Vi spoler lige væk fra det danske julebord, kulden og mørket. Til et sted, hvor der er det mest vidunderlige, tja – julevejr. I hvert fald set fra den sydlige halvkugle, hvor sommeren er byttet ud med vores vinter.
”Julen foregår udendørs”, fortæller Elizabeth Maina, kultur-aficionado og feministisk iværksætter, til Globalnyt over Zoom.
”Frem mod december måned har vi haft fokus på at gå i teatret og til koncert. Men når julen sætter ind er det tid til at bruge byens mødesteder, gå ud i parkerne, få en drink med vennerne i smukke omgivelser eller i haven. Og der springer hele tiden nye, lækre steder op i Nairobi. Et område, der før var en hengemt parkeringsplads, er nu et cool gå-i-byen distrikt fyldt med barer og restauranter. Vejret er vidunderligt, der er fyldt med folk og festlig stemning under den åbne himmel.”
Den lækre loungelyd til julens garden parties leveres af den kenyanske sanger Lisa Oduor- Noah.
”Hendes nyeste album, som helt enkelt hedder Lisa Oduor-Noah, har været en af mine bedste lytteoplevelser i 2022,” jubler Elizabeth Maina.
Lisa Oduor-Noah blander elementer af Afro Pop, Jazz, Hip Hop og RnB og i en silkeblød og håbefuld mikstur, siger Elizabeth Maina, hvis yndlingsnummer er ‘The Oasis on Mbaazi Street’.
“En smuk hyldest til at føle sig hjemme og høre til,” lyder lovprisningen fra Nairobi.
Få julestemningen fra Nairobi og lyt med her.
Kriseramt Kenya ser frem mod juletiden
Højtiden og festligt samvær er kærkommen i Kenya. I det østafrikanske land nåede folk knapt nok at komme sig over pandemiens drastiske nedgang i levestandard, før den globale fødevarekrise satte ind. Og allermest alvorligt betyder klimaforandringerne, at der på tredje år i træk er voldsom tørke på Afrikas Horn, som rammer hele landets befolkning hårdt.
”Men problemet med Kenya er som altid dårlig forvaltning”, konstaterer Elizabeth tørt. ”Der er ikke engang gået 100 dage med den nye Ruto-regering, før folk længes efter at få Uhuru Kenyatta tilbage”, griner hun, og hænderne ryger opgivende op i luften.
”Først blev vi skuffede over, at den nye regering alligevel ikke kunne tøjle majsprisen som lovet, så var det benzinprisen. Der har været skuffelser omkring uddannelsesudspillet, landbrugspolitikken, og så videre og så videre. Men altså, valgløfterne var overdådige, så vi kunne jo godt regne ud, de ikke kunne indfris indenfor de første tre måneder.”
Ifølge Elizabeth Maina er den kenyanske offentlighed hurtigt kommet sig ovenpå præsidentvalget i august. Ingen gider høre om valgsvindel denne gang, faktisk er der en udbredt følelse af, at dette valg foregik efter bogen.
”Folk ræsonnerer, at hvis taberne er utilfredse, må de få sig nogle bedre rådgivere næste gang,” siger Elizabeth Maina.
Familieroman skildrer Kenyas demokratiske op- og nedture
I modsætning til tidligere kenyanske valg har den politiske vold denne gang været begrænset og ikke særligt udbredt, hverken under eller efter valghandlingen.
”Så det står klart for os nu, at meget af den vold, vi har set ved tidligere valg, var blåstemplet af staten. For kun staten har maskineriet til at igangsætte og gennemføre vold på den skala,” påpeger Elizabeth Maina. Hendes anden kulturanbefaling ligger i forlængelse af årets valghandlinger.
”Op til valget i august læste jeg Wanjiru Koinanges roman The Havoc of Choice. Den var for mig en påmindelse om det kenyanske demokratis smertefulde rejse, og om alt det, vi mistede undervejs.”
Romanen følger hovedpersonen Kavata, der er vokset op i skyggen af sin korrupte far. Da hendes mand beslutter sig for at stille op til det kommende valg, truer skyggerne af de politiske intriger med at opløse hendes hjem. Fuld af desillusion lægger Kavata en flugtplan for at komme væk fra moradset.
Men imens familien falder fra hinanden, gør landet det også. For romanen foregår under den politiske- og etniske vold, der fulgte i kølvandet på Kenyas valg i 2007. Efter optøjerne har lagt sig, er landet præget af forvirring og desperation. Her står Kavata og hendes familie tilbage i forsøget på at finde sammen på trods af alt det, der er forlist.
”Wanjiru Koinange udforsker betydningen af kolonialisme og korruption gennem prismet af én families historie, hvor klasse og etnisk tilhørsforhold får vidt forskellige perspektiver for den enkelte”, fortæller Elizabeth.
”Bogen viser, hvor vanskeligt det er at ryste fortiden af os, herunder den neo-liberalisme, som fulgte efter kolonitiden og stadig i dag får os til at stå i stampe.”
Syg pige er Kenyas første superhelt på film
Bogens alvor skal dog ikke dræbe julestemningen fuldstændigt, fastslår Elizabeth Maina med et grin.
”Vi kenyanere klarer os altid. På trods af alt, hvad vi bliver udsat for! Lige nu handler skuffelsen ovenpå valget mest om at indse, at den person, vi har valgt, ikke kommer til at leve op til sine valgløfter. Men også bare om erkendelsen af, at den anden side ikke ville have været meget bedre.”
“Så hvad gør vi for at muntre os selv op?,” spørger Ms. Maina retorisk, inden svaret lyder: “Tja, drikker og fester ”like there´s no tomorrow”!”
Zoom-billedet næsten danser, mens Elizabeths ansigt revner i endnu en rungende latter.
Hvis humøret skal lidt i vejret igen, foreslår Elizabeth Supa Modo på Netflix. Intet mindre end Kenyas første superhelte-film.
Filmen følger en ung landsbypige ved navn Jo, hvis største drøm er at blive superhelt. Desværre har hendes ambitioner mere end almindeligt svære udsigter, da hun også er uhelbredeligt syg. Men landsbyboerne lægger en genial plan, der skal få hendes drøm til at gå i opfyldelse.
”Filmen er både gribende, rørende og morsom,” afslutter Elizabeth. ”Og den husker os på, at livsglæden findes, selv under de mest håbløse betingelser.”
Elizabeth Maina er konsulent og bor i Nairobi.
