Myndighedssamarbejde er hot – men er det også udviklingsbistand?

”Er myndighedssamarbejderne ikke snarere at betragte som et redskab i diplomatiets tjeneste end udviklingsbistand,” lød det fra medlemmer af Udviklingspolitisk Råd.
Foto: Udenrigsministeriet
Laurits Holdt

31. oktober 2023

Om igen. Sådan lød konklusionen fra Udviklingspolitisk Råd, da det på sit møde i slutningen af juni tog stilling til et forslag om at bruge 60 millioner kroner af udviklingsbistanden til samarbejder mellem det danske indenrigs- og sundhedsministerium og myndighederne i Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Vietnam. Når myndighedssamarbejder er finansieret af den danske udviklingsbistand, så skal de i et eller andet omfang komme fattige til gode, mente Rådet, og her faldt samarbejder med sundhedsmyndighederne i fem mellemindkomstlande – ifølge Rådet – uden for skiven.

Rådet sagde ikke direkte nej til forslaget. I stedet blev det aftalt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet allerede til Rådets møde i september skulle fremlægge et revideret program, der tager højde for kritikken.

Læs mere: Udviklingspolitisk Råd sparker sundhedssamarbejder til hjørne

Det er langt fra første gang, at Udviklingspolitisk Råd har stillet sig skeptisk over for myndighedssamarbejderne. På et møde i juni var Rådet ude med kritik af en bevilling til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på 118,46 millioner kroner til myndighedssamarbejder med i alt ti lande, hvor der er sat navn på forløbigt syv: Brasilien, Kina, Colombia, Egypten, Ghana, Kenya og Tyrkiet.

Rådet endte med at anbefale indstillingen, men på betingelse af, at fattigdomshensynet indarbejdes mere klart i programmet, og for en sikkerheds skyld bad Rådet også om at se programmet – og de ønskede ændringer – igen inden for seks måneder.

Myndighedssamarbejderne til eksamen

De to episoder var baggrunden for, at Udviklingspolitisk Råd, der har til opgave at rådgive udviklingsministeren, brugte det meste af sit møde den 12. september til en grundig gennemgang af myndighedssamarbejderne. På dagsordenen var både en generel diskussion af myndighedssamarbejderne, en genbehandling af sundhedssamarbejderne og en ny bevilling til Danmarks Statistiks samarbejder med myndigheder i 3-4 lande.

”Er myndighedssamarbejderne ikke snarere at betragte som et redskab i diplomatiets tjeneste end udviklingsbistand,” spurgte medlemmer af Rådet ifølge det officielle referat fra mødet, der nu er offentliggjort.

Deres argument går på, at to af programmets tre formål lugter mere af diplomati end bistand: ”at styrke de bilaterale relationer mellem Danmark og partnerlandene” og ”at åbne døre for danske virksomheder på nye markeder”. Kun ét af formålene, ”at bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i partnerlandene ved at understøtte rammebetingelser”, flugter med formålene for udviklingsbistand, lød det fra kritikkerne.

De mindede også om, at investorer og donorer i den nye geopolitiske situation, der har udviklet sig de seneste år, interesserer sig mere og mere for mellemindkomstlandene på bekostning af de fattigste lande, især i Afrika. Og i den situation er det problematisk, hvis Danmark bruger mere og mere af sin bistand på et instrument, som især retter sig mod mellemindkomstlande.

Flere myndighedssamarbejder på vej

Karin Poulsen, chef for Udenrigsministeriets kontor for grønt diplomati og klima (GDK), understregede, at der fra politisk hold er stærk opbakning til myndighedssamarbejderne, og at regeringen har planer om at udvide programmet, så det når endnu flere lande, herunder i Afrika og i Latinamerika, og så det involverer flere danske myndigheder. Hun understregede også, at programmets vigtigste mål er at opbygge kapacitet i udviklingslandene, ikke at fremme dansk eksport.

Medlemmer af Rådet satte spørgsmålstegn ved at udvide programmet og inddrage endnu flere danske myndigheder, og så understregede de endnu engang, at så længe programmet finansieres af udviklingsbistanden, skal bekæmpelse af fattigdom indgå som en vægtig del i alle programmerne.

Punktet endte med, at rådsformand Anne Mette Kjær sagde tak for en nyttig og grundig diskussion og konkluderede, at nok har myndighedssamarbejderne store styrker, men at der også er bekymring for, om programmet i tilstrækkelig grad anvendes fattigdomsorienteret.

Ja til sundheds- og statistiksamarbejder

Efter den generelle debat om myndighedssamarbejderne var turen kommet til at tage stilling til det reviderede oplæg for det danske indenrigs- og sundhedsministeriums samarbejder med myndighederne i Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Vietnam. Efter Rådets afvisning af bevillingen i juni blev det forelagt en ny version, hvor hensynet til fattigdom kommer klarere til udtryk. Rådets ønske om at tilføje et sjette land til programmet – gerne et afrikansk land – var dog ikke efterkommet. Endnu i hvert fald. En repræsentant for Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyste nemlig, at der arbejdes på det.

Det var nok til, at Rådet nu kunne sige ja til bevillingen. Dog med en bemærkning, der indskærper, at Rådet fortsat vil have fokus på fattigdomsorienteringen.

Også en bevilling på 47 millioner kroner til Danmarks Statistiks samarbejder med myndigheder i Ghana, Vietnam og Marokko – et fjerde land udvælges på et senere tidspunkt – nikkede Rådet ja til.