Konflikten fortsætter, men Afrikas hjerte banker stadig

gettyimages-957848464
2020 har sendt hundredtusindvis af congolesere på flugt. Her samler congolesiske flygtninge deres ejendele, inden de overflyttes til Kyangwali flygtningelejren i nabolandet Uganda.
Foto: Geovien So/SOPA Images/LightRocket via Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

5. januar 2021

10 konflikter, vi holdt øje med

International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. Den liste omtaler vi hvert år i januar her på Globalnyt. Nu i december tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.

De 10 konflikter i 2020 var:

Iran (USA-Iran, Irak og Israel)
Afghanistan
Yemen
Etiopien
Burkina Faso (Sahel)
Libyen
Venezuela
Den Demokratiske Republik Congo
Kashmir
Nordkorea

I næsten to år var provinserne Nord Kivu og Ituri i den østlige del af DR Congo ramt af et ebolaudbrud, der er karakteriseret som det næstværste, siden virusset blev opdaget i 1976 – kun overgået af epidemien i Vestafrika i 2014-2016.

2.299 mennesker – to tredjedele af det samlede smittetal – nåede at miste livet til den dødelige og ekstremt smitsomme virus, før udbruddet blev erklæret ovre 25. juni 2020. Da var der mange, der drog et lettelsens suk. Blandt andet Matshidiso Moeti, WHO’s regionale direktør for Afrika:

”Det var ikke let, og til tider føltes det som en umulig opgave.”

Konflikt, konflikt, konflikt
Udover selve kampen mod ebola var indsatsen nemlig yderligere udfordret af den yderst aktive og langvarige konflikt i området. Her har militser i årevis bekriget hinanden over rettigheder til de mange kostbare mineraler i DR Congos undergrund, mens etnisk uro over jordrettigheder er blusset op og har bidraget til volden og usikkerheden.

2020 var ingen undtagelse.

I løbet årets første seks måneder registrerede UNHCR, FN’s flygtningeagentur, at mere end én million mennesker fra Ituri, Nord Kivu og Syd Kivu havde forladt deres hjem. Det er en femtedel af det samlede antal af internt fordrevne i Congo – derudover har yderligere en million congolesere søgt tilflugt i nabolande.

Babar Baloch, talsperson for UNHCR, var rystet over volden, som i stigende grad også blev rettet mod de fordrevne, da han holdt pressemøde 30. juni.

”Vi anmoder myndighederne om at styrke tilstedeværelsen af politi og militærstyrker med støtte fra MONUSCO, FN’s stabiliserende mission i DR Congo for at forbedre sikkerheden og holde de skyldige ansvarlige,” sagde han.

Politisk krise under opsejling
Fra MONUSCO, hvis centrale mission er beskyttelse af civile, er der heller ikke godt nyt. 7. december advarede chefen for missionen om øgede politiske spændinger og understregede et ”kritisk behov” for, at staten leverer stabilitet og sikkerhed for befolkningen.

De øgede politiske spændinger, chefen hentyder til, er måske snarere en politisk krise.

Præsident Felix Tshisekedi overtog embedet den 24. januar 2019 efter et evigt udskudt og omdiskuteret valg præget af udbredt vælgerintimidering, vold og uregelmæssigheder. Magtoverdragelsen var den første fredelige og demokratiske, siden DR Congo blev selvstændigt i 1960.

Oppositionskandidaten Tshisekedi overtog fra Joseph Kabila, præsident gennem 18 år. To tredjedele af posterne i Tshisekedis regering gik til medlemmer af Kabilas politiske koalition, ligesom Kabila-tilhængere fik et flertal i parlamentet. Det har flere gange sat en stopper for de reformer, Tshisekedi har forsøgt at gennemføre.

Til Deutsche Welle siger Phil Clark, professor i international politik ved School of Oriental and African Studies i London (SOAS):

“Det er den udbredte opfattelse, at han [Tshisekedi] ikke vandt valget i 2018. Men som følge af en aftale, han indgik med Kabila, var der denne meget mærkværdige situation, hvor Kabilas parti endte med at fifle med stemmerne og støtte Tshisekedi som oppositionskandidat. De så han som en, de kunne lave forretninger med og foretrak derfor at give ham magten.”

Mod slutningen af 2020 annoncerede Tshisekedi så, at han ville opløse regeringen og forme en ny – og dermed altså fjerne Kabila-støtter fra magten. Hvis ikke det lykkes ham, har han peget på nyvalg – og opløsning af parlamentet – som en mulig løsning.

Endnu er der ikke nogen løsning på striden, men faktum er, at DR Congo ikke kom bedre ud af 2020, end det gik ind i det – og intet tyder på, at det vil se anderledes ud om et år. Men Afrikas hjerte slår endnu.