Flygtninge, asylansøgere, økonomiske migranter, midlertidige arbejdstagere og diverse andre former for indvandrere.
De anholdes vilkårligt og anbringes i fængsler og andre former for tilbageholdelsescentre, uanset om de er flygtet fra det undertrykkende styre i Eritrea eller fra klimaforandringer i Etiopien eller håber på at kunne finde arbejde i et andet land.
Mangler basal sikkerhed og rettigheder
Rapporten fra Xchange ser nærmere på tilbageholdelse af indvandrere i Libyen ud fra et internationalt og nationalt retligt perspektiv.
På grund af det kaos, der opstod i Libyen efter oprøret mod landets daværende leder, Muammar Gaddafi, i 2011, blev Libyen et populært transitland. Der har været en udbredt mangel på grænsekontrol siden 2011, især for indvandrere og flygtninge fra landene syd for Sahara, der for manges vedkommende har et håb om at komme til Europa via Middelhavet.
Manglen på en migrationsramme i landet har i realiteten givet statslige og ikke-statslige aktører kontrol over indvandringscentre, skriver Xchange i rapporten.
Dette betyder, at migranter mangler den helt grundlæggende sikkerhed, der kan beskytte deres menneskerettigheder.
Derudover har samarbejdet mellem EU, den libyske kystvagt og direktoratet for bekæmpelse af ulovlig migration (DCIM) gjort det muligt og ligefrem normaliseret, at myndighederne udøver mishandling over for migranter og flygtninge i Libyen.
