Når jorden brænder under fødderne – hvad så?

En lille del af de kæmpestore produktionshaller for tekstilindustrien.


Foto: Neil Webster
Kirsten Larsen

25. marts 2023

FN’s Klimapanel, IPCC, efterlader ikke megen tvivl. Verden har feber, og gennemsnitstemperaturen vil meget snart passere de 1,5 grader, som klimaforskerne har fortalt os, kan blive meget usundt at overskride. Det kan stadig undgås, men det er ikke sandsynligt, at feberen vil blive slået ned, synes vurderingen fra Klimapanelet at være.

Læs også: Temperaturstigning på 1,5 grader i ghanesiske skovområder er en overraskelse, men sender ikke alene folk på flugt

Det seneste opråb fra klimaeksperterne til denne verdens beslutningstagere følges af en genoplivet diskussion om, hvor mange migranter klimaforandringerne vil resultere i. Men der er intet, der tyder på, at klimaforandringer i sig selv sender flere mennesker på jagt efter et bedre liv, end alle mulige andre faktorer, som for eksempel de politiske tilstande lokalt og i hjemlandet, mulighed for uddannelse og adgang til et sundhedssystem, jordrettigheder og meget andet. Og så betyder det også meget, hvor gammel man er, hvilket køn, man har, hvordan ens venner og familie er, hvordan ens netværk er og så videre.

Læs også: Den kyniske menneskesmugler er en sjælden art

Det er nogle af de konklusioner, eller måske snarere reflektioner, der er kommet ud af fire års forskning i sammenhængen mellem klimaforandringer, mobilitet og regeringsførelse, som forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier har gennemført i samarbejde med forskere fra Ghana og Etiopien. Globalnyt var inviteret med til konferencen i Addis Ababa, da resultatet blev præsenteret i slutningen af sidste måned.

Regnen har svigtet i Etiopien de seneste seks år. Foto: Kirsten Larsen

Mobiliteten i et land som Etiopien er stor, og den er formentlig blevet større af efterhånden mange års tørke. Over 90 procent af befolkningen er afhængig af landbruget, så de bliver hårdt ramt. Og en meget stor del af migrationen går fra land til by, sådan som bevægelsen har været og er i alle lande i verden. 

Lederen af forskningsprojektet på DIIS, seniorforsker Neil Webster, understreger, at det er en nødvendig migration, hvis landet skal have en mulighed for at udvikle sig økonomisk. For den enkelte familie er det at søge arbejde i byen en strategi, der bliver brugt til at supplere familiens indkomst, når regnen og høsten svigter. Lige som at søge arbejde i nogle af de gigantiske frihandelsområder, Industrial Parks, som Etiopiens regering satser på kan tiltrække opgaver fra hele verden, især inden for tekstilindustrien.

Andre igen, søger arbejde uden for landets grænser – i Saudi-Arabien, Emiraterne, Sydafrika og Europa for eksempel. Sådan har det været i flere årtier, og klimaforandringerne ser ikke ud til at ændre meget på det, lyder vurderingen. 

Klimaforandringer og migration er emnet for Globalnyts magasin, Højtryk, i denne uge. Udgangspunktet er Etiopien, hvor vi også lige kommer forbi, hvilken forskel de internationale penge til tilpasning ser ud til at gøre.


Globalnyt har modtaget støtte fra DIIS og FSS til rejse og ophold i Etiopien.