“Husk at smile hver dag” og “En dag uden venner er som en dag uden sol”.
Store skilte med disse slogans møder mig ved indgangsporten til musikeren Patrick Kabré’s nyoprettede musikpædagogiske skole for børn.
En musikskole hvor musik, dans, teater, leg og glæde skal gå op i en højere enhed.
Patrick Kabré smiler bredt, da jeg træder ind af porten og giver mig en rundtur i musikskolen Atelier Silmandé.
Jeg får lov til at se, prøve og høre lyden af samtlige instrumenter, der findes på skolen.
Det er alt lige fra de meget karakteristiske vestafrikanske trommer djembé, selvkonstruerede stortrommer af store calabashfrugter, maracas, percusions og de moderne boomwhackers – en slags xylofon – der lige er kommet i en sending fra Tyskland.
Alle instrumenter skal bruges til at få sat gang i børnenes fantasi, leg, indlæringsevne og nye måder at udtrykke sig på.
Patrick Kabré sætter en af sine kollegaer til at spille på djembéen, mens hans selv hopper rundt, og med store fagter fortæller en historie der passer til musikken.
Det er blandt andet på denne måde, at børnene bliver undervist i musikskolen.
Det er nemt at få fanget deres interesse, få sat gang i deres fantasi og få dem til at forstå svære emner.
For eksempel kan børn ved hjælp af en sang, leg eller dans lære vigtigheden af at vaske hænder:
”Hvis nu et Ebola-udbrud kommer til Burkina Faso, er det jo livsvigtigt, at børnene får vasket deres hænder, og forstår, hvorfor de skal gøre det. Sang, kunst, musik og dans kan for mange børn være vejen ind til læring og forståelse,” fortæller Patrick Kabré.
Den burkinske skole efterlader ikke meget til fantasien
Hele ideen bag musikpædagogikken er for Patrick Kabré og folkene bag Atelier Silmandé at få fantasien, livsglæde og kreativitet sat i gang hos børnene og gennem den blive klar til at lære akademiske færdigheder:
”Den burkinske skolegang efterlader ikke meget til fantasien. Det er kæft, trit og retning, og der mangler stadig at blive lagt vægt på de blødere fag som musik, kunst og kultur,” fortæller Patrick Kabré.
”Kunst og kultur kan bruges som middel til børnenes personlige udvikling. I skolen lærer de at skrive, læse og regne. Men der er mange forskellige måder at lære på, og for nogle børn er vejen ind til de akademiske færdigheder måske gennem musikken, kunsten etc. Med det svage demokrati vi stadig har her i Burkina Faso, er det også meget vigtigt at give den enkelte borger nye og anderledes muligheder at udtrykke sig på,” siger han.
“Børnene bliver bedre rustet til livet som hele mennesker. Det er mennesker som ikke kun kan læse og regne, men også kan tænke selvstændigt, turde ytre sig, turde lytte til andre og blive bedre til at arbejde sammen med andre,” fortsætter den unge musiker.
En idé bliver til virkelighed
Patrick Kabré kommer fra en kunstnerfamilie. Han er søn af en træskulptør og det stod ikke skrevet i kortene at han skulle blive musiker.
Som ung udformede han selv sin første guitar. Han skar den ud af træ, som han havde set sin far gøre med træfigurerne og brugte noget ledning fra en knallert til strengene.
Senere var han så heldig at få lov til at låne en ægte guitar af en af sine venner.
Indenfor de sidste fem år er Patrick Kabré blevet et stort navn i Burkina Faso. Han har gennem årene vundet flere talentpriser og været på turne rundt i hele Europa blandt andet med det danske jazz-band Kutimangoes.
I stedet for at bruge de penge han tjener på turnéerne i Europa til at købe et stort hus, bil eller andre materielle gode til sig selv, har han valgt at investere pengene i Atelier Silmandé.
Han har stiftet skolen sammen med en gruppe bestående af musikere, teaterfolk og kunstnere.
De giver hver måned 30 procent af deres løn til skolen.
I øjeblikket løber det rundt med donationer fra det tyske Goethe Institut, en tysk NGO i Freiburg ”Action Five Friburg”, der har doneret instrumenter til skolen, og lønnen fra gruppen.
”Ideen med skolen fik jeg, efter at have startet en fond som skulle give børn og voksne analfabeter mulighed for at komme i skole. Jeg gik i mesterlære hos musikpædagog Eléna Marx ved den tyske musikpædagogiske skole ’Leo Keestenberg Musikschule’ i Berlin, og jeg lærte at det ikke kun handler om at lære børn at læse og regne, men i høj grad også handler om at give den enkelte mulighed for at lære på sin egen individuelle måde og lære at ytre sig,” siger Patrick Kabré.
Drømmen for fremtiden
I den lille gård udenfor huset bliver der hver torsdag afholdt såkaldte ateliers.
Nogle gange spiller Patrick Kabré og en gruppe af musikere, andre gange bliver der spillet teater, fortalt historier eller vist film på en storskærm. Alle børn er velkomne til disse torsdags ateliers og der er gratis entré for alle.
Gruppen tager også ud på skoler, til børnehaver og landsbyer. De optræder, underviser og viser børnene mange forskellige stilarter indenfor musik, dans, historiefortælling, kunst etc.
Den store drøm for fremtiden er at rykke skolen uden for Ouagadougou til et større sted, hvor der er plads til festivaler, filmfremvisninger og ateliers for rigtig mange børn.
Til spørgsmålet om, hvor pengene til et større sted skal komme fra, svarer Patrick Kabré:
”Vi er godt klar over, at vi ikke kan blive ved med at være afhængige af midler udefra. Det er på ingen måde bæredygtigt. Vi er nødt til selv at bygge stedet op. Pengene må komme fra de koncerter og optrædener vi kan tjene på de store festivaler hernede for eksempel Rock à Ouaga, Jazz à Ouaga, filmfestivalen FESPACO etc. eller i udlandet. Entreen skal fortsat være gratis, så vi ikke udelukker nogen. Det bliver ikke nemt, men det skal lykkedes. De burkinske børn er børn af i dag og borgere af i morgen. Det er dem der skal skabe fremtiden for Burkina. Dem der kan skabe et stabilt demokrati. Så det skylder vi dem og os selv. Vi skylder dem også at have en grund til at grine hver dag!”.
