Ny Amnesty-rapport kortlægger syriske gruppers krigsforbrydelser

al-nusra_front_battalion_syria_wiki
Krigere fra Al-Nusra Fronten i Syrien.
Foto: (CC BY 2.0)
Forfatter billede

En ny rapport fra Amnesty International giver et sjældent indblik i, hvordan livet er i de områder af Syrien, der kontrolleres af væbnede oppositionsgrupper.

Nogle af dem menes at have støtte fra blandt andre Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og USA. Det på trods af, at der er beviser for, at grupperne begår overtrædelser af den humanitære folkeret (krigens love).

Sharia

Også de islamiske bevægelser Jabhat al-Nusra og Ahrar al-Sham i Idlib, som begge sluttede sig til Army of Conquest koalitionen i 2015, står bag overgreb mod civile, siger Amnesty International.

De har også udpeget dommere, hvoraf nogle ikke har kendskab til sharia, skriver Amnesty.

Grupper som Jabhat al-Nusra og Ahrar al-Sham Islamic Bevægelse anvender en streng fortolkning af sharia og har uddelt straffe, der svarer til tortur eller anden mishandling, for hvad de betragter som overtrædelser af den sharialov, grupperne selv har indført.

Tortur og bortførelser

Rapporten dokumenterer 24 sager om bortførelse, som de militante grupper i provinser Aleppo og Idlib har stået bag i perioden mellem 2012 og 2016.

Blandt ofrene er fredelige aktivister og endda børn, samt minoriteter der bliver ofre udelukkende på grund af deres religion.

Amnesty dokumenterer også fem sager fra 2014 og 2015, hvor en række mennesker hævder, at de blev tortureret af Jabhat al-Nusra og Nour al-Dine Zinki efter bortførelsen.

Han blev senere løsladt og efterladt i en vejside.

Trusler fra militante grupper

Flere af de journalister og medier aktivister, der forsøger at dokumentere overgreb, oplyser til Amnesty International, at de blev bortført, fordi de havde kritiseret de væbnede gruppers opførsel.

Mange blev senere løsladt, tilsyneladende efter offentligt pres på den væbnede gruppe, som havde bortført dem.

I Aleppo fortæller flere medieaktivister, at de har modtaget mundtlige og skriftlige trusler fra al-Shamia Front og Nour al-Dine Zinki Bevægelsen for at kritisere grupperne eller beskylde dem for korruption.

Vilkårlige drab

Blandt de dræbte har været civile, herunder en 17-årig dreng, som blev beskyldt for at være homoseksuel, og en kvinde anklaget for utroskab.

Også flere tilfangetagne medlemmer af syriske regeringsstyrker, af regeringsvenlige shabiha-militser samt medlemmer af Islamisk Stat og andre rivaliserende grupper er blevet henrettet.

I nogle tilfælde foretager de væbnede grupper drabene i offentligheden.

Drab på mennesker i fangenskab er forbudt ifølge den humanitære folkeret og udgør en krigsforbrydelse, skriver Amnesty International.

Forhandlinger skal have fokus på de fængslede og forsvundne

I løbet af de seneste fem år har Amnesty International udførligt dokumenteret krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden i stort omfang, begået af syriske regeringsstyrker.

Organisationen har også dokumenteret alvorlige overtrædelser, herunder krigsforbrydelser, som Islamisk Stat og andre væbnede grupper står bag.

Find hele rapporten her