Kommentar af seniorkonsulent Ingrid Poulsen
Den danske udenrigstjeneste ”moderniseres”. Ambassader og repræsentationer omrokeres og lukkes. En ny ambassade åbnes i Nigeria, medens repræsentationskontoret lukkes i det store naboland mod nord, Niger – verdens måske fattigste nation.
Fattigdomsfokus synes at kunne flyttes fra de fattigste lande til de fattige i vækstøkonomierne, hvilket bruges som argument for, at Danmark stadig har fattigdomsorientering i sin udviklingsindsats.
I hvert fald signalerer lukningen i Niger og åbningen af ambassade og handelskontor i Nigeria, at vi er på vej væk fra de fattigste lande, fordi de er for fattige til at være handelsmæssigt interessante for Danmark.
Det er rigtigt, at handel vil kunne hjælpe med væksten i u-landene.
Problemet er bare, at industrierne i de fattigste lande er så svagt udviklet.
Vesten og vækst-økonomierne har ingen interesse i at investere i lande, der er så fattige.
Niger, Burkina Faso og Mali er alt for langt bagud teknisk og uddannelsesmæssigt. Så det er svært at se, at danske firmaer skulle have interesser her.
Er det derfor Danmark ikke længere synes, at det er værd at holde et repræsentationskontor i Niger åbent?
Er vi reelt på vej ud af Niger?
Bistanden til Niger beløber sig til 87 mio. kr. om året, men er det et beløb man vil fastholde? Eller er lukningen af repræsentationskontoret rent faktisk et signal om, at man er ved at udfase Niger over de næste par år?
Og hvordan hænger det sammen med Danmarks erklærede prioriterede indsats i hele Sahel-regionen?
Den administrative besparelse er til at overse. Der er snarere tale om en ompostering til ambassaden i nabolandet Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou, som nu skal køre programmerne i Niger videre.
Til gengæld vil det blive betydeligt sværere at følge programmerne i Niger på grund af manglende daglig kontakt til myndigheder og samarbejdspartnere.
Et enormt land – som 30 gange Danmark
Hvorfor tror man, at bistandsprogrammerne i Niger sagtens kan følges fra Ouagadougou, når man synes, at det er nødvendigt med både en ambassade og et handelskontor i Nigeria?
Der er stort set samme afstand fra (regeringsbyen) Abuja til Lagos i Nigeria som fra Ouagadougou til Nigers hovedstad, Niamey. Men fra Niamey til de store vandprogrammer i Zinder og Diffa er der yderligere henholdsvis 1.000 km og 1.500 km og ingen flyafgange, med mindre man hyrer private fly.
Repræsentationskontoret i Niamey har på forbilledlig vis klaret denne udfordring i mange år, men hvordan vil det gå, når embedsmændene på ambassaden i Ouagadougou ikke i dagligdagen kan følge, hvad der sker i Niger og ikke kan bliver ajourført af et kontor i Niamey?
Niger er et af verdens fattigste lande. Kun 25 procent er opdyrkeligt, resten ørken. Underernæring er et kæmpe problem, og 42 pct. af alle børn lider kronisk af fejlernæring.
Købmænd fra Nigeria har et stærkt greb om den nigerske fødevareproduktion. Spekulation og handel med de kornsorter, der dyrkes i Niger, truer konstant de omkring 18 millioner indbyggere.
Ydermere lægger flygtningestrømmen fra Mali pres på fødemangelen. Samtidig kæmper Niger med en mere og mere truende tilstedeværelse af islamiske organisationer som AQIM, Boko Haram og MUJAO i den østlige og nordlige del af det kæmpemæssige land.
En mønsterelev i demokrati
Selv om Niger har mange problemer at slås med, står nationen som en mønsterelev i regionen med stærke demokratiske strukturer.
Til forskel fra sine naboer har Niger Vestafrikas mest demokratiske forfatning, pressefrihed på europæisk niveau, en højesteret, der ikke er til at trække rundt ved næsen og noget så særpræget som en hær, der greb ind, da forfatningen var truet i både 1999 og 2009.
Begge gange havde den siddende præsident tilsidesat højesterets kendelser om ulovlige overgreb på demokratiet og forfatningen. Begge gange vendte landet hurtigt tilbage til demokratiske tilstande.
Efter et statskup i 1999, hvor selv Frankrig trak sig ud og smækkede kassen i, havde Danmark det mod at blive og betale lønninger til hæren for at stabilisere landet og hjælpe overgangsregeringen og den uafhængige valgkommission med at afvikle demokratiske valg, som gav Niger dets første stabile demokratiske styre.
Denne gestus glemmer man ikke i Niger og siden har Institut for Menneskerettigheder (IMR)i København haft et enestående samarbejde med civile organisationer, militær og politi omkring uddannelser i menneskerettigheder.
Vi har skuffet dem flere gange
Desto større var skuffelsen over, at Danmark helt uventet sløjfede planerne om en ambassade i 2000.
Danmarks tilstedeværelse siden 1974 har været værdsat og stærkt ønsket i Niger.
Først og fremmest på grund af de store vandprogrammer og senere landudviklingsprogram i Zinder og Diffa, men også fordi Danmark
* har støttet den nationale valgkommission og de frie valg,
* har været med til udformningen af regionens mest fremsynede jordlovgivning,
* har støttet etablering af jordkommissioner og ikke mindst,
* været fordomsfri i sin dialog både med generaler, religiøse ledere og folkevalgte.
Besværlig ordning sidst
I 2000 bibeholdt man repræsentationskontoret i Niamey med lokal bemanding, under supervision af ambassaden i Ouagadougou.
Det var et besværligt ægteskab. En gang om måneden tog en sagsbehandler fra Ouagadougou til Niamey for at tjekke op på programmer og møde relevante myndigheder.
Uden repræsentationskontoret i Niamey, der i forvejen lavede alt det forberedende arbejde til møder og forhandlinger, ville det aldrig være gået.
Dette ekstremt vigtige link bliver nu fjernet, når man lukker repræsentationskontoret, og dermed fuldstændigt ignorerer vigtigheden af den respekt man viser et land ved at være officielt tilstede.
Desuden er det vigtigt at kunne følge den sociale og politiske udvikling på nært hold ved at dele dagligdag, flow af informationer, oparbejde netværk, skabe tillid og dialog til myndigheder og civile organisationer og derigennem få indflydelse på udviklingen.
Der var planer om en ambassade i København
For at forbedre arbejdsgangen mellem Danmark og de nigerske myndigheder blev repræsentationskontoret forstærket ved, at man udnævnte en dansk leder. I 2011 blev kontoret opgraderet med en charge d’affairés, med en betydelig effektivisering som resultat.
Dette gav anledning til, at Niger begyndte at forberede etableringen af en ambassade i Danmark.
Her stopper så al anstændig behandling af en ekstrem fattig samarbejdspartner, når regeringen og ressortministeren beslutter at lukke repræsentationskontoret uden, at hverken de nigerske myndigheder, repræsentationskontoret i Niamey eller den danske offentlighed har været inddraget.
De har brug for os som aldrig før
Mere end nogensinde har Niger brug for at Danmark bliver og støtter i en daglig respektfuld tilstedeværende dialog.
Det er nu Niger har brug for os, ikke når de sociale spændinger og islamiske gruppers aktiviteter kaster landet ud i en ødelæggende borgerkrig.
Niger kæmper for ikke at havne i samme situation som Mali. Det burde vi støtte dem i, og det kan ikke gøres fra Ouagadougou, men fra Niamey.
FAKTA
I januar sendte Venskabsforeningen Danmark Niger et brev til udviklingsministeren om sagen.
Brevet blev fulgt op med et brev til Folketingets udenrigsudvalg underskrevet af Venskabsforeningen Danmark Niger, Institut for Menneskerettigheder, FN-forbundet, Genvej til Udvikling og CARE Danmark.
I februar fik en delegation fra de underskrivende organisationer foretræde for udenrigsudvalget.
Regeringen har siden fastholdt lukningen af repræsentationskontoret.
Mere om Niger på http://en.wikipedia.org/wiki/Niger
Ingrid Poulsen er uddannet socialantropolog og har i mere end ti år arbejdet i Vestafrika, bl.a. som Danida rådgiver i Niger og som programkoordinator på ambassaden i Burkina Fasos hovedstad, Ouagadougou.
Yderligere oplysninger hos:
Ingrid Poulsen
e-mail: [email protected]
tlf. 40 43 35 65
Se også telegrammerne
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/20-01-14/venskabsforening-hvorfor-lukker-danmark-sin-repr-s
og
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/05-05-14/ambassad-rerne-klar-til-de-nye-ambassader-i-fire-v
