“Det lort kommer jeg til at udfordre med min film’.”
Sådan siger den 35-årige mexicanske instruktør Michelle Garza Cerveras om motivationen bag sin spillefilmsdebut Huesera – The Bone Woman, som udspringer af en foragt over vedtagne sandheder om kvinders iboende moderinstinkt.
“Man ser så mange film instrueret af mænd postulere, at ‘der er et medfødt moderligt instinkt i enhver kvinde. Det kan du ikke tage fra dem, lige meget hvor radikal en kvinde er.’ Jeg tænkte: ‘nah, det er en fucking social konstruktion.
Huesera – The Bone Woman kan ses i Cinemateket den 22. og 24. juni.
Kernefamilien udfordret
Michelle Garza Cerveras ligner selv alt andet end den typiske mexicanske husmor. Hun har piercet næse og tatoveringer op og ned af både arme og ben. Hendes mørke, retro-inspirerede stil, markante briller og skarpe pandehår vidner om en kvinde, der hviler i sig selv, og som ikke har nogen ambitioner om at glide ind i mængden.
Det er netop kernefamiliens normer og idealet om den lykkelige, vordende mor, der danner rammen for Husera.
I filmen følger vi Valeria, der sammen med sin kæreste Raúl længe har drømt om at blive forældre. Da Valeria endelig bliver gravid, begynder tvivlen dog langsomt at trænge sig ind på hende. Det samme gør en ansigtsløs kvinde med en knust, radbrækket krop.
Inspirationen til den klaustrofobiske body-horror er stærkt personlig for Garza Cerveras. Den stammer nemlig fra historien om hendes egen bedstemor, der stak af fra sin familie og brød med det ideal, som Garza Cerveras beskriver som Mexicos arketype: Den selvopofrende moderskikkelse.
Gennem hele sit voksenliv blev bedstemoren aldrig nævnt ved navn, men altid omtalt som en “dårlig kvinde”.
”Det er kvælende”
Efter at Michelle Garza Cerveras begyndte at stille kritiske spørgsmål til denne historie, åbnede der sig en helt ny forståelse. Ikke bare af hendes bedstemor, men af, hvad det ville sige at være en kvinde i Mexico.
Hun besluttede sig derfor for at fortælle en historie, der udforskede de forventninger, og som dissekerede de normer, der konstant sætter kvinder i bås. Det gælder især den del, der ses som særligt kvindelig og skæbnebestemt:
Latinamerikansk filmfestival 2023
Cinemateket slår dørene op for 10. udgave af Latinamerikanske filmfestival. Festivalen kører fra 1. til 30. juni, og arrangørerne lover sang, dans, litteratur, debat, fotoforedrag – og ikke mindst de traditionsrige receptioner med drinks eller et godt glas vin.
Mange af filmene ledsages af forskellige typer arrangementer – debatter, receptioner og introduktioner fra instruktører eller kendere af kultur, politik, historie og tendenser i de latinamerikanske lande.
Festivalen er skabt af Cinemateket og kulturorganisationen Casa Latinoamericana i samarbejde med blandt andet ti landes ambassader.
Globalnyt er partner på festivalen og vi bringer en række artikler, der tager læserne med bag filmlærrederne.
Se festivalens program og bestil billetter på Cinematekets hjemmeside.
”Moderskabet er en institution. Det definerer vores liv fuldkommen og fortæller dig præcis, hvordan dit liv skal være. For mig er det kvælende! Det er frygteligt!”
Unaturlige vinkler
Huesera handler om at konfrontere de normer og konventioner, der styrer vores liv. Det spejles konkret i den måde, hvorpå Valeria konstant vrider og vender sin krop i unaturlige vinkler – i et forsøg på at finde en form, som passer til hende.
Michelle Garza Cerveras forklarer til filmplatformen Letterboxd, at det selv at være biseksuel og have en fortid i punkmiljøet har været en stor inspirationskilde:
”Både punk og queerness giver dig adgang til at spørge: Er der andre måder at leve, at skabe relationer til menneske og skabe familier?”
Det er netop de spørgsmål, der løfter Huesera fra horror til noget, der i lige så høj grad synes at rumme overvejelser om, hvordan man pejler sig ind på noget nyt. Om jagten på individualitet og frihed.
Om Michelle Garza Cervaras
🇲🇽 Født 1987 i Mexico, hvor hun stadig arbejder.
🎓 Uddannet fra filmskolen Centro de Capacitación Cinematográfica med en kandidatgrad som filminstruktør fra Goldsmiths University i London.
🎬 Arbejder hun som både instruktør og manuskriptforfatter, og har en lang række kortfilm bag sig.
🎞 Spillefilmsdebuten ‘Huesera’ havde premiere ved Tribeca Film Festival 2022, hvor den bl.a. vandt prisen for bedste nye spillefilminstruktør.
‘Huesera – The Bone Woman’, som kan ses i Cinemateket den 22. og 24. juni. Læs mere om filmvisningerne her.
Emilia Boeng Nordland er tilknyttet Cinemateket