Priserne på fødevarer stiger i hele verden. Herhjemme oplever vi det, når vi står i supermarkedet, og snart vil gæster på McDonalds også mærke det, når en cheeseburger stiger fra ti til tolv kroner.
For de fleste danskere er der ikke tale om eksistentielle problemer – vi kommer ikke til at mangle mad, men skal måske skrue lidt ned for ferieplanerne, julegaverne eller indkøb af tøj og elektronik. I gennemsnit bruger vi danskere faktisk ikke mere end 10 procent af vores indkomst på mad.
Anderledes forholder det sig i verdens fattigere egne, hvor prisstigningerne kan betyde færre daglige måltider.
Priserne på fødevarer var i forvejen på deres højeste i et årti, og nu har krigen i Ukraine fået priserne til at stige endnu mere. Det skyldes blandt andet, at Rusland og Ukraine tilsammen står for 30 procent af verdens eksport af hvede, og at Ukraine er storproducent og -eksportør af solsikkeolie og majs.
Spørgsmålet er, hvad krigen vil betyde for de to landes eksport af hvede. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium er det i virkeligheden ikke så meget.
Der vil mangle syv millioner tons hvede
Tidligere i marts – altså efter Rusland havde sendt sine styrker ind i nabolandet Ukraine – vurderede landbrugsministeriet i Washington ifølge nyhedsbureauet Bloomberg, at Ukraines hvedeeksport vil falde med fire millioner tons til i alt 20 millioner tons, og at Ruslands vil falde med tre millioner tons til 32 millioner tons. Altså et samlet fald på syv millioner ud af 59 millioner tons.
En af verdens andre helt store hvedeproducenter er Indien. Landet producerede sidste år 14 procent af verdens hvede, kun overgået af Kina, som med 18 procent af produktionen er verdens største. Det skal dog bemærkes, at EU-landene tilsammen har en produktion, der er en anelse større end Kinas.
I Indien havde man godt luret, at prisen var stigende, og derfor har de indiske bønder udvidet produktionen. Ifølge Reuters forventer den indiske regering, at hvedeeksporten i år kan komme op på ti millioner tons, mod seks millioner tons i år. Landet producerede sidste år 109 millioner tons.
Så ifølge forudsigelserne fra USA’s landbrugsministerium og Indiens regering vil Indien alene næsten kunne udligne det underskud af hvede på verdensmarkedet, som krigen i Ukraine vil skabe.
Der er altså ingen grund til panik, i forhold til om der bliver produceret mad nok i verden. Problemet er som så ofte før, at fordelingen er skæv.
Priserne vil også falde igen, lyder det fra fødevareøkonom Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.
“Rigtig mange har det hårdt lige nu. Men jeg tror ikke på, at vi ligefrem har at gøre med et paradigmeskift med nye permanente vilkår – der er tale om en midlertidig prisboble, der i store træk kan sammenlignes med, hvad vi har set tidligere i historien,” siger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Fødevarekriser varer mellem et og tre år
I løbet af de seneste 100 år har der været adskillige fødevarekriser – blandt andet i forbindelse med Koreakrigen i 1950’erne, efter oliekrisen i 1970’erne, i 2007 og igen i 2010. Og selv om kriserne er blevet udløst af forskellige hændelser, er mønstret det samme, pointerer Henning Otte Hansen:
“Fødevarekriser har normalt 1-3-årige prisbobler. Det er sjældent, de varer længere. Senest var der fødevarekrisen i 2010, der blev udløst af tørke i netop Rusland, Ukraine og Kazakhstan, hvor priserne steg med 40-50 procent. Boblen varede et års tid, for så skruede landmænd andre steder op for produktionen.”
Og det ser vi nu i blandt andet Indien.
Han advarer mod panikhandlinger, som for eksempel at skrue ned for miljøtiltag for at løse fødevarekrisen. Det råd har de muligvis lyttet til i Landbrugs- og Fødevareministeriet i København, men nok i mindre grad i de andre europæiske hovedstæder. Den danske minister Rasmus Prehn (S) var som den eneste imod, at der nu igen må dyrkes på marker, som ellers var taget ud af produktionen for at styrke biodiversiteten og mindske forurening.
Den samlede situation og krigens gang kan dog muligvis få denne krise til at vare lidt længere end den forrige, lyder fødevareøkonomens bud:
“Sanktionerne mod Rusland bliver måske fastholdt i et godt stykke tid. Og da vi i forvejen var i begyndelsen af en fødevarekrise og en periode med høje energipriser, går der muligvis lidt længere tid, før boblen brister denne gang. Prisen på energi og korn følges tæt ad. Derudover er prisen på kunstgødning også steget meget, hvilket kan udsætte ekstraproduktionen i landbruget.”
Et lille skvulp
Men på den lidt længere bane er Henning Otte Hansens vurdering, at de styrende tendenser vil begrænse krisens varighed og omfang:
“Det er nemmere at forudsige 10 år frem end 30 dage. Men de grundlæggende megatrends i fødevaresektoren er ret forudsigelige – de har været herskende de sidste 100 år, og de vil fortsætte. For alt i alt er landbruget i en rigtig god grundform,” siger Henning Otte Hansen og uddyber:
“Der er cirka 30 forhold, der påvirker prisen på korn. Så er der en håndfuld mulige ‘game changers’, hvor krig kan være en af dem. Men game changers er kun skvulp i det store billede. De underliggende, bærende kræfter er der stadig: Landmændene producerer mere år for år, får højere udbytter, har bedre kornforædling og bedre teknologi.”
Henning Otte Hansen peger dog på, at det ville være en god idé at opbygge lidt større globale kornlagre i FN-regi. Lige nu dækker beholdningerne i kornlagrene cirka to måneders forbrug, fordi man har tæret på dem de seneste par år.
“Kornlagre kan være en gunstig stødpude i situationer som denne. Vi ser, at i perioder med små kornlagre, er der høje priser på fødevarer. Så større kornlagre kan stabilisere markedet. I perioder med dårlig høst kan man sælge ud fra lagrene,” siger Henning Otte Hansen.
Den samlede vurdering af krisen betyder dog ikke, at de akutte problemer, som blandt andre storbybefolkninger i fattige lande oplever lige nu, skal bagatelliseres, understreger han:
“I mange lavindkomstlande bruger folk en meget større andel af deres budget på mad, end vi gør i vores del af verden. Der skal der måske noget nødhjælp til. Også i Danmark vil nogle udsatte grupper blive ramt hårdere end de fleste – dem kan man politisk overveje at give en understøttelse af en art,” siger Henning Otte Hansen.
