Nemt bytte: Nu går krybskytter efter Afrikas løver

lion-3049884_960_720
Thomas Jazrawi

Afrikas løver er nu blevet eftertragtede blandt krybskytter i Afrika. 

Det skriver The Guardian mandag

Det er forholdsvist nyt, da det normalt har været elefanter og næsehorn, der har haft de illegale krybskytters interesse. 

Elefanternes stødtænder og næsehornenes horn har dannet baggrund fr en lukrativ handel på det sorte marked, særligt i Asien. 

Årsagen til det nye illegale fokus på løver er ikke helt klart, skriver det britiske medie, men forskellige legemsdele fra løver er fundet sammen med traditionelle ulovlige varer fra det afrikanske dyreliv på sendinger mod det østlige Asien. 

Samtidigt skulle der være et lokalt marked for lemmer fra det store kattedyr som brug i traditionel magi. 

Løverne er nemme at nedlægge for forbryderne, da det kan gøres ved hjælp af forgiftet kød. 

Løverne var i forvejen truet af tab af levesteder, og der er nu færre løver i Afrika end elefanter, skriver The Guardian. 

Avisen har talt med NGO’en Panthera, der beskæftiger sig med bevaring af kattedyrene. 

For blot et århundrede siden var der 200.000 løver i Afrika. I dag er der kun omkring 20.000. Det imponerende kattedyr er helt udryddet i 26 afrikanske lande, og er forsvundet fra 90% af dets naturlige levesteder. 

Det fremgår af tal fra Panthera

Ifølge IUCN’s rødliste er løvebestanden skrøbelig, mens den er klaissificeret som kritisk truet i det vestlige Afrika.