Lovende fremskridt for behandling mod ebola

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Tre forsøgsaber er blevet helbredt for ebola i et forsøg på University of Texas i USA, rapporterer BBC.

De tre aber indgår i et forsøg med en eksperimentel behandling, der hedder TKM-Ebola-Guinea. Behandlingen går specifikt på den afart af ebola-virussen, der har koster flere end 10.000 mennesker liver i de vestafrikanske lande Guinea, Liberia og Sierra Leone.

Der indgik seks aber i forsøget. Alle blev de smittet med ebola men kun tre af dem fik behandlingen. De tre var sunde og raske efter forsøget, der varede 28 dage. De tre andre aber døde inden for ni dage, skriver BBC.

Fra forskerne bag forsøget bliver det pointeret, at behandlingens virkning på mennesker fortsat er ukendt. De forventer, at få resultater fra forsøg på mennesker i løbet af efteråret.

Hvis behandlingen viser sig, at kunne kurere mennesker for ebola, vil det være den første  af sin slags.

Medikamentet TKM-Ebola-Guinea kan justeres, så det målrettes til andre afarter af ebola og kan produceres på otte uger, fortæller Thomas Geisbert, der er leder af forskergruppen.

Det er en væsentlig kortere produktionstid end et andet eksperimentelt medikament, ZMapp.

Zmapp har også kureret aber under forsøg – men her var der tale om en anden afart af ebola.