Siden 2022 har Karin Søren været chef for Røde Kors’ internationale arbejde i Nordafrika og Mellemøsten. Tidligere har hun arbejdet for blandt andet Dansk Flygtningehjælp, UNICEF og Udenrigsministeriet.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
“Jeg sidder i Beirut, og lige i øjeblikket går mine dage med at få overblik over situationen her i Libanon efter våbenhvilen mellem Hizbollah, Libanon og Israel. Især i forhold til hvordan vi kan hjælpe Libanesisk Røde Kors, så de kan fortsætte med at tilbyde og udvide den hjælp, de yder til alle de folk, som begynder at flytte tilbage ned sydpå. Der er en million mennesker, der har været flygtet her i Libanon. Efter våbenhvilen er der selvfølgelig mange af dem, der gerne vil tilbage, hvor de kom fra. Ikke mindst for at se, om der er store skader i de områder, hvor de kom fra, og om deres huse stadig står. Så der vil vi gerne hjælpe Libanesisk Røde Kors med at få noget mere hjælp ned til de her mennesker og finde ud af, om de mangler mad, medicin eller midlertidige steder at bo.”
Vi har været her både før og under krisen, og vi bliver her også, uanset hvad der sker. Men vores allesammens håb er selvfølgelig, at våbenhvilen holder.
Karin Sørensen
“Det er svært at forudse, om våbenhvilen holder. Nu har vi de her 60 dage, hvor Hizbollah og de israelske tropper skal trække sig ud af det sydlige Libanon, og så må vi se, hvad der sker. Men om den holder, tør jeg simpelthen ikke at spå om. Vi håber selvfølgelig, den holder. Vi håber, at vi kan blive ved med at yde den hjælp, de her mennesker har brug for. Men vi har været her både før og under krisen, og vi bliver her også, uanset hvad der sker. Men vores allesammens håb er selvfølgelig, at våbenhvilen holder.”
Hvad eller hvem i din branche giver dig mest håb?
“Mere lokalisering er virkelig, virkelig vigtigt. Hvis vi skal finde mere bæredygtige løsninger, hvis vi skal bygge mere modstandsdygtige samfund, så bevæger vi os mange steder ind i meget komplekse problemstillinger med både miljø, konflikter og økonomiske kriser. Så de løsninger, vi finder, skal være holistiske, men de skal bestemt også være forankret i folks egen definition af, hvad en god løsning er for dem. Og hvilken hjælp, de mener, de har brug for. Så de selv kan definere og blive en del af de løsninger.”
“Det lyder selvfølgelig lidt frelst, når jeg selv arbejder for organisationen, men jeg har arbejdet i mange dele af nødbranchen over årene. Jeg har hele tiden været meget drevet af at arbejde med Dansk Røde Kors og med Røde Kors-bevægelsen på grund af den måde, vi her arbejder med community og med frivillige. Den tror jeg på, er rigtig, fordi den er forankret i befolkningerne, den er forankret i de samfund, vi skal hjælpe. Frivillige og ansatte arbejder tæt sammen, og det er vigtigt.”
“Hvis jeg sætter mig ind i en taxa her i Libanon, spørger de altid først, om jeg er amerikaner. Jeg ser måske meget amerikansk ud, men det må jeg så afvise. Så siger jeg ‘dansk’. Så næste spørgsmål er selvfølgelig, ‘hvad laver du her i Libanon?’. Og når jeg så siger, at jeg arbejder for Røde Kors, så siger folk i 99 ud af 100 gange som det næste ‘mange tak for jeres hjælp’. Og det har ikke noget at gøre med vores hjælp, men det har noget at gøre med den Libanesisk Røde Kors, og den accept, de har i det lokale samfund på grund af den måde, de arbejder med dem på.”
“Nu er jeg selv ved at være sådan halvgammel, og så er det faktisk rigtig rart at arbejde med yngre kræfter, som stadigvæk tror på solidaritet. Som stadigvæk tror på, at man kan hjælpe til i de samfund, man er i. Det synes jeg, er superinspirerende.”
Hvad irriterer dig mest i din branche?
“Det er den anden side af samme diskussion. Når vi snakker lokalisering, diskuterer vi det i internationale fora i hovedstæder. Jeg synes ikke, at vi sådan helt generelt som branche er gode nok til at lytte og til at inddrage folk. Der er meget snak om lokalisering, men når man for eksempel kigger på, hvor mange penge, der bliver overført til lokale organisationer, så er det jo ikke ret meget.
“Det samme gælder, når vi snakker om ungdommen, og hvordan man inkluderer deres stemmer, løsninger og holdninger… Så er der bare meget snak.”
Hvad undrer dig, at alle ikke taler om, når det gælder global udvikling?
“AI er både skræmmende og fascinerende. Og jeg ved ikke selv særlig meget om det. Men jeg tror, vi står lige på kanten af et stort gennembrud med det inden for vores branche. Der ligger helt klart nogle muligheder for at blive mere effektive til noget arbejde, men det kommer nok også med nogle risici, som er svære at være helt kloge på endnu. Det synes jeg, er dybt fascinerende, og det bliver spændende at se, hvilken betydning det rent faktisk vil få for branchen.”
Når vi snakker om ungdommen, og hvordan man inkluderer deres stemmer, løsninger og holdninger… Så er der bare meget snak.
Karin Sørensen
“Jeg tænker, der ligger nogle effektiviseringer af noget af det mere rutineprægede arbejde, man sidder og laver. Det kan også være noget, vi bør kigge på, når vi snakker om de her forecast-modeller i forhold til, hvor mange arbejdstimer et projekt kræver og sådan noget. Jeg tror, det er noget, vi skal have kigget på, og der skal ikke gå alt for lang tid, fordi den udvikling sker hurtigt.”
Hvad er dit bedste læse-, lytte- eller kiggetip?
“Jeg har lige set en serie, der hedder Ghosts of Beirut, som handler om nogle af de spioner, der har været her i Beirut. Den giver nogle interessante perspektiver på de tidligere konflikter, der har været her.”
