I en rapport fra sidste uges retsmøder, beskriver de to internationale observatører, jurastuderende Tone Moe fra Norge og menneskerettighedsaktivist Isabel Lourenco fra Portugal, hvordan hovedbeviserne imod 25 saharwier (Vestsaharas oprindelige befolkning eller folk), den såkaldte ”Gdeim Izik-gruppe,” ifølge de anklagede er falsificerede af den marokkanske kolonimagt, eller underskrevet ulæste og under tortur.
Desuden pointerede Moe og Lourence i deres rapport, at der var flere uregelmæssigheder og usandheder i den seneste uges retsmøder, og at den marokkanske domstol desuden ingen myndighed havde, til at føre retssagen i et andet land, Vestsahara, selvom Marokko har holdt Vestsahara besat i over 40 år.
Alligevel sagde en af anklagerne, at Marokko ikke var en besættelsesmagt i Vestsahara, og at Vestsaharas befrielsesbevægelse, Polisario, var ”farlige.” Dette selvom ingen, inklusive den Internationale Domstol, anerkender Marokkos krav på Vestsahara, men at FN derimod anerkender Polisario som saharawiernes retmæssige repræsentanter.
Politisk retssag
De 25 saharawier er anklaget for at have slået medlemmer af den marokkanske kolonimagt ihjel, under eller efter den marokkanske besættelsesmagts voldelige rydning af Gdeim Izik-lejren i Vestsahara i 2010, hvor over 15.000 saharawier fredeligt protesterede imod den marokkanske kolonisering af deres land.
I den første retssag imod gruppen, der foregik ved en militærdomstol i 2013 men efterfølgende blev erklæret ugyldig, blev 21 af saharawierne idømt fængselsstraffe fra 20 år til livstid.
De har siddet i fængsel siden 2010, hvor de efter eget udsagn flere gange er blevet udsat for voldsom tortur.
En udtalelse inkluderet i rapporten, underskrevet af 14 internationale observatører, appellerede derfor til det internationale samfund og FN om at beskytte de 25 saharawier imod ”systematiske krænkelser af deres retssikkerhed og menneskerettigheder.”
Nægtede at være til stede
Ifølge Moe og Lourencos rapport, har der været mange problematiske tendenser under retssagen, også under den sidste uges retsmøder.
Optagelser fra de anklagede telefoner, brugt under retssagen, er ifølge rapporten ikke at finde i bevismaterialet.
Læger ansat af den marokkanske stat, der havde undersøgt de anklagede, kunne under retsmøderne ikke udelukke at deres ar kunne være fremkommet ved tortur, men heller ikke bekræfte dette. Forsvarerne var dog ikke tilfredse med lægerne rapport, og bad om en uafhængig undersøgelse af anklagerne om tortur.
Og en af anklagerne forsøgte desuden at få anklagepunkterne imod de 25 ændret, så de nu skulle anklages for terrorisme og som en trussel imod marokkansk sikkerhed (selvom de handlinger, som de er anklaget for, fandt sted i et andet land, det af Marokko-besatte Vestsahara), fordi forbindelsen mellem de anklagede og anklagerne imod dem var umulige at bevise.
Saharawierne har således som en protest nægtet at være til stede i retssagen siden marts, da de mener at de udelukkende er stillet for retten på grund af deres aktivisme imod den marokkanske kolonimagt og for et frit Vestsahara, og fordi de mener, at retssagen imod dem ikke er rimelig og retfærdig. Ifølge deres familier, er de desuden blevet groft mishandlet af de marokkanske kolonimyndigheder, siden sidste retshøring.
Retssagen fortsætter i dag, 12. juni.
