Maldiverne
Maldiverne, der har ca. 350.000 indbyggere, er et af verdens lavest liggende lande.
Den lille østat består af 1.200 øer, hvoraf omkring 200 er beboet af lokale, mens et par hundrede andre er turist-resorts.
I 2015 markerede Maldiverne 50-året for uafhængigheden fra Storbritannien.
I 2008 mistede Gayoom magten ved Maldivernes første direkte valg til præsidentposten.
Han blev afløst af dissidenten Mohamed Nasheed, der har været fængslet 16 gange under Gayoom.
I dag er landet ledet af Gayooms halvbror, Abdulla Yameen.
Den eneste tilladte religion i Maldiverne er islam.
MALÉ: På den lille færge, der fragter nyankomne fra lufthavnsøen og ind mod Maldivernes hovedstad, Malé, får man første glimt af det krystalklare vand, som Maldiverne er verdensberømt for. På den korte sejltur til Malé er der frit udsyn fra overfladen og helt ned til sandbunden og de koralrev, der er tilbage her.
Malé er en tætpakket hovedstad med lidt over 150.000 indbyggere klemt inde på knap seks kvadratkilometer. Husene læner sig tæt op ad hinanden i de smalle gader, og scooterne snor sig uden om bilkøerne, mens fodgængerne forsøger at holde sig på de smalle fortorve, som også bliver brugt som både parkering og overhalingsbane af scooterne.
Selv om øen Malé er verdens tredjetættest befolkede ø og trafikken er tæt og dunstende, er øen også tilpas lille til, at man overalt mærker den fugtige luft fra havet og saltvandet, der binder sig fast til huden.
Krise skubber klima af dagsordenen
Maldivernes 1.200 øer ligger spredt som stænk af grøn maling på et krystalblåt kanvas. Gennem utallige generationer har øernes indbyggere levet af fiskeri, men i dag flokkes udlændinge til luksuriøse ferier, høj sol og uforlignelige snorkleture med farvestrålende koraller og et virvar af tropiske fisk i det krystalklare vand.
Men netop havet truer også med at gøre det af med det lille land og tvinge dets 350.000 indbyggere til at finde et andet hjem. Hvis den globale opvarmning fortsætter, hvis vejret generelt bliver mere ekstremt og hvis verdenshavene begynder at stige, vil Maldivernes mange øer muligvis blive ubeboelige om ganske få generationer.
Trods alvoren i de udfordringer taler ingen i den lille østat længere om klimaudfordringerne. Der er nemlig langt mere akutte problemer på de små øer i form af politisk krise, alvorlige menneskeretskrænkelser, et i stigende grad autoritært styre og en islamisering, der har vokset sig stærk og faretruende på mindre end et årti.
Ville opkøbe jord i nabolande
Lad os spole tiden tilbage til COP15, det store klimatopmøde i København i december 2009, som der var så store forventninger til.
En af de ledere, som mange husker fra møderne i plenumsalen i Bella Center, er Maldivernes daværende præsident, Mohamed Nasheed. En ung, karismatisk og veltalende leder, som formåede at sætte sin lille østat højt på dagsordenen allerede inden COP15-mødet i København.
Mohamed Nasheed fortalte journalister og alle andre, der ville høre på ham, om sine planer om at bruge indtægter fra turisme til at opkøbe land i Australien, så Maldivernes indbyggere havde et sted at flygte hen, når smelteisen fra klodens poler engang ude i fremtiden vil betyde, at den lille østat dækkes fuldstændigt af vand.
Med pistolen for panden
Planen om at opkøbe jordområder i udlandet blev dog aldrig til noget.
Ifølge Amnesty International, der har fulgt retssagen, var retssagen en parodi. Der var ikke et eneste konkret bevis mod den afsatte præsident Nasheed, som ikke selv fik lov at føre vidner. Retten havde hørt nok, afgjorde dommeren, og derpå blev den populære eks-præsident sejlet til øen Maafushi, hvor han fortsat sidder fængslet.
Terrorsigtet oppositions-top
Danmark engageret
Den danske ambassadør i Indien, som også har Maldiverne som ansvarsområde, regeringens såkaldte gransker Peter Taksøe-Jensen, fortalte for få dage siden i Politiken, at hans forgænger på posten vurderede, at situationen i Maldiverne var alvorlig. Taksøe-Jensen nævnte krisen i Maldiverne som et af de områder, der muligvis kunne nedprioriteres fremover og gav udtryk for, at forgængerens hele 18 besøg i landet måske var i overkanten.
Derimod er Aminath Shauna og det øvrige MDP begejstret for den danske indsats og begynder af sig selv at rose Danmark længe og indgående.
EU-resolutionen, der opfordrer regeringen i Malé til omgående at løslade både Mohamed Nasheed og andre politiske fanger, kom et halvt års tid inden, at Commonwealth-landene med den britiske premierminister David Cameron i spidsen truede Maldiverne med sanktioner, hvis landet ikke retter op på den alvorlige menneskeretslige og politiske krise.
Islam som politisk værktøj
For at gøre situationen yderligere kompleks, spiller religion og islamisering også en betydelig rolle, siger oppositionen og andre kritikere. Ifølge dem har regeringen bevidst tilladt en stigende islamisering, der har til formål at stramme præsident Yameens greb om magten.
At islamiseringen er voksende, er tydeligt at se både i Malé og på enhver anden ø, der ikke er et af de mange turist-resorts, men som overvejende er beboet af lokale. Her har flere end ni ud af 10 kvinder på gaden dækket hår og hals til med et tørklæde, i overensstemmelse med islamiske skikke.
Sender krigere til Islamisk Stat
Chefredaktøren henviser samtidig til vurderinger der siger, at mindst 200 af Maldivernes blot 350.000 indbyggere er rejst til Syrien eller Irak for at kæmpe på Islamisk Stats side. Det lyder muligvis ikke af mange, men det skal ses i sammenligning med et land som Belgien, som er det EU-land, hvor flest islamister rejser ud for at kæmpe for Islamisk Stat. Her drejer det sig om cirka 500 ud af 11 millioner indbyggere.
Og regeringen lader de yderliggående religiøse grupper rekruttere ret åbenlyst, siger Zaheena Rasheed, for magthaverne kan nemlig bruge islamisterne, mener hun.
Dødstrusler og forsvundet kollega
Chefredaktøren sidder en sen aften på Maldives Independents kontor i Malé og skriver seneste nyt om den fængslede ekspræsident Nasheeds appelsag.
Avisen har ikke noget dørskilt, så det er ikke helt til at vide, om man trykker på den rigtige ringeklokke i gadedøren. Men det giver et fingerpeg om, at man er på rette spor, når et tryk på ringeklokken efterfølges af, at et skarpt lys blænder op i ens ansigt, mens et kamera drejer for at finde ud af, hvem der har ringet på døren.
Sikkerheden er skærpet og Maldives Independents medarbejdere tager deres forholdsregler, efter en af deres kolleger, Ahmed Rilwan, forsvandt sporløst for halvandet år siden. En nabo så ham blive tvunget ind i en bil og kørt væk, og han blev derpå set ved en færgeterminal i Malé. Siden har ingen set ham eller fået livstegn fra ham.
Zaheena Rasheed har selv modtaget flere dødstrusler og breve om, at hun bliver den næste, der forsvinder. Derfor fik avisen opsat kameraet ved indgangen, fjernede dørskiltet og sikrede sig med en mere solid dør ind til redaktionslokalet.
Intet lederskab på klimafronten
På caféen tæt ved den lille færgeterminal i Malé rører Ali Rilwan rundt i sin kaffekop med den ene hånd, mens hans hånd piller ved den tavse mobiltelefon med den anden hånd. For få år siden ringede hans mobil konstant, når BBC, CNN og alverdens medier ville interviewe ham om klimaspørgsmål og om, hvornår Maldiverne ventes at synke i havet.
Der var rift om ham, han havde travlt og rejste konstant. Som direktør for Bluepeace blev Ali Rilwan inviteret med til konferencer over hele verden. Naturligvis også til COP15 i København i 2009.
I dag har Ali Rilwan masser af tid til at drikke kaffe på den lille café ved Malés havn. Da COP21 blev holdt i Paris i sidste måned, var Ali Rilwan ikke engang i nærheden af at overveje at tage med.
Den dialog, som Maldiverne og særligt Mohamed Nasheed så dygtigt satte i gang op til COP15 i København, er for længst døet ud og enhver snak om klima er som sunket i de blå bølger.
Fra Nasheeds oppositionsparti lyder der ikke overraskende hård kritik af den siddende regering for ikke at have en politik på miljø- og klimaområdet.
Selv om Maldiverne sidder på formandsposten i Sammenslutningen af Små Østater (AOSIS), sker der absolut ingenting på klimaområdet, fastslår hun.