På papiret er der gode muligheder for at få vaccineret den afrikanske befolkning mod Covid-19. Først og fremmest på grund af det faktum, at vacciner er gratis i de fleste lande på kontinentet, som det er tilfældet i Cameroun, hvor en stor del af befolkningen teoretisk vil kunne drage fordel af vaccinen.
Vaccinationsplanen er også blevet kraftigt fremskyndet, hvilket igen giver gode muligheder for at få alle mennesker over 18 år vaccineret, blandt andet i Cameroun.
Leveringen af kinesiske vacciner til landet var en anledning til at starte vaccinationerne; og frigivelsen af europæiske og amerikanske vacciner kunne muliggøre hurtigere distribution af vacciner, alt sammen til en lav pris.
Globalt forbliver fordelingen af vacciner imidlertid ujævn, og FN’s Sikkerhedsråd beklager, at den afrikanske befolkning kun repræsenterer 2 procent af de hidtidige vaccinationer, samtidigt med at den repræsenterer 16 procent af verdens befolkning. Men en fordeling af vacciner over kontinentet er allerede mulig takket være især et initiativ fra Den Afrikanske Union foruden WHO’s Covax-program, som til sammen burde kunne forsyne 20 procent af den afrikanske befolkning.
Stor skepsis
Med hensyn til begrænsningerne for vaccinationen kan vi først og fremmest konstatere, at befolkningens uvidenhed er en af de største hindringer, da falske oplysninger cirkulerer, især på sociale medier. Hertil kan føjes mediedækningen af kritik af de dårlige effektivitetsgrader for kinesiske vacciner og deres mulige bivirkninger, hvilket fører til yderligere skepsis blandt en del af befolkningen, som i forvejen var meget i tvivl om det nyttige i at blive vaccineret.
Frygten for vaccination mod corona-virus skyldes også, at kampagnerne omkring den efterlader det indtryk, at den er obligatorisk, hvilket virker overdrevent på mange mennesker, da sygdommen ikke har forårsaget så megen skade i de fleste afrikanske lande i modsætning til andre sygdomme som malaria og AIDS, som man ikke kan blive vaccineret imod.
En stor del af befolkningen tvivler derfor på de reelle motiver fra virksomheder og regeringer med hensyn til vaccinationen, og få afrikanere har indtil videre valgt at drage fordel af de første vacciner, som deres lande har modtaget.
For mennesker, der ønsker at blive vaccineret, er der desuden bekymring for tilgængeligheden af vaccinerne, vanskeligheder ved levering, afbrydelser af nedkølingerne samt forældelsen af nogle af doserne i en række lande, hvor transportvanskelighederne, befolkningens skepsis og manglen på sundhedsinfrastruktur skaber en reel ulighed i distributionen af vaccinerne.
Mens Togo og Ghana allerede har opbrugt alle deres lagre, har Den Demokratiske Republik Congo meddelt, at den bliver nødt til at smide næsten samtlige 1,7 millioner AstraZeneca-doser ud, som landet har modtaget, og noget tilsvarende gør sig gældende i Malawi og Sydsudan.
Madeleine Antoinette Mbom er vicedirektør i CPSS (Center for Fremme af Sundhed og Sociale Forhold) i Cameroun og medlem af Emmaus Afrikas bestyrelse,
Oversat af Naja Egede Kristensen fra “Possibilités et limites de la vaccination contre la Covid-19 sur le continent africain.”
