Afrika mangler et stort omfavnende opslagsværk over kontinentets kunst og kultur. Det mener den ghanesiske forfatter, kunsthistoriker og filminstruktør Nana Oforiatta-Ayim. Derfor vil hun skabe grobund for en kulturel encyklopædia, der skal kortlægge både historisk og nutidig afrikansk kunst og kultur.
Ifølge The New York Times planlagde Oforiatta-Ayim projektet, mens hun var i gang med at skrive sin ph.d. om afrikansk sprog og kultur:
“Jeg fandt de her afhandlinger, der var så brilliante og interessante, og alligevel var der ingen, der læste dem. Jeg lavede overspringshandlinger som at læse om emner som ’kente cloth’. Samtidig tænkte jeg også, at det narrativ, der fortælles om Afrika er bagudskuende: ’Der er ingen innovation, det er ahistorisk og udvikler sig ikke’. Alligevel var alt, jeg læste, fuld af fortællinger om innovation, viden og teknologi.”
Open-source-arkivering
Encyklopædien vil starte som en open-source-platform og skal til slut udgives i 54 dele – én for hvert afrikansk land. Projektet er under udvikling på siden Cultural Encyclopaedia, hvor bidragsydere kan uploade korte resuméer af bøger, tidsskrifts- eller avisartikler, videnskabelige afhandlinger med mere.
I encyklopædien bliver indlæggende inddelt i kategorierne kunst (visuel kunst, litteratur, teater, film, musik, mode, design og arkitektur) og samfundsvidenskab (matematik, videnskab, sociologi, antropologi, filosofi og politik). Ifølge siden har projektet ”ikke til formål at være definitivt, det søger at bevare subjektivitet og relativitet og placerer teknologien i centrum af et nyt forum for kulturel viden og udveksling.”
Ifølge Digital Development Debates vil History Hubs, et projekt på University College Dublin, der ønsker at udbrede akademisk forskning via internettet, huse audio-visuelle arkiver af mundtlige og performative historier, fotografisk og skriftlige materiale og fysiske materialer fra forskellige afrikanske lande.
Oforiatta-Ayim er selv begyndt med dataindsamlingen og med at finde bidragsydere til Ghanas bidrag. Netop projektets teknologiske fokus er, som Oforiatta-Ayim forklarer til The New York Times, en force i arkiveringen af pan-afrikansk kunst og kultur, fordi det kan udbrede indsamlingen:
”Hvis andre lande vil deltage, vil vi have en manual, som kommer til at lyde sådan her: ’Det er sådan her, vi samler materialet, det her gjorde vi forkert, og det her gjorde vi rigtigt. Når vi har manualen, kan der sagtens være fem lande, der arbejder samtidig. Så hvad jeg gør, er at samle hold i forskellige lande.”
Følg Nanna Oforiatta-Ayims projekt.
