Danske forskere har udviklet en ny vaccine mod den ondartede form for malaria, der årligt dræber fem millioner afrikanere. Nu testes vaccinen på 2.000 børn i det centrale Afrika, skriver Videnskab.dk mandag.
Vaccinen er rettet mod malaria-parasitten Plasmodium falciparum, der er årsagen til den farligste malaria-sygdom.
Vaccinen skal afprøves på 2.000 afrikanske børn, der lever i malaria-udsatte områder i Gabon, Gambia, Burkina Faso og Uganda. Herefter vil forskerne igennem et helt år følge de vaccinerede børn for at se, om vaccinen virker, som den skal.
Det er første gang nogen sinde at en dansk udviklet malaria-vaccine afprøves i Afrika. De første indledende tests, kaldet fase I, har allerede dokumenteret, at vaccinen er uskadelig og ikke giver nogen alvorlige bivirkninger hos mennesker.
Tanken er, at vaccinen skal indgå i det eksisterende børnevaccinations-program.