Niger presses af flygtningestrøm fra Nigeria

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Kampe mellem Nigerias regeringsstyrker og den militante gruppe Boko Haram har sendt tusinde på flugt. Alene i august kom 10.000 flygtninge til det nordlige naboland Niger, der i forvejen kæmper med at skaffe mad nok til sin egen befolkning.

I august måned krydsede 10.000 flygtninge grænsen mellem Nigeria og Niger. Det er det højeste antal flygtninge, Niger nogensinde har modtaget på en enkelt måned, skriver den danske afdeling af organisationen CARE på sit netsted torsdag.

I alt er 77.566 flygtninge ankommet til Niger, og de befinder sig nu i 114 landsbyer omkring Diffa-regionen i den sydlige del af landet.

Flygtningestrømmen skyldes den ustabile situation i nabolandet Nigeria, hvor især den nordøstlige del af landet er påvirket af kampe mellem myndigheder og den militante organisation Boko Haram.

Risikoen for humanitær katastrofe vokser

Niger er i forvejen hårdt presset af fødevaremangel, og mere end fem millioner mennesker sulter.

Situationen tilspidses som følge af de mange flygtninge, og risikoen for en humanitær katastrofe i landet vokser.

CARE arbejder i Niger og har koncentreret sin indsats om to områder: At hjælpe de tusindvis af flygtninge, der fortsat strømmer ind over grænsen, og støtte de lokalsamfund, der både er ramt af fødevaremangel, og som dagligt modtager nyankomne flygtninge.