Drabet på journalisten Jamal Khashoggi i Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul skal have konsekvenser, mener EU-parlamentet.
resolution, som bla. opfordrer til et forbud mod våbensalg til det mellemøstlige kongerige.
pressemeddelelse.
“EU-parlamentet opfordrer alle medlemslande til at nå til enighed om en fælles position for at indføre et forbud mod våbensalg til Saudi-Arabien. Det er på tide at leve op til vores forpligtelser og garantere, at universelle værdier og menneskerettigheder overholdes af alle vores partnere”, fortsætter han.
Jamal Khashoggi gik ind i det saudiske konsulant i den tyrkiske storby d. 2. oktober og er ikke blevet set siden. Saudierne hævdede i første omgang, at journalisten havde forladt konsulatet i god ro og orden, men nu har de erkendt, at journalisten er blevet dræbt derinde.
Phillip Lambert fra den grønne gruppe i parlamentet understreger, at det nuværende våbensalg fra EU-lande er en støtte til saudiernes krig i Yemen, der har skabt en af de værste humanitære krise i verden.
Våbensalg for milliardbeløb
Det store spørgsmål er, om medlemslandene er med på et forbud. Flere EU-lande sælger våben til Saudi Arabien for milliardbeløb.
Tyskland har i forbindelse med sagen om Kashoggi meddelt, at våbensalget bliver stoppet midlertidigt, men siger samtidigt, at der er behov for at koordinere politikken på tværs af de 28 medlemslande.
Frankrigs præsident Emanuel Macron har derimod været mere forsigtig. Han har ifølge Deutche Welle kaldt kansler Merkels standpunkt ren dæmagogi, og sagt, at mordet på Kashoggi må adskilles fra salg af våben til kongeriget.
De to europæiske stormagter skulle have aftalt, at holdningen fremover skal koordineres internt i EU. Det skete på et topmøde om situationen i Syrien i weekenden, skriver Middle East Eye.
Spanien, der ligeledes har en stor eksport af våben til sauderne, ønsker ikke at bremse salget, har flere medier berettet.
Det er dermed ikke sikkert, at afstemningen i EU-parlamentet får den store reelle effekt.