Mindst 149 mennesker er blevet dræbt i løbet af to dage med vold mellem kristne og muslimske grupper i den nigerianske by Jos, meddelte lokale embedsmænd i dag.
Dødstallet er ikke blevet uafhængig bekræftet, og dødstallene blandt de respektive religiøse grupper kendes endnu ikke. Sammenstødene brød ud i søndags, og er fortsat siden, med rapporter om skyderi og brændende bygninger.
Et døgns udgangsforbud har været håndhævet i det område, der har oplevet flere episoder med dødelig vold i de seneste år.
Religiøs vold er ingenlunde ukendt i det vestafrikanske land. I 2008 blev mere end 200 mennesker dræbt i kampe mellem muslimer og kristne, mens omkring 1.000 døde i et oprør i 2001. Den nuværende vold har tvunget mindst 3.000 mennesker fra deres hjem.
Læs videre hos BBC Africa.