Russernes angreb, ukrainernes forsvar, drab på civile, soldater der mister livet, flygtninge, leopardkampvogne og Zelinskyjs møder med verdens ledere.
Det er de begivenheder, som har trukket overskrifter, siden Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022. Kun meget lidt har vi talt om den ukrainske kultur og historie, selvom krigen på mange måder også er et angreb på netop det.
Men på årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine åbnede det splitnye Ukraine House in Denmark på Christianshavn, hvor den den ukrainske folkesjæl kan flytte ind med alt hvad den har med sig.
“Hvad er det første russerne gør, når de besætter territorier? De brænder ukrainske bøger, de introducerer det russiske skoleuddannelsessystem, de ødelægger ukrainske monumenter. Vi skal gøre vores bedste for at bevare den kultur, som er en del af vores fælles identitet.”, sagde Ukraines ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, i sin tale på åbningsdagen for Ukraine House in Denmark.
Med støtte fra blandt andre Kulturministeriet og Ukranian Institute har ukrainske frivillige og projektledere skabt det, de selv kalder en uformel ukrainsk ambassade. Et hus, som skal introducere danskerne for ukrainsk historie og kultur, fremme det dansk-ukrainske kultursamarbejde og være et hjem væk fra hjem for ukrainere i Danmark.
Foto: Privat.
I en krigstid er det vigtigere end nogensinde at fremhæve den ukrainske kultur, mener medstifter og leder af Ukraine House Nataliia Popovyck. For hende er krigen i Ukraine ikke en krig om territorier eller økonomiske gevinster. Det er en krig for ukrainernes identitet, for selve sjælen i det ukrainske folk.
“Det er en kulturkrig. Den ene part nærer moderne værdier om menneskelig værdighed og frihed, og den anden forfølger en tilbagestående ‘del og hersk’-ledelsesfilosofi, hvor staten vægtes højere end individet og hvor der ingen moralsk rygrad er,” siger Popovyck.
Når krig og kunst lever side om side
I huset på Christianshavn er der hverken dyrehandel i stueetagen eller en temperamentsfuld flyttemand i opgangen. I stedet har kurator Pavlo Gudimov fra det ukrainske Ya Gallery Art Center fyldt det gamle pakhus ud med malerier, skulpturer, arkitektur og videokunst skabt under krigen af mere end halvtreds kunstnere fra hele Ukraine. Udstillingen hedder The Muses are Not Silent og blev vist for første gang i juni 2022 i den ukrainske kulturhovedstad Lviv.
Allerede i begyndelsen af krigen begyndte Pavlo Gudimov at optage videodialoger med ukrainske kunstnere, der, til trods for at sidde midt i larmen af sirener, blev ved med at lave kunst. Derfra gik der ikke lang tid før han åbnede udstillingen i Krudttårnet i Lviv, byens pendant til Rundetårn, som trods luftangrebsalarmer og strømafbrydelser kørte i tre måneder.
Foto: Hanna Hrabarska.
“Det er fænomenalt, hvordan kultur og krig kan eksistere side om side på det samme territorium på samme tid,” siger Pavlo Gudimov .
Derfor er udstillingen i København heller ikke bare en udstilling af ukrainsk krigskunst, men snarere en udstilling af den udstilling, der blev vist i Lviv sidste år, mener Gudimov. Mens bomber falder og russere overtager ukrainske byer, lever den ukrainske kultur videre og kunstnere bliver ved med at skabe og vise modstand. Det er den historie, The Muses are Not Silent fortæller i Ukrainehuset på Christianshavn.
Majs og sorte ligposer
Selvom udstillingen ikke handler om krigen som sådan er krigen alligevel til stede overalt. Flere kunstnere reflekterer over de konsekvenser, krigen har for landet og dets folk – og ikke mindst ukrainsk kultur.
Et maleri af kunstneren Oleksandr Korol viser en af de mange majsmarker, der strækker sig over det ukrainske land og er et symbol tilstede i selve landets flag med den gule farve under den blå himmel.
‘Europas brødkurv’, som Ukraine også er blevet kaldt, er nemlig storproducent af hvede og majs. Men krigen har sat en dæmper på landets eksport af majs og markerne står ikke som de plejer. Det viser maleriet af majsmarken, som er blevet til en slagmark, hvor majsplanterne vokser ud af øjnene på et kranie, som krigen har efterladt.
Et andet maleri af kunstneren Polina Kuznetsovas viser et øde ukrainsk landskab, hvor der engang var liv. Rundt omkring i landskabet har hun tegnet små tændstikhuse for at vise, hvor der plejede at bo mennesker. Områdets elmaster er skiftet ud med hvide kors. Og i forgrunden ligger store, sorte plastikposer, som bliver brugt til at dække lig med.
Foto: Hanna Hrabarska.
Ukrainske monumenter får skudsikker vest på
Udstillingen handler ikke kun om, hvordan kunst bliver skabt under krig. Den handler også om, hvordan kunst bliver bevaret. For når bomber falder over ukrainske byer rammer de ikke alene huse og mennesker. De rammer også monumenter, historiske værker fra fortiden, som markerer den ukrainske historie og identitet.
På udstillingens første sal står en miniatureudgave af en beskyttelsesforanstaltning, som er blevet pilottestet i hovedstaden Kyiv, til at beskytte monumenter mod skader fra trykbølger, murbrokker, kugler og ild. For eksempel er en statue i Kyivs bymidte af den ukrainske politiker og historiker Mykhailo Hrushevsky pakket ind i en stor kasse af paneler og fyldt ud med sandsække.
På ydersiden er der tegnet et billede af statuen, så forbipasserende kan se, hvad der gemmer sig inde bag. På Christianshavn er de vist i små 3D-modeller på størrelse med skotøjsæsker.
Når kanonerne høres, larmer de ukrainske muser
Nataliia Popovych er vokset op med historier om modstand. Hun har fået fortalt, hvordan de ukrainske bønder gjorde oprør mod den bolsjevikiske kollektivistiske politik, som førte til Stalins beslutning om at udrydde millioner af ukrainere under Holodomor i 1930erne, og hvordan ukrainske intellektuelle og statsledere blev forfulgt i samme periode.
Nu lever hun selv midt i en modstandskamp, og i denne spiller kunsten en vigtig rolle, mener hun. Den viser, hvordan ukrainerne bliver ved med at skabe og bygge videre på fortællingen om den ukrainske identitet.
“Når kanonerne høres, tier muserne,” lyder det udtryk, som udstillingens navn refererer til. Men i Ukraine House på Christianshavn er de ukrainske muser alt andet end tavse.
“Mens russerne forsøger at slette vores kultur og vores værdier, reagerer vi ved at gøre vores kultur synlig og dele den med verden!” siger Popovych.
