Ole Therkildsen
Ole Therkildsen (født 1945) startede i ’branchen’ som u-landsfrivillig i Tanzania i 1970. Han er nu seniorforsker emeritus på Dansk Institut for Internationale Studier, hvor han koordinerede forskningsprogrammet ”Eliter, produktion og fattigdom: en komparativ analyse.”
Han har også forsket i borgerdeltagelse, decentralisering, beskatning, og reformer af den offentlige sektor i det sydlige Afrika.
Temaet i denne blog vil ofte være sammenligninger mellem fattige og rige lande. De kan være både meget ens og meget forskellige på overraskende måder.
I et globalt lykkeperspektiv er det godt, at Danmark røg ud af verdensmesterskaberne allerede i første del af turneringen sammen med lande som Qatar, Schweiz og Wales. Som lande med små og relativt rige befolkninger ville deres triumfer på banen kun have gjort et begrænset antal mennesker lykkeligere.
Fodboldlykken maksimeres derimod, hvis det sejrende land er stort og fattigt. Derfor skal vi alle heppe på store relativt fattigere lande som for eksempel Brasilien.
Argumentet er understøttet af videnskaben bag Effective Altruism (EA), som blandt sine følgere tæller milliardærer fra Silicon Valley, og har den skotske moralfilosof, professor Will MacAskill, som en slags guru. Han har blandt andet skrevet bogen ”Doing Good Better: Effective Altruism and a Radical New Way to Make a Difference”. Ideen er ganske simpel: Tilhængerne af EA skal uselvisk stræbe efter at gøre maksimalt godt for et maksimalt antal mennesker.
For at hjælpe Globalnyts læsere til altruistisk at vælge at støtte det fodboldhold i VM, der vil producere den største mængde fodboldlykke, kan en forsimplet EA-model for altruistiske fodboldfans være nyttig. Den har USAIDS nye cheføkonom, Dean Karlan, været med til at udvikle.
Fan-støtte i fodbold baseret på effektiv godgørenhed.
Modellens første element er befolkning: I store lande er der flere mennesker, som vil nyde VM-sejren. Dertil kommer et indeks for, hvor meget folk i et givet land går op i fodbold. Det har USAID-økonomen udviklet en database for. Den tredje faktor er indkomst. Fodboldlykke betyder mere for folk med meget få økonomiske midler. Denne indkomsteffekt er stor. Forskning viser, at en donation på 1.000 kroner til en person, der tjener 10.000 kroner per år, skaber betydeligt større lykke, end hvis gaven blev givet til en person med en indkomst på 100.000 kroner. Samme logik tilsiger, at en VM-sejr vil betyde meget mere for folk, der kun har få midler til at nyde livet på andre måder.
Selvfølgelig spiller andre faktorer også en rolle for lykken ved at vinde VM i fodbold. Dem kommer jeg tilbage til. Først skal modellens lykke-scorer ved at vinde VM i fodbold præsenteres.
I toppen ligger Brasilien, Mexico og Senegal. Hvis vi sætter Brasiliens lykke-score til hundrede ved en VM-sejr, så er Mexicos på cirka 50 og Senegals på 33.
I bunden ligger Qatar (0,1), Wales (0,3) og Danmark (0,4). En VM-sejr til et af de tre lande ville ikke have gjort megen forskel på verdens samlede fodboldlykke. En brasiliansk sejr vil derimod give 250 gange så meget fodboldlykke som en dansk. Fra et EA-perspektiv er det derfor vældigt godt, at Danmark hurtigt røg ud sammen med Qatar og Wales.
Fodbold, politik og udviklingsbistand
Nu drejer VM i fodbold sig jo ikke kun om fodbold – og maksimal fodbold-lykke for hele verden drejer sig ikke kun om befolkningsstørrelse, national fodboldsentusiasme og indkomst, som modellen tager højde for.
Andre faktorer kan også være vigtige. I skrøbelige stater kan fodboldsejre bidrage til at styrke nationalfølelse og sammenhængskraft, dvs. ”nation-building.” En brasiliansk sejr vil måske styrke den nyvalgte præsident, og være med til at svække opbakningen til Bolsonaro.
Modellen tager heller ikke højde for, at Qatar har en elendig beskyttelse af menneskerettigheder. Heller ikke, at sex-relationer mellem personer af samme køn straffes med død eller fængsel i Cameroun, Ghana, Iran, Marokko, Senegal, Saudi Arabien, Tunesien, og Qatar. Set fra det perspektiv er der allerede meget mere at glæde sig over end at Qatar er røget ud.
Selv om disse faktorer mangler i modellen kan dens resultater alligevel være en god inspiration for Globalnyts læsere, når de skal vælge land(e) at støtte ved VM.
At Effective Altruisme-modellen også understreger, at fattige nationer får større fodboldlykke af en sejr ved VM end rigere lande, er også yderst relevant for dansk udviklingsbistand, som er hastigt på vej væk fra sin tidligere fattigdomsorientering. Men dén politiske problemstilling lader vi ligge til efter VM: Turneringen handler jo lige nu ”kun” om fodbold…
