Sådan beskriver Sidi Mohammed, en højstående repræsentant for Vestsaharas frihedsbevægelse, Polisario, genoptagelsen af Marokko som medlem i Den Afrikanske Union (AU).
Den nævnte folkeafstemning blev lovet af FN til Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, da den daværende kolonimagt, Spanien, trak sig ud af territoriet i 1975.
På grund af den marokkanske besættelse af Vestsahara har folkeafstemningen hidtil ikke kunnet gennemføres.
Sidi Mohammed afviser over for britiske BBC, at Marokko skulle kunne få held med at ændre Den Afrikanske Unions syn på den marokkanske besættelse af Vestsahara, sådan som andre iagttagere har antydet.
Der er ikke noget, der vil kunne få AU til at ændre sin fundamentale indstilling om, at medlemslandene er imod kolonisering, siger han.
Iagttager: God position for Marokko
Omvendt er Marokko formentlig også i en bedre position end nogensinde til at beskytte sine absolut ikke ubetydelige økonomiske interesser i Vestsahara, skriver den marokkanske politiske analytiker Samir Bennis i en kommentar for al-Jazeera.