AMMAN: Solen står højt på himlen i Amman i Konge Husseins Business Park, i Zains innovative campus, hvor hundredvis af unge er strømmet til. Alle sammen med et fælles mål: At finde innovative løsninger på MENA-regionens humanitære og udviklingsproblemer. I lokalet sidder programmører, unge iværksættere, designere – side om side med vestlige diplomater, beslutningstagere og NGO-ledere. Hjernevridningen foregår på højtryk, og entusiasmen emmer i luften. På tre døgn skal deltagerne udvikle ideer til, hvordan de kan løse vigtige humanitære problemer gennem teknologi og innovativ tænkning.
De tre emner, deltagerne kan arbejde med i Jordan, er landets manglende vandressourcer, den syriske krise, herunder at få flere syrere i arbejde iht. oprindelsesreglerne samt forbedring af skolesystemets undervisningsmetoder. I Libanon derimod er forureningsspørgsmålet, og mobiliseringsudfordringer i fokus. ”Hvert samfund har sine egne presserende problemer som projektet retter sig efter” – fortæller projektkoordinator for Our MENA Hackathon, Mike Clarke.
Hackathon finansieres af den hollandske ambassade og lanceres i samarbejde med UNHCR, mobilgiganten ’Zain’ i Jordan og andre lokale og internationale aktører. Gennem hele forløbet, som begyndte den 2. marts 2017 og strækker sig over de kommende måneder, inviteres diplomater, programmører og lokale entreprenører til at ideudvikle og finde smarte løsninger på regionens humanitære udfordringer. Efter Jordan og Libanon finder Hackathon vej til Vestbredden, Gaza, Cairo, Tunesien, Marokko og til sidst Bagdad.
Innovative og bæredygtige ideer
I denne del af verden bærer værtslandede en stor del af flygtningebyrden, som har drænet økonomien og såvel som sundheds- som uddannelsessektoren. De unge bør, ifølge Mike, inkluderes i at finde smarte og langvarige løsninger, idet de har meget at byde ind med.
”De unge er gode til at knokle røven ud af bukserne, for det de brænder for. De er på sociale medier og er gode til at anvende teknologi og digital innovation i deres måde de tænker løsninger på”, siger Mike.
Ifølge Mike Clarke føler unge i den arabiske verden, at der ikke bliver lyttet til dem, når deres regeringer skal finde løsninger. Men i dag er der netop behov for deres nytænkning. De ser tingene fra andre perspektiver og kan komme med friske input, som kan sætte gang i tingene. De er opmærksomme på teknologi og de muligheder, man har i dag.
”Et barn kan for eksempel bygge en sensor, der kan fortælle, at der er en oversvømmelse på vej, allerede inden landets regering ved det. Det er derfor centralt at opfordre unge mennesker til at tage styringen. Teknologi og ingeniørarbejde er så billigt nu, at det koster betydeligt mindre at bygge noget sammenlignet med i gamle dage. Det er en realitet, som vi bør udnytte”, forklarer Mike.
Sidste år blev Hackathon afholdt i Abu Dhabi, hvor Mike var med til at udvikle en smartphone-app for syriske flygtninge kaldet ”Sadiki”, som skulle hjælpe flygtninge med at finde nyttig information om sundhedssystemet i værtslandet og andre ydelser, de kunne få brug for.
Ideen opstod, da Mike første gang kom til Libanons hovedstad Beirut og rejste rundt i Bekaa-dalen for to år siden, hvor han bemærkede den store mangel på information blandt flygtninge, som var spredt over Bekaa-dalen. På den anden side var der et flertal af flygtningene som bruge smartphones, og som havde internetforbindelse. Men der var, ifølge Mike, ikke rigtig nogen som udnyttede tilslutningsmulighederne, der var i landet:
”Via appen har man mulighed for at forbinde individer på en smart måde, som de kan drage nytte af, men det var der ingen, der havde tænkt på at udnytte før. Det synes jeg var helt vanvittigt, for vi kan udrette fantastiske ting”, forklarer Mike.
”Alle flygtninge i dag har en smartphone og en internetforbindelse, men der er ingen, som udnytter den mulighed til at sprede nyttig information. Det er faktisk første gang i historien, at vi har en flygtningestrøm med så privilegeret adgang til teknologiske muligheder. Ved hjælp af app’en kan vi sprede en ’det-er-mit-hjem-mit-samfund-mentalitet blandt flygtningene og bruge en app til at ændre på deres virkelighed”, fortæller Mike. Siden er han kommet i kontakt med mange UNHCR-folk, som har indgået samarbejde med ham om at udvikle en række produkter for flygtninge.
Mena wa lana – ”fra os, til os”
Projektets slogan hedder mena wa lana, som direkte oversat til dansk hedder ”fra os og til os”. Ifølge Ahmad Abu Hamad, som er presseansvarlig hos den hollandske ambassade, har det været essentielt for den hollandske ambassade at inkludere de unge i fremtidens MENA og i at finde løsninger på de vigtigste udfordringer.
”Vi ønsker med projektet, at give de unge mulighed for at finde løsninger på de problemer som rør sig i deres samfund, som de oplever til dagligt og lider under. Men problemet er, at de unge ikke føler, at der er nogen som lytter til dem, og som inddrager dem i problemløsningerne. Vi giver dem mulighed for at udvikle bæredygtige ideer i samarbejde med hollandske diplomater, som kan give dem et rum for at udtrykke deres problemer og tænke ud af boksen” – forklarer Ahmad.
Den hollandske ambassade, som har finansieret hele projektet, ønsker nemlig at sende et signal til de unge om, at de hollandske diplomater ønsker at samarbejde med de unge for i fællesskab at finde bæredygtige løsningsmuligheder.
”Vi har valgt de pågældende lande i regionen, hvor vi befinder os, og tilbyder muligheden for jordanere, flygtningegrupper og jordanere, som ønsker at byde ind med ideer” – Lyder det fra Ahmad.
Hvert år investerer de europæiske lande mange millioner i regionen for at løfte en del af flygtningebyrden og de humanitære udfordringer, men en stor del af indsatsen går til kortvarige løsninger og humanitær bistand. EU indgik en aftale med Jordan i sommer om at få flere syrere i arbejde gennem oprindelsesreglen. Det går ud på, at jordanske virksomheder får nedsat skat og adgang til at eksportere varer til EU-markedet forudsat, at de ansætter mindst 15 % syrere de første tre år. Derefter ansætter de mindst 25 % syrere.
Aftalen var et resultat af Londons donorkonference og sigter imod at tilbyde arbejdspladser til syriske flygtninge på linje med jordanere. Det er tænkt som et nyt forsøg på at iværksætte en bæredygtig humanitær indsats i regionen og støtte Jordan til at løfte flygtningebyrden.
Flere syrere i arbejde: Oprindelsesreglen
Et af de spørgsmål, som en af grupperne ’Trade for Growth’ under Hackathon-eventen i Amman valgte at beskæftige sig med var, hvordan man kan hjælpe jordanske virksomheder med at leve op til EU's krav om oprindelsesreglen.
Sammen med hendes gruppe udviklede de en platform ud fra en B2B-strategi, som skulle være med til at skubbe den jordanske eksport i gang. Hjemmesiden skulle på den ene side forbinde de jordanske virksomheder med europæiske kunder, som de kunne eksportere til. Og på den anden sidde skulle den forbinde arbejdsløse syrere med lokale virksomheder for at skabe arbejde til den jf. aftalen med EU.
”Vi valgte at arbejde med udfordringen omkring flygtningekrisen og beskæftigelsen af syere, fordi vi var overbevist om, at vi kunne finde en bæredygtig løsning, der kunne hjælpe Jordan med at skabe vækst gennem eksport til EU. Det er vejen frem, for hvis Jordan styrker sin økonomi, vil de kunne få flere syrere i arbejde og få flere midler i fremtiden til at løfte byrden”, fortæller Mariyam.
”Vi ser oprigtigt et potentiale i denne løsningsmodel, fordi problemet mellem de to parter er distancen og den manglende kommunikation. Men det er klart et attraktivt marked, de europæiske virksomheder kan få adgang til, når der ikke er pålagt skatter på de jordanske varer”, siger Mariam. Hun forklarer, at produkterne netop kommer til at være attraktive, fordi de ikke er pålagt skatter.
”Eftersom aftalen er indgået mellem den Europæiske Union og Jordan, ser vi at de europæiske ambassader i Jordan har en vigtig rolle i at promovere disse platforme, for de har forpligtet sig til at få denne aftale til at lykkes. Således er der efterspørgsel og viljestyrke til at få aftalen til at lykkes”, fastslår Mariam.
Ifølge Mariam har alle de hidtil forslåede løsninger på Syrienkrisen været kortsigtede i form af økonomisk bistand. Men der mangler en seriøs og implementerbar bæredygtig løsning, som kan hjælpe Jordan med at komme på rette spor og skabe arbejdspladser.
Jordans svindende vandforsyninger
34-årige Israa Thiab var blandt deltagerne, som prøvede at finde en løsning på Jordans manglende vandressourcer ved at udvikle smartphone-app’en Vanddråber, som sigter imod at øge forbrugernes bevidsthed omkring vandspild og sænker forbruget gennem underholdende udfordringer.
”Jordan mister stadig 25% af sine vandforsyninger til vandspild i vandrørene, og der er stadig en stor flygtningebyrde, som dræner økonomien og de jordanske arbejdspladser. I Jordan har vi i forvejen ringe vandressourcer, men disse er blevet drænet yderligere efter der er kommet store tilstrømninger af flygtninge og klimaforandringerne”, forklarer Israa.
Ifølge Israa er det helt grundlæggende problem, når man skal løse vandmangelproblemerne i Jordan forbruget og forbrugernes ansvar. Deres handlinger og vaner har stor indflydelse på, hvor meget man dræner naturressourcerne i Jordan.
”Vi tænker, at vi kun opnår en bæredygtig løsning, hvis vi først og fremmest appellerer til brugerne, som skal gøres bevidste om deres forbrug, og på hvordan de kan mindske det. Det vil have indflydelse på markedet og det udbud af produkter, som bliver produceret”, lyder det fra Israa.
Blandt de yngste deltagere, som prøvede at finde løsninger på Jordans svindende vandressourcer, var bare 11-årige Hamzeh Al Natour, fra Amman. Sammen med sine kammerater, som alle er tilknyttet Eureka Tech Academy, udviklede de en app, som skulle hjælpe virksomheder og hoteller med at spare på vand.
”Vores ide handler om at komme vandspild til livs. Der er mange mennesker, som bruger for lang tid på at tage et bad. På hotellerne bruger de ekstra tid med den undskyldning, at det ikke er deres vand. Men ved at tilslutte en vandmåler-app, kan vi sørge for at hotelgæsterne kun kan bruge en begrænset mængde vand. Hvis de overskrider den tilladte mængde, skal de betale ekstra”, forklarer Hamzeh.
”Vi har kun præsentret en prototype for dommerne, men i fremtiden vil vi gerne udvikle en mindre enhed, som ikke kun er tilsluttet Blutooth men også WIFI”, siger den entusiastiske dreng.