninge rejser 3.000-5.000 km for at nå Europa. Dét modsvarer afstanden fra mange af Afrikas hurtigst voksende og op til Italien og Spanien.
Med bedre byer, kommer der på den anden side også større forventninger, som kan give revolution og krig, hvis de ikke indfries. Det ”arabiske forår” i Tunis og Egypten, sammenbruddet i Libyen og krigen i Syrien startede ikke i fejlslagne økonomier, som mange tror. Tværtimod. Revolution sker tit i lande, netop som de gennemgår hurtig social forandring med stigning i generel uddannelse og økonomi.
Det er en lang vej, vi må gå med Afrika – men vi skal gå den.
Afrikas vej – store private investeringer
Kun privat erhvervsliv kan skabe den enorme job-udvikling og de valuta-indtægter, som Afrikas kommende mega-byer behøver. Kina, Indien, Korea og land som Vietnam, Bangladesh og Myanmar viser vej.
Det skal også lykkes i Afrika. Dét er baggrunden for, at jeg henover sommeren 2017, kontaktede PensionDanmark, PKA, én af Mærsk’s tidligere finanschefer, Sampension, Industriens Pension, PFA, ingeniørernes pension DIP, jurist og økonomernes pensionskasse JØP, Nordea, Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Alm.Brand, SEBinvest og Skandia (svenske), Nykredit, ATP samt nogle fremstående danske forretningsfolk med konkrete idéer for private investering i hastigt voksende lande, med Afrika står øverst på listen.
Men vi er også nødt til at have et politisk koncept for det.
På den ene side, er der behov for at investorer i vesten kan føle en rimelig politisk sikkerhed for deres værdier. På den anden side skal vi også politisk undgå katastrofer: Gældsfælde. Uoprettelige miljøskader. Udenlandsk re-kolonisering. Folkedrab.
Derfor har jeg samtidig kontaktet en række regeringer i Afrika og andre steder, herunder Danmark. Jeg har udarbejdet et politisk-økonomisk investerings-koncept for (mest fattige) lande med høj vækst, som inddrager investorerne selv, destinationslandene og de rige landes regeringer. Dét er baggrunden for, at Mærsk Capital oprettes her i august 2017, og nu vil investere milliarder i Afrika.
Karsten Riise er selvstændig erhvervskonsulent, debattør, redaktør og foredragsholder. Tidligere senior Vice President CFO for Mercedes-Benz i Denmark. Uddannet Cand.merc. et art. (spansk) ved Copenhagen Business School og Københavns Universitet.
Kommentaren er udtryk for forfatterens egen holdning.
