Hvad siger man til sin veninde, der er selvmordstruet? Hvordan støtter man sin klassekammerat, der vokser op i et hjem præget af alkoholmisbrug? Og hvordan reagerer man, når man opdager, at naboens søn er på kanten af en depression?
Sådanne spørgsmål konfronteres grønlandske unge med mere end de fleste, og derfor kommer der fra sommeren 2023 en hjælpende hånd i form af et førstehjælpskursus i psykisk førstehjælp.
Det er Ungdommens Røde Kors og Røde Kors i Grønland, der er gået sammen om at lave kurset, som over de næste fire år skal uddanne 2.000 unge i hele Grønland i den svære disciplin at hjælpe andre unge i svære psykiske problemer. Kurserne skal hjælpe unge til at tale med og støtte hinanden, når livet gør ondt.
”Rigtig mange grønlandske unge har det svært. Det viser blandt andet de alt for høje selvmordsrater blandt unge i landet. Men unge er samtidig de allerbedste til at hjælpe hinanden og er en enorm ressource i kampen mod mental mistrivsel. Det kræver bare, at de får de rigtige værktøjer,” siger Erni Kristiansen, der er projektleder for projektet i Grønlands Røde Kors.
Men skubbes ansvaret så bare over på de unge for at løse deres egne problemer, kunne man fristes til at spørge? Nej, siger Erni Kristiansen.
”De unge er hverken psykologer eller terapeuter. De skal hverken rådgive eller behandle. Men de er som regel de første, der opdager, når deres kammerater har det svært. Derfor skal de lære, hvordan man reagerer på det, og hvordan man henviser videre til professionel hjælp,” forklarer han.
Efterspurgt af de unge selv
Problemet med selvmord i Grønland er både velkendt og veldokumenteret. Omkring 40-60 grønlændere begår selvmord om året. Ser man det i forhold til landets befolkning, giver det en selvmordsrate, der er næsten ni gange højere end i Danmark.
Og det er især de unge grønlændere, der dør af selvmord. Derfor samlede Grønlands Børnetalsmand sidste år 35 unge mellem 14 og 25 år for at høre om deres oplevelser med selvmord.
Det mundede ud i Qamani-rapporten, hvor de unge giver deres bud på, hvordan man kan reducere landets høje selvmordsrater. En af ønskerne var, som det hedder i rapporten, at få “værktøjer til, hvordan de kan snakke med deres venner, der er kede af det eller har selvmordstanker”.
24-årige Linda Kristiansen, som bor i Nuuk, er en af de unge grønlændere, som deltog i arbejdet. Hun mener, at selvmord er et stort problem i landet, men at den unge generation i dag har mulighederne for at tackle problemerne bedre end deres forældre.
”Det er vigtigt, at vi anerkender de traumer, vi går igennem som unge og snakker om dem. Jeg synes min generation er rigtig gode til at tale om de svære ting og tabuer i stedet for at lægge det bag os. Det har den forrige generation været dårlig til. Så vi prøver at gøre noget lige nu for den næste generation,” siger hun til Globalnyt.
Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed har kun 15 procent af de unge i Grønland, der har forsøgt at begå selvmord, fået hjælp af en psykolog. I stedet vender de unge sig ofte mod deres venner og familie, når de har det svært.
“Jeg har selv mødt unge, der har selvmordstanker. Ikke til hverdag, men det sker. Så kan det være vanskeligt at vide, hvad man skal gøre, for vi har ikke værktøjerne. Men det ville hjælpe, hvis alle unge for eksempel ved præcist, hvor man kan henvende sig, hvad man kan gøre for at hjælpe hinanden og løfte hinanden op.” siger hun.
Et stort skridt
De tabuer, som Linda Kristiansen taler om, kredser foruden selvmordstanker ofte om emner som ensomhed, alkoholmisbrug og overgreb.
Det underbygges af tal fra Statens Institut for Folkesundhed. Blandt grønlandske unge har 41 procent af pigerne været udsat for seksuelle overgreb, og det samme gælder for 12 procent af drengene. En tredjedel af de unge har oplevet vold i hjemmet, og op mod halvdelen er vokset op i hjem med alkoholproblemer. Hver femte unge grønlænder har forsøgt at begå selvmord.
Om et kursus i psykisk førstehjælp kan ændre det, vil de næste fire år vise. Projektet er støttet med en ny bevilling fra Nordea-fonden på knap seks millioner kroner og med yderligere seks millioner kroner fra Nordatlantpuljen tildelt af Folketingets partier som led i den danske finanslov for 2023.
“Der bør gøres mere for at forhindre unges mistrivsel. Det er noget vi har snakket om i mange år. Men jeg synes psykisk førstehjælp vil være et stort skridt. Jeg synes unge grønlændere er robuste i forhold til det vi har været igennem, og det er noget vi skal være stolte af,” siger hun.
