Mange penge til danske u-landsblade

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Ældre Sagen” er topscorer i Kulturministeriets Bladpulje, som giver tilskud til udsendelse af foreningsblade og tidsskrifter – men også flere danske NGOer med u-landsrettet arbejde får en god bid af midlerne..

Bladpuljens fordelingsudvalg har fordelt i alt 47 mio. kr fra Bladpuljen for 2009.

Ældre Sagens blad “Ældre Sagen NU” er største enkeltmodtager med et tilskud på ca. 2,17 mio. kr. Nummer 2 og 3 på listen over tilskudsmodtagere er “Ældre Sagen NYT” og Folkekirkens Nødhjælps blad, “NØD”, der modtager henholdsvis ca. 2,1 mio. kr. og ca. 927.000 kr. fra Bladpuljen.

Ældre Sagen får tilskud til i alt 19 blade, bl.a. 16 distriktsblade. Dermed når organisationen op på at modtage næsten 7,7 mio. kr. fra Bladpuljen i 2009.

De fleste tilskud fra Bladpuljen er dog på mindre beløb. I alt får 899 blade og tidsskrifter tilskud, og mere end halvdelen af bladene får tilskud, som ligger under 15.000 kr.

Tilskuddet er øremærket til at dække en del af udgifterne til at sende bladet ud til læserne. Derfor afhænger størrelsen bl.a. af, hvor mange abonnenter, bladet har.

Ser man på u-lands/solidaritetsmiljøet kommer Røde Kors-bladet “Hjælp” ind på en femte plads med 850.524 kr.

Bladet “Amnesty” modtager 493.911 kr., SOS Børneby Nyt” får 476.271 kr., “Nyt fra BØRNEfonden” 299.874 kr., “Red Barnet Nyt” 220.496 kr., bladet “Flygtningehjælp” 202.856 kr., “CARE Nyt” 170.441 kr., Verdensnaturfondens “Levende Natur” 148.173 kr., “Mission Øst” 124.183 kr., “Mission Afrika” 100.016 kr. og Mellemfolkeligt Samvirkes “Action Magazine” 56.446 kr.

Hele listen findes på www.bs.dk

Bladpuljen blev oprettet i 2004, og dens formål er at fremme foreningslivet, demokratisk debat og kulturel og samfundsmæssig oplysning. Puljen giver især tilskud til blade, som foreninger sender til deres medlemmer.

De formelle krav er bl.a., at bladet skal have almennyttig eller humanitær karakter, eller at bladet skal handle om kultur, undervisning, idræt, miljø eller religion. Professionelle udgivere kan ikke få tilskud fra Bladpulj

Tilskuddet fordeles af et udvalg, som er nedsat af kulturministeren. Fordelingsudvalget består af

Professor dr. jur. Peter Blume, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, formand
Direktør Christian Kierkegaard, Danske Specialmedier
Forskningschef, dr. phil. John T. Lauridsen, Det Kongelige Bibliotek
Styrelsen for Bibliotek og Medier er sekretariat for Bladpuljens fordelingsudvalg.