Prisvindende journalist: “Tilliden til internationale retsinstitutioner vakler”

Jakob Sheikh er bekymret over den manglende efterlevelse af internationale kendelser.


Foto: Simone Lilmoes/Gyldendal
Hedi Nermin Aziz

8. august 2024

I dag giver vi staffeten videre til Jakob Sheikh, som er journalist, forfatter og kommunikationschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

”Jeg har to store opgaver på mit bord lige nu. Den ene er det overordnede ansvar for at sikre, at vi som den offentlige institution, der skal fremme og beskytte menneskerettigheder, bliver ved med at være synlige og relevante. Det kræver ret skarpt fokus på de dagsordener, vi skal prioritere strategisk. I den seneste tid har vi været meget synlige på de klassiske frihedsrettigheder, som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.”

Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?

”I stedet for et hvem, vil jeg faktisk hellere pege på et hvad. Den voksende forståelse for etik og transparens som værdier, der er uomgængelige i strategisk kommunikation, både for private og offentlige organisationer. Det er noget af det, der giver mig håb. Udviklingen på områder som AI, sociale medier eller kampagne kommunikation viser, at borgere og forbrugere i dag stiller meget højere krav til, at man som organisation skal forklare sine handlinger – for eksempel deklaration om brug af AI-genereret indhold. I mine øjne er det nøglen til den strategiske kommunikations overlevelse, at man har et stærkt etisk narrativ bag sin strategi.”

Hvad irriterer dig mest ved din branche?

”Jeg synes, at der fortsat er et overdrevent fokus på kvantitet – at lave meget indhold frem for godt indhold. Det er jo en af mine kæpheste. Det irriterer mig, fordi jeg synes vi snyder borgerne for vigtige budskaber, når vi stopper for mange ting ned i halsen på dem på samme tid. Nu taler jeg mest som kommunikationsleder, men der er behov for at vi trækker vejret og fokuserer på at lave bedre indhold i stedet for mere indhold.”

Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder den globale udvikling?

”Afrika er en helt uomtvistelig magtfaktor i global politik i løbet af de kommende år. Seks afrikanske lande syd for Sahara forventes at blive blandt de 10 hurtigst voksende økonomier i 2024, arbejdsstyrken på det afrikanske kontinent eksploderer og uddannelsesrevolutionen er i fuld gang. Samhandlen kommer til at vækste voldsomt, og det ændrer på magtbalancen globalt. Det styrker Afrikas internationale tyngde, og det er utroligt underdækket. Jeg forstår ikke, at der ikke er mere hype omkring Afrika lige nu.”

”Og så er der jo noget, som vi arbejder meget med i Institut for Menneskerettigheder. Vi oplever, at retsstaten globalt set er under pres. Vi kender eksempler fra Polen og Ungarn, med politisk udpegning af højesteretsdommere og den slags. Men vi ser også, at tilliden til internationale retsinstitutioner vakler, og der er flere eksempler på, at europæiske lande eksempelvis ikke efterlever domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Desuden ser vi, at domme fra den Internationale Domstol bliver underkendt af stater. Manglende efterlevelse af internationale kendelser er et voksende problem på globalt plan. Med 2024 som et historisk valgår, håber jeg på en positiv udvikling, men frygten er, at situationen kan forværres. Det undrer mig, at vi ikke taler mere om det.”

Hvad er dit bedste læse-lytte-kigge-tips?

“Jeg tilbragte noget af sommeren i Sverige hos min far og besøgte Moderna Museet i Malmø med mine børn. De har en udstilling, der hedder ‘Unhealed’, som fokuserer på efterdønningerne af det arabiske forår gennem forskellige kunsthåndværker af arabiske kunstnere. Det viser, hvordan den arabiske verden stadig kæmper for retfærdighed og demokrati, selvom autokraterne holder fast i magten. Det var en utrolig spændende oplevelse, som jeg varmt vil anbefale.”

Læs også Globalnyts serie: Det digitale forår