De marokkanske tropper brød dermed i princippet den våbenhvile, der har holdt en anspændt fred mellem Marokko og Afrikas sidste koloni Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario siden 1991. Parterne indstillede det år en krig der havde varet fra 1975, siden Marokko, efter kolonimagten Spaniens tilbagetrækning, havde invaderet Vestsahara.
Anti-smugleraktion eller invasion?
Ifølge det marokkanske digitalmedie Le360, er der blot tale om en aktion der skal stoppe smuglere fra at benytte området. Det marokkanske rådgivende udvalg for Vestsahara, Corcas, skrev mandag på deres twitter, at aktionen var den eneste måde at holde området sikkert på.
Men ifølge NGO’en Western Sahara Human Rights Watch (WSHRW) er der tale om en regulær invasion. En styrke på cirka 300 marokkanske tropper har ifølge organisationen krydset den 2700 km lange marokkanske mur, der går igennem Vestsahara, og taget kontrollen over et område der også strækker sig helt tæt på eller ind i nabolandet Mauritanien, hvis militær ifølge organisationen også rykker på sig.
WSHRW skriver, at der i løbet af den sidste uge har været en markant tilstrømning af tropper til området. ”Marokko planlægger at blive i den befriede del af Vestsahara i lang tid”, konkluderer NGO’en.
Protesterer til FN
Vestsaharas befrielsesbevægelse, Polisario, har protesteret kraftigt til FN. Polisarios generalsekretær Brahim Ghali skrev i et brev til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, at Marokkos militæraktion, der ifølge Polisario startede torsdag, er et alvorligt brud på våbenhvilen, der sætter den årtier-lange fredsproces i fare.
Ban Ki-moons talsmand havde mandag ingen kommentarer til bruddet på den FN-kontrollerede våbenhvile.
Fare for krig
Faren for en regulær krig i området er taget til, ikke mindst fordi FN’s fredsbevarende styrke Minurso ikke er på fuld kraft, efter at Marokko smed 84 af styrkens medarbejdere ud af Vestsahara, fordi FN’s generalsekretær havde omtalt situationen i Vestsahara som en besættelse. Således har kun omkring en tredjedel af disse fået lov at vende tilbage.
"Situationen også i dette område understreger, at der er et stigende behov for at få fundet en politisk løsning på Vestsahara-konflikten, som ellers meget vel vil kunne blusse op igen og involvere flere parter end blot Polisario og Marokko", udtaler tidligere generalmajor Kurt Mosgaard, som var chef for MINURSO mellem 2005 og 2007.
Også fordi det marokkanske militærs handlinger vil blive set som en provokation. Ikke mindst af et stigende antal især unge saharawier, der er trætte af at vente på at FN og verdenssamfundet giver dem den folkeafstemning om Vestsaharas tilhørsforhold, som FN og Marokko har lovet dem, og som international lov giver dem ret til.
De fleste saharawier lever enten under marokkanske overherredømme eller i støvede flygtningelejre i et ørkenområde i Algeriet, som de oprettede for over 40 år siden.
