Danmark, Norge, Tyskland, Frankrig, Italien. Listen af europæiske lande, der har indstillet vaccinering med AstraZenecas corona-vaccine på grund af mistanke om øget risiko for blodpropper, vokser. Samtidig udgør den omstridte vaccine stadig størstedelen af de doser, de fattigste lande modtager via COVAX-initiativet, der er disse landes eneste mulighed for at få vacciner, da de ikke har haft en chance for at følge med i vaccinekapløbet.
Men er det lægefagligt forsvarligt?
Gevinsten større end risikoen
Ja, lyder det fra Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet. Et svar, han baserer på den udmelding, der er kommet fra den ekspertkomité under verdenssundhedsorganisationen WHO, som styrer de vacciner, der bliver brugt i COVAX:
”Ekspertkomitéen har meldt ud, at i en samlet risikovurdering, og indtil andet er bevidst, så overstiger fordelen ved at fortsætte udrulningen af vaccinen langt den risiko, der er forbundet med stoppe. Med den viden man har nu, skal man ikke sætte vaccinationen på pause,” siger han, men tilføjer, at det selvfølgelig er værdifuldt at få afdækket, om der er problemer med vaccinen:
”Når 100 millioner af mennesker skal vaccineres, er der god grund til at studere den nærmere.”
Der er også det moralske aspekt. AstraZeneca har lynhurtigt fået status af andenrangs-vaccine, som mange vestlige borgere helst ikke ser blive sprøjtet ind i deres arm – men vi har det fint med at sende den til fattige lande.
Kan vi forsvare den tilgang?
Det er svært, siger Flemming Konradsen, for den fortolkning af sagen findes jo, men, som han siger, uligheden eksisterer også inden for mange andre medicinske produkter:
”Der er en kæmpe ulighed i adgangen til og brugen af medicin i verden. I Danmark bruger vi original farma, mens man andre steder er nødt til at bruge billigere kopier.”
Det samme vil gøre sig gældende ved spørgsmålet om re-vaccinering. Her vil rige lande have råd til at købe de vacciner, der på et givent tidspunkt er mest effektive, mens andre lande uden samme købekraft ikke vil kunne, forklarer Flemming Konradsen og nævner, at Mexico allerede har rettet henvendelse til USA for at høre, om de kan overtage nogle af deres AstraZeneca-vacciner.
Faktum er også, at de fattigste lande langt hen ad vejen ikke har haft andet valg end at lægge arm til, hvad der måtte være af vacciner. Det har nemlig været yderst vanskeligt for COVAX at sikre sig tilstrækkeligt med doser i nationernes vaccineopkøbsrus. Blot 0,2 doser per indbygger i verdens 92 fattigste lande, har COVAX kunne skaffe – heraf altså langt de fleste AstraZeneca. Til sammenligning har Canada lagt beslag på 9,5 doser for hver af landets 37 millioner indbyggere.
En afgørende dom
25 afrikanske lande har indtil nu modtaget AstraZeneca-vacciner gennem COVAX, og senest er det kommet frem, at flere af dem nu også har sat vaccinering med den omstridte vaccine i bero, indtil det europæiske lægemiddelagenturs undersøgelser af vaccinen ligger klar. Det gør de efter planen i dag, den 18. marts, og den dom bliver afgørende for det videre forløb, siger Flemming Konradsen.
Det bedste, der kan ske, er, at lægemiddelagenturet laver mindre ændringer i vaccinens indlægsseddel, for eksempel i forhold til hvem der bør få vaccinen og monitorering af bivirkninger. Det værste, der kan ske, er, at agenturet ikke siger noget.
”Hvis man forestiller sig, at lægemiddelagenturet endnu ikke har fundet noget, og vi heroppe [i Europa og Nordamerika, red.] fastholder pausen med vaccinen, vil det kræve en høj grad af styrke fra WHO og partnerne i COVAX at understøtte AstraZeneca-vaccinen fremadrettet,” siger Flemming Konradsen, der dog vurderer, at så længe lande som Storbritannien, Tjekkiet og Belgien stadig bakker op og vaccinerer videre, vil langt de fleste COVAX-lande fortsætte.
Et af de lande er Senegal, der i begyndelsen af marts modtog 324.000 doser AstraZeneca gennem COVAX. 139.000 mennesker er allerede vaccineret, og de lokale sundhedsmyndigheder har ingen planer om at stoppe vaccineudrulningen, da man ikke har fundet bevis for ”nogen større problemer” hos de vaccinerede senegalesere.
Forsigtighedsprincippet bør ikke bringe en hel vaccinationsstrategi i fare, advarer læge El Hadj Mamadou Ndiaye, direktør for den nationale enhed for Covid-19-forebyggelse, i et interview med RFI.
”Vi suspenderer ikke al vaccination, for så vil folk begynde at tvivle [på vaccinen],” lyder det fra den senegalesiske læge, og den formodning deler Flemming Konradsen. Han kunne godt frygte, at en forlænget AstraZeneca-karantæne i Europa vil skabe grundlag for udbredt skepsis mod vaccinen via de sociale medier, og at det kunne udvikle sig til en mere generel skepsis mod Covid-19-vaccine i det hele taget.
”En beslutning truffet heroppe [i Vesten, red.] har en dominoeffekt,” som han siger.
Vaccine-mekka
Der er selvfølgelig også den mulighed, at det europæiske lægemiddelagentur helt boykotter vaccinen fra AstraZeneca, fordi den er for risikofyldt. I så fald vil konsekvenserne være uoverskuelige og udskyde den globale vaccinationsstrategi i månedsvis. Men det tror Flemming Konradsen nu heller ikke sker.
I stedet kigger han frem mod april, hvor Johnson & Johnsons vaccine efter planen er klar. Den nye vaccine vil være mere anvendelig i COVAX-regi og i lavindkomstlande, fordi den er nem at opbevare og transportere, den kan opbevares i længere tid, og fordi man kun skal have en enkelt dosis.
Johnson & Johnson-vaccinen kan også komme til at spille en afgørende rolle i det geopolitiske vaccine-magtspil. Japan, Australien, Indien og USA har nemlig allerede lavet en aftale om at masseproducere Johnson & Johnson-vaccinen i Indien, for at dæmme op for det kinesiske vaccinediplomati i regionen, hvor også Rusland rasler med sin Sputnik V.
I Latinamerika er Cuba er godt i gang med at udvikle vacciner, som potentielt kunne indtage det store marked i Central- og Sydamerika.
I det hele taget ser Flemming Konradsen flere scenarier for, hvordan vaccine-problemet kan ende med at blive løst uden om COVAX, i takt med at flere og flere vacciner produceres og godkendes.
”Om et par år har vi sindssvagt mange vacciner,” spår han.
