Det blev den 10 august 2017 bekendtgjort, at Mærsk sammen med flere pensionskasser, herunder PensionDanmark og PKA, starter et nyt milliard-fond Mærsk Capital, som skal have fokus på investering i infrastruktur i Afrika, hvor der nu (i modsætning til Danmark og den vestlige verden) er flere årtier med meget høj vækst.
Læs også Ny Mærsk-fond vil investere milliarder i Afrika
Idéen om en stor fond, som kan investere i højvækstlande, som ofte er fattige, men på vej op – er et koncept, som jeg har taget initiativ til, netop overfor PensionDanmark, PKA, én af Mærsk’s tidligere finanschefer. Samt i øvrigt stort set alle danske pensionskasser henover sommeren her i år. Men det skal ske med en bred social bevidsthed.
For at mit initiativ kan blive en succes, og ikke en kæmpe fiasko, så skal det virkelig gennemføres på rette vis. Der er nemlig en række meget vigtige problemstillinger, man er nødt til at beagte, for at få ”danske” investeringer i Afrika til at virke optimalt til de modtagende afrikanske vækst-landes fordel – og dermed også til langsigtet fordel for Danmark selv, og for Europa.
Store problemer – skal løses politisk
Problemerne, der kan opstå med Mærsk Capital i Afrika vedrører i første omgang:
(1) Gældsbyrdens udvikling i dollars eller euro for de afrikanske vækstlande – dvs. risikoen for IGEN at proppe fattige lande med ny gæld, som i årtier har holdt mange Afrikanske lande nede
(2) Leverandør og købspris af de påtænkte ”infrastruktur” investeringer – dvs. risikoen for at fattige vækstlande i Afrika påduttes leveringer fra udbydere i tilfælde af at disse (danske) udbydere er alt, alt for dyre på verdensmarkedet (dvs. i forhold til især Kina). Afrika skal kun betale den lavest mulige pris, for dét, de behøver.
(3) Hele det politiske set-up og samarbejde omkring Afrika-investeringerne risikerer at blive alt for svagt funderet omkring pensionskasserne og Mærsk Capital. Også selv hvis det nye kapitalfond kundgør, at man skam vil ”samarbejde” om dette, så er det ikke givet, at et sådant annonceret ”samarbejde” vil du til noget i praksis.
Med denne type investeringsfond (som der er behov for) skal der etableres en effektiv politisk samarbejds-struktur. Denne politiske samarbejds-strukur skal omfatte (A) virksomhederne (her, danske), (B) destinationslandenes regeringer (her, i Afrika) samt (C) regeringerne i investerings-virksomhedernes egne oprindelseslande (her, Danmarks regering og EU kommissionen). For at sikre, at et sådant privat-offentligt, politisk-økonomisk samarbejde fungerer ordentligt, er det også vigtigt med deltagelse af nogen udefra.
Politisk involvering er afgørende af flere årsager. De fleste afrikanske lande har kun begrænsede mængder af økonomiske, juridiske og andre kompetencer på højt internationalt niveau, til at ”matche” det niveau, som én af verdens største koncerner kan stille op med.
Politisk samarbejde er på den anden side også nødvendigt, fordi afrikanske lande kan udgøre meget mere ”fluktuerende” (usikkert) virksomheds-miljø, hvor der også er behov for involvering af en politisk struktur for Danmarks og danske pensions-opspareres egen skyld.
Politik kan ikke undgås i udviklings-business – så gør det ordentligt
Politik kan slet ikke undgås i business med udviklingslande. Uanset hvad man siger, og hvilken højre-venstre politisk orientering man har, så vil stærk politisk indblanding foregå. Enten åbent eller bag ”kulisserne”. I særdeleshed ved strategiske infrastruktur-investeringer som for eksempel havne, hvor EU (og NATO) naturligvis hellere ser, at et dansk firma driver havne-infrastruktur i Afrika (hvor mineral-ressourcer afskibes), fremfor at kinesiske firmaer gør det. Lad os derfor erkende og handle på behovet for en politisk-økonomisk samarbejdsstruktur på regeringsplan, som ikke blot tjener Europa og NATO’s interesser – men også afrikanernes.
Som nævnt er jeg ikke på forhånd imod pensionskasserne og Mærsks initiativ i Afrika – tværtimod, jeg har initieret denne idé. Men der er altså en lang række vigtige sociale, økonomiske og politiske problemstillinger og forbehold, som skal løses.
Der er for eksempel en kæmpe forskel på hvilke typer af ”infrastruktur”, som Mærsk Capital ender med at investere i. Én ting er, hvad Mærsk og pensionskasserne bekendtgør at de vil i dag, noget andet er, hvad de rent faktisk kommer til at investere i, i morgen.
Hvis deres investeringer ender med mest at blive i havne-anlæg, som Mærsk naturligvis har tænkt sig selv at drive og tjene penge på i Afrika, så er problemet med afrikanske lån i US dollars (eller i euro), måske ikke så stort, fordi internationale havne i Afrika kan tjene deres penge i dollars – og derfor også kan tilbagebetale lån i dollars.
Men der er rigtig mange andre interessante og vigtige forretningsområder end havne i Afrika. Disse andre investerings-typer i Afrika kan på sigt give afrikanerne kæmpe fordele – men også ufattelige problemer, hvis de ikke allerede nu håndteres politisk kompetent og bredt-fagligt optimalt.
Grønne investeringer lyder godt – men ikke hvis det medfører en gældsfælde for Afrika
Hvis Mærsk Capital f.eks. investerer omfattende i vandforsyning eller vindmøller til millioner af fattige afrikanere, hvor det enkelte lånebeløb til anlægget måske er begrænset, men hvor lånesummen i dollars for tusindvis af anlæg med tiden kan summere sig til et kæmpe milliardbeløb i dollars, så kan det blive enormt vanskeligt, eller næsten umuligt, for disse fattige lande og deres beboere, der får vand og strøm, at betale gæld og renter på et alt for stort dollar-milliardbeløb. Særlig ikke, hvis deres afrikanske valuta synker.
Mærsk Capital kunne fremføre, at deres fond Afrika er ”alt for lille” til at kunne ”proppe” Afrika med gæld, selvom fondet fra start har penge nok til at væsentligt at påvirke gælden for 1-2 af de fattigste afrikanske lande eller fattige provinser. Men fondets officielle start-kapital er fuldstændig ligegyldig. Det er almindeligt, at der allerede fra start ligger tilsagn om flere kapitalforhøjelser, når først et fond er i gang – penge, som fondets ledelse kan ”kalde” efter behov. Og investorerne bag et nyt fond enes mange gange hurtigt om yderligere og langt større kapitalforhøjelser, når det ”kører”.
Europa og Danmark skal ikke risikere at afrikanske lande går fallit og skaber en ny million-strøm af fattige flygtninge.
Det er virkelig kritisk for Danmark og Europa, at Afrika i disse år bliver en succés. Afrikas økonomi vokser hurtigt – men det gør befolkningerne også. Afrika og Europa står ved en krydsvej: Afrika kan blive en langsigtet succés for alle, og det er nødvendigt, at der investeres stort i Afrika på en politisk balanceret måde til profitabel fordel både for Afrika og investorerne.
Det kræver en helt ny, hidtil uset type af stærk politisk struktur omkring den nye Afrika-business. Læs bogen ”Confessions of An Economic Hitman”, skrevet af en skyldbetynget person, hvis ”opgave” netop var bevidst at proppe Afrika (og andre svage lande) med alt for meget gæld til vestlige finansierings-firmaer – for at Vesten senere med en gælds-klemme kunne tvinge de svage lande til at sælge deres ressourcer og infrastruktur for en slik.
I årtier var Afrikas vækst hindret af overforgældelse, og Afrikas levestandard faldt i en lang periode efter at afrikanske lande officielt blev ”frie” efter koloniherrerne. Dén historie må ikke gentage sig igen. Snart har Afrika over 1 milliard indbyggere.
En ny gældskrise i Afrika vil ikke kun betyde statskriser i skrøbelige afrikanske lande, men også hidtil usete millionstrømme af økonomiske flygtninge. De strømme af afrikanere, der i dag krydser Middelhavet (hvoraf mange dør), er ingenting, imod de strømme af afrikanske flygtninge, vi risikerer, hvis vi nu fejler i Afrika.
Én ting vil være flotte moralske forsikringer, der vil komme for at fremme image for et nyt stort fond. Noget andet er, hvad der rent faktisk kommer til at ske. Derfor skal vi have en stærk og langsigtet ansvarlig dansk-afrikansk-EU politisk struktur omkring de Afrika-investeringer, som bliver foretaget af stærke investorer som Mærsk Capital, Pension Danmark, PKA og Lægernes Pensionskasse.
En politisk struktur er ikke kun vigtig for Danmark og Afrika. Det er også afgørende for Mærsk og pensions-opsparerne: For uden en stærk politisk struktur med alle berørte regeringer kan danske investorer tabe milliarder i Afrika – og få millioner af flygtninge i stedet.
Karsten Riise er selvstændig erhvervskonsulent, debattør, redaktør og foredragsholder. Tidligere senior Vice President CFO for Mercedes-Benz i Denmark. Uddannet Cand.merc. et art. (spansk) ved Copenhagen Business School og Københavns Universitet.