Oppositionen i vestafrikansk stat frygter demokratisk kup

alpha_conde
Alpha Condé.
Foto: kremlin.ru (Public Domain)
Laurits Holdt

29. april 2019

Det skal først være præsidentvalg i det vestafrikanske land Guinea i næste år men allerede nu spøger spørgsmålet om en mulig tredje embedsperiode for præsidenten, Alpha Condé.

Præsidentens embedsperiode er fem år og grundloven, der blev revideret i 2010, siger klart, at en præsident maksimalt må sidde to perioder.

Condé blev valgt første gang i 2010 og anden gang i 2015. det betyder, at han ikke kan stille op når der skal vælges ny præsident på et tidspunkt næste år.

Men ifølge den sydafrikanske avis Mail & Guardian, har Condé antydet, at han gerne vil fortsætte i embedet. Han har ikke sagt det direkte men ladet forstå, at han ikke vil afvise det, hvis det skulle vise sig at være folkets vilje.

Ifølge Abdrahmane Diallo, der er journalist og grundlægger af mediet Guinee360, er det dog en offentlig hemmelighed, at præsidenten vil udskrive en folkeafstemning om at ændre forfatningen, så han kan få lov at stille op til et eller flere nye valg efter hans anden periode udløber, skriver avisen videre.

Condé kom ind med demokratiet
Da Alpha Condé blev valgt i 2010 var det afslutningen på 52 års autoritært styre. Fra selvstændigheden i 1958 til sin død i 1984 ledede Ahmed Sékou Touré landet med jernhånd, hvorefter de to oberster Lansana Conté og Diarra Traoré tog magten ved et kup.

Året efter fik Lansana Conté kupkumpanen Traoré henrettet og ledede landet frem til sin død i 2008. Efter en tid med et nyt kup og politisk tumult besluttede landets stærke mænd at indføre demokrati.

Valget kom i 2010 og her vandt den mangeårige oppositionspolitiker Alpha Condé.

Før han blev præsident var han klar i mælet, når det gjaldt tredje periode og præsidenter, der bliver på posten for længe. I 1970 var han så klar i mælet, at han blev dødsdømt in absentia, da han kritiserede daværende præsident Ahmed Sékou Touré. Senere afsonede han to år i fængsel for sine politiske aktiviteter under Lansana Conté

Han blev valgt på bl.a. at vill bekæmpe korruptionen men i de senere år er hans regering selv blevet syltet ind i korruption.

Parlamentsvalg udskudt på grund af uro efter lokalvalg
Mens præsidenten muligvis er ved at forberede en folkeafstemning om at ændre grundloven, så har en række oppositionspartier, civilsamfundsorganisationer og fagforeninger dannet organisationen ”Den nationale front til forsvar for grundloven”, der har til formål at forhindre, at der bliver pillet ved grundloven.

Her i april har der tillige været demonstrationer imod en mulig tredje periode.

En væsentlig forhindring for en mulig ændring af grundloven/forfatningen vil være landets domstole. Men der er en usikkerhed om domstolenes uafhængighed efter højesteretspræsident Kéléfa Sall blev fyret af præsidenten i oktober 2018.

I november 2018 blev 104 dræbt under optøjer i forbindelse med lokalvalget. Oppositionen mente at der blev snydt ved valget. Det har fået regeringen til at udskyde parlamentsvalget, der skulle have været afholdt i februar i år.

Nutidens kup
I de første årtier efter de afrikanske landes selvstændighed blev der væltet mange regeringer i forskellige slags kup. Men siden 1990erne har det demokratiske paradigme fået tag i kontinentets lande. Det betyder at kup er ugleset og antallet er faldet drastisk.

Lederne i flere lande ser dog demokratiet som en trussel mod deres interesser og gør derfor hvad de kan for at holde sig ved magten samtidig med at de opretholder illusionen af demokrati, sagde David Zenmenou fra den ansete sydafrikanske forskningsinstitution Institute for Security Studies (ISS) i 2015 i forbindelse med Burundis præsidents forberedelser til at fortsætte i en tredje embedsperiode.

Tredje embedsperiode er nutidens kup, sagde Zenmenou.

I de senere år har flere afrikanske præsidenter forsøgt at få ændret de meget udbredte grundlovs-bestemmelse om, at præsidenten højst må sidde i to perioder. Blandt dem der er kommet igennem med grundlovsændringen og nu har siddet i mere end to perioder er:

  • Yoweri Museveni, Uganda
  • Pierre Nkurunziza, Burundi
  • Paul Biya, Cameroun
  • Paul Kagame, Rwanda
  • Ismail Omar Guelleh, Djibouti
  • Denis Sassou Nguesso, Republikken Congo