Max Havelaar får nyt navn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Mærkningsordningen Max Havelaar skifter navn til Fairtrade Mærket Danmark.

Fremover vil der stå Fairtrade-mærket frem for Max Havelaar-mærket på bananer, kaffe og andre varer, der lever op til standarderne for Fairtrade. Selve
certificeringsmærket – der allerede bærer navnet Fairtrade – forbliver det samme, skriver organisationen i sit seneste elektroniske nyhedsbrev fredag.

Navneskiftet kommer, fordi en del forbrugere og samarbejdspartnere har haft svært ved at forstå sammenhængen mellem Fairtrade og Max Havelaar. Desuden har en del danskere troet, at Max Havelaar selv producerede eller solgte varerne.

Så for at understrege at der er tale om en uafhængig mærkningsordning, skiftes der nu til det nye navn. Fairtrade Mærket Danmark vil i det daglige blive forkortet til Fairtrade-mærket, når det f.eks. optræder i tekster på hjemmesider, materialer mv. samt i mundtlig kommunikation.

Navnet er valgt for samtidig at signalere, at Fairtrade er mærket, når det gælder etik, social ansvarlighed og bæredygtighed på det danske marked.

Mærket er det mest kendte – 3/4 af danskerne kender det – og det mest udbredte – med en bred produktvifte og i mange butikker, kantiner mv.

Fairtrade er også de eneste, der både arbejder med sociale, økonomiske og miljømæssige forhold og sikrer bønderne en minimumspris for deres råvarer, hvis
verdensmarkedsprisen skulle dykke og være meget lav, hedder det.

Navneskiftet indfases løbende gennem resten af 2009.

På hjemmesider og lignende bedes mærkningsordningen fremover omtalt som Fairtrade-mærket og organisationen som Fairtrade Mærket Danmark.

Hvis certificeringsmærket omtales, skal det eksempelvis hedde ”Køb 5 stk. Fairtrade-mærkede bananer” – med stort F og bindestreg. Alternativt: ”Køb 5 stk. bananer, som er Fairtrade-mærkede”.

I officielle skrivelser omtales organisationen med sit fulde navn Fairtrade Mærket Danmark.

Kontakt til Fairtrade Mærket Danmark:

Fairtrade Mærket Danmark
Svanevej 12, 4 sal
2400 København NV
Tlf.: 70 23 13 45

Hjemmeside-adresse (fra 1. juli) www.fairtrade-maerket.dk (den nuværende adresse virker også fortsat fremover).

Mailadresser og telefonnumre (fra 1.juli)

Judith Kyst, generalsekretær [email protected]
Jonas Giersing, produktchef [email protected] tlf. 31 68 28 58
Sune Knudsen, kommunikationschef [email protected] tlf. 31 68 28 52
Kristina Vesler, Fairtrade By/Catering projektleder [email protected] tlf. 31 68 28 51
Jeanette Dehliz, markedschef [email protected] tlf. 31 68 28 53
Vibeke Høgild, eventkoordinator [email protected] tlf. 3168 2854

Fastnetnumrene og hovednummeret er de samme. Se en fuld oversigt på hjemmesiden.

Spørgsmål om det nye navn til Sune Knudsen på [email protected]