Sidste års klimatopmøde under FN var som sædvanligt fyldt med storladne ord om, at klimaforandringerne er en alvorlig trussel og må bremses omgående. Konferencen, der foregik i Egypten i november, mundede dog ikke ud i beslutninger, der øger den globale indsats for at reducere de klimaskadelige udledninger.
Til gengæld blev nationerne enige om en fond, der skal støtte de tab og skader, som udviklingslandene oplever som følge af klimaforandringerne. Og det er der et stort behov for, da 2022 blev et år med nye klimaekstremer.
2022 ligger nummer fem på listen over de varmeste år, som er registreret, siden vi begyndte at måle klodens temperatur for omkring 100 år siden, viser data fra EU’s Copernicus-program. Det betyder, at blot 2016, 2017, 2019 og 2020 var hedere end sidste år, og temperaturen var høj nok til at skabe kaos flere steder rundt omkring i verden.
Den største humanitære katastrofe i det forgangne år var sommerens voldsomme oversvømmelser i Pakistan. Katastrofen lagde omkring en tredjedel af landet under vand, dræbte 1700 mennesker og er årsag en lang række langsigtede følgevirkninger som øget fattigdom, sult og kønsdiskrimination.
Læs også: Regningen er gjort op: Pakistans kvaler er langt fra forbi efter sommerens katastrofe
Men der var også ekstremer mange andre steder i verden, og flere klimarekorder blev sat i det år, som netop er gået, viser data.
Oceanerne er rekordvarme
Temperaturen i oceanerne nåede i 2022 nye højder, og det kan føre til nye vejrmæssige tragedier rundt omkring i verden. Orkaner og regnskyl får nemlig ekstra drivkraft af høje temperaturer i verdenshavene. Samtidigt udvider rumfanget af vand-molekyler sig, jo varmere vandet bliver. Det fører til øget vandstand i verdenshavene og truer verdens mange kystbyer.
“Vi får mere ekstremt vejr på grund af de opvarmede oceaner, og det har store konsekvenser i hele verden,” siger John Abraham, der er professor ved University of St. Thomas i Minnesota, ifølge The Guardian.
Han står sammen med en række andre forskere bag et studie, der konkluderer, at verdenshavene aldrig har været varmere i målingernes historie. Pålidelige målinger af verdenshavenes temperatur strækker sig tilbage til 1940, men havtemperaturen i 2022 er sandsynligvis den varmeste i mindst 1.000 år, mener forskerne. Den kommer i øvrigt efter et rekordår i 2021.
Højeste koncentration af kulstof i atmosfæren i millioner af år
350.org er en kendt klimaorganisation, der blev dannet i 2007, og navnet er en hentydning til, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren helst ikke må overstige 350 ppm (parts per million, som er måleenheden). I 2022 nåede koncentrationen op på 417 ppm, viser tallene fra Copernicus.
Koncentrationen af CO2 i atmosfæren er dermed på det højeste niveau i to millioner år. Den har altså ikke været højere i menneskehedens historie, og man skal helt tilbage til en tidsalder kendt som plicocæn, for at finde noget, der tilsvarer det nuværende niveau. Dengang vandrede kameler og heste rundt i de arktiske egne, og vandstanden var 9,1 meter højere end i dag, ifølge en artikel i National Geographic.
Det tager dog noget tid, før stigningen i vandstanden tilpasser sig den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser, og ifølge forskning publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS vil vandstanden i verdenshavene stige i århundreder, selvom vi helt stopper med at udlede drivhusgasser.
Varmeste sommer i Europa
Der er måske mange, der husker en sommer med tørke og tørlagte floder i Europa. Nu er det officielt: 2022 var det næstvarmeste år for Europa, og sommeren var den hedeste i målingernes historie på kontinentet, ifølge Copernicus.
Der var imidlertid adskillige europæiske lande, herunder Storbritannien, Frankrig og Spanien, der oplevede det varmeste år nogensinde sidste år. Derudover oplevede Kina, Sydkorea, New Zealand samt store dele af Mellemøsten, det nordvestlige Afrika samt Afrikas Horn et rekordvarmt år.
Det kolde Nord fik ligeledes heden at føle. I det østlige Antarktis blev der målt -17,7 grader, hvilket er den højeste temperatur, der er registrering i de 65 år, hvor der er foretaget målinger i området.
Tidlig varmerekord i 2023
Om 2023 også vil sætte en række klimarekorder, er endnu alt for tidligt at sige. I Danmark har vi dog været tidligt ude. Allerede nytårsnat blev der målt en temperatur på 12,6 grader i Abed på Lolland. Det er den varmeste temperatur, som nogensinde er målt i Danmark i januar, ifølge DMI.
Samtidigt fortsætter kilden til klimarekorderne – udledninger af de klimaskadelige gasser – med at stige til nye højder. Undtagelsen var 2020, hvor coronapandemien hjalp med et fald i de globale udledninger, men allerede året efter steg udledningerne til et nyt rekordniveau, ifølge opgørelsen fra Det Internationale Energiagentur.
I slutningen af november mødes verdens nationer igen til FN-topmøde om klimaforandringer. Det Forenede Arabiske Emirater er vært, og det er netop blevet annonceret, at det bliver lederen af Abu Dhabis nationale olieselskab, Sultan Al Jaber, der skal stå i spidsen for konferencen.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
