Tirsdag morgen udråbte Myanmars eksilerede skyggeregering krig mod den militærjunta, der siden 1. februar har haft magten i det asiatiske land. Udmeldingen har med det samme pustet til de protester og kampe, der siden magtovertagelsen har fundet sted overalt i landet.
Det skriver flere medier.
Over 1.000 mennesker har indtil nu mistet livet i sammenstød med militæret, og over 7.900 har været arresteret, viser tal fra organisationen Assistance Association for Political Prisoners, der overvåger situationen i landet.
Læs også: DIIS-forsker: Derfor tager militæret magten i Myanmar
En folkelig defensiv krig
Opråbet fra skyggeregeringen kom i en video på Facebook tirsdag morgen. Her lød det fra Duwa Lashi La, fungerende præsident for regeringen, der er dannet af folkevalgte og nu eksilerede politikere:
“Med ansvaret for at beskytte befolkningens liv og ejendom lancerer den nationale samlingsregering en ”folkelig defensiv krig” (people’s defensive war, red.) mod militærjuntaen.”
Duwa Lashi La opfordrede samtlige borgere til at gøre oprør mod ”de militære terrorister” ledet af general Min Aung Hlaing, der står bag kuppet, og bad alle ansatte i regerinen inklusive tjenestemænd om at forlade deres jobs og tilslutte sig den folkelige modstand.
I hovedstaden Yangon er befolkningen begyndt at forberede sig på fornyede og intensiverede kampe. Det asiatiske medie Coconuts har snakket med en 27-årig mand med bosæde i Yangon, der fortæller, at han siden videoen blev offentliggjort, har observeret øget militæraktivitet.
”Vejene er fyldt med folk, der forbereder sig ved at indsamle lagre af mad og medicin,” siger Chan, der har bedt om, at hans efternavn ikke nævnes. Selv blev han glad for budskabet.
“Jeg tænkte på, hvordan kunne jeg være en del af denne revolution – hvordan kan jeg hjælpe i det her.”
Samlet modstand
The Washington Post skriver, at aktivister over hele landet har taget varmt imod meldingen fra eksilregeringen og prompte har døbt dagen ”D-day”. Det amerikanske medie beretter også, hvordan studenterbevægelser og andre grupper på blot få timer havde tilsluttet sig regeringens deklaration og tilbudt sig selv som frontlinjekæmpere, og hvordan flash-mob protester spontant brød ud over hele landet i både urbane og landområder.
Miljøaktivisten Ko Htet Wai, der er del af den civile militærgruppe Bamarfolkets Befrielseshær fortalte Washington Post:
”Folk har lidt voldsomt i hænderne på militærterroristerne (…) Samlingsregeringens opfordring til en defensiv krig vil tilskynde dem, der har kæmpet mod militæret hver for sig, til at samle sig under ét banner og blive en stærkere styrke.”
Militærets magtovertagelse, afsættelsen af den demokratiskvalgte regering ledet af Aung San Suu Kyi og de mange voldsomme angreb på befolkningen har vakt stor international kritik. Flere vestlige lande, blandt andet USA og Storbritannien, har indført sanktioner mod regimet, men kritikken har fra eksperter lydt, at det internationale samfund burde gøre mere og gennemføre flere og skrappere sanktioner.
Senest har den danske regering i sit finanslovsforslag for 2022 gjort klart, at man som følge af kuppet ønsker at udfase dansk tilstedeværelse i Myanmar, og at man som udgangspunkt ikke afsætter yderligere midler til landeprogrammet.
Læs også: Regeringens fokus på migration dikterer landevalget i udviklingsbistanden
